Lidt maling og et nyt toiletbræt hjalp gevaldigt på toiletterne på Rønnebæk Skole i Næstved. Det blev sat i gang, efter at en gruppe lærere og elever havde set på æstetikken på skolen, da de udarbejdede deres undervisningsmiljøvurdering (UMV). Den var færdig i foråret 2002.

'Alle klasselokaler har et slidt udseende med snavsede, afskallede og hullede vægge, med skrammede gulvpaneler og radiatorer, der er ridsede og grimme. Flere gulve i klasselokaler er ødelagte med huller på grund af slitage blandt andet fra stole- og bordben', står der i skolens undervisningsmiljøvurdering.

Noget er blevet gjort i stand siden, nogle lokaler er blevet malet, og der er købt lidt nye møbler ind. Men skolen venter på en renovering og udbygning af skolen og vil derfor ikke bruge penge på vedligeholdelse lige nu.

Hjemkundskabslokalet funkler nyrenoveret fra efteråret 2001, men det var også tidligere så ulækkert, at det ikke kunne gøres ordentligt rent. Nu mangler de andre faglokaler, der oven i købet samtidig bruges til klasselokaler. Det giver problemer blandt andet med støv i et klasseværelse, hvor der bliver klippet stof.

Fedtet gulv

Fire elever har været med til at registrere, hvordan der ser ud på skolen, og hvordan eleverne trives. To af dem så på æstetikken og to på trivslen. Det skete i en arbejdsgruppe sammen med skolelederen, viceskolelederen, en lærer og sikkerhedsrepræsentanten.

'Vi holdt først et møde, hvor vi fik fortalt, hvad det gik ud på, når man skulle udarbejde en undervisningsmiljøvurdering', fortæller Josefine Jensen fra 5. klasse. Hun var med til at se på skolens æstetik.

'Jeg har da også tidligere tænkt over, hvordan der ser ud på skolen', siger Line Priess fra 6. klasse. Hun var også i æstetikgruppen.

'Man bliver ikke i glad stemning, hvis der ikke er rent og pænt. Og hvis der ikke er fejet'.

I Line Priess' klasse har de talt meget om, hvordan der ser ud på skolen. Om at det hjælper at rydde op efter sig og at åbne vinduerne i frikvartererne.

Josefine Jensen beretter, at det for eksempel er ret ulækkert, når man går på bare tæer i omklædningsrummet, fordi gulvet er helt fedtet.

Giver et godt overblik

Lærerne fremhæver, at undervisningsmiljøvurderingen giver et overblik. Det hjælper, når man har skrevet nogle registreringer ned på papir, og de mener, det er godt at have børnene med i arbejdet.

'Det er en god opgave for elevrådet, men man skal tænke på at gøre arbejdet overskueligt. Eleverne skal kunne referere arbejdet videre til deres klasser og tale med kammeraterne om det. Vi var da også nødt til at tale om, hvad æstetik er', siger sikkerhedsrepræsentant Grete Dunk.

Lærerne ved godt, at skolens undervisningsmiljøvurdering er skrevet i voksensprog, men eleverne har været med til at se på trivslen og æstetikken. Deres ideer er taget med hele vejen.

Det fysiske arbejdsmiljø var for nylig blevet registreret til skolens arbejdsmiljøvurdering (APV), så det er i høj grad overført derfra, og eleverne har her kun været med til at høre om registreringerne ved arbejdsgruppens møder.

Store elever trøster små

Arbejdet med elevernes trivsel er udmøntet i fem trivselsregler, der gælder alle på Rønnebæk Skole.

Man skal være gode ved hinanden. Man skal hjælpe hinanden. Der skal være ro på skolen. Man må ikke lave mobbegrupper. Man skal passe på skolens ting.

'En mobbegruppe er, hvis en gruppe af piger eller drenge samler sig og driller hele tiden', forklarer Signe Mørkeberg fra 5. klasse. Hun sidder i skolens elevråd og har sammen med Ronni Meyer fra samme klasse været med til at arbejde med trivslen. Alle elever har også deltaget i en trivselsundersøgelse.

Signe Mørkeberg fortæller, at 4. klasse er blevet venskabsklasse for børnehaveklassen. Det system skal senere vokse, så de yngste klassetrin får de ældre elever som venskabsklasse.

'Hvis de små bliver kede af det og græder, og der ikke er en lærer at få trøst af, så skal de kunne gå til de store elever', forklarer hun.

Trivselsundersøgelsen bestod af et spørgeskema til samtlige elever på skolen. Skemaet blev udfyldt med elevens navn på, og bagefter talte man i de enkelte klasser om trivslen.

'Undersøgelsen viste, at langt de fleste elever trives godt, men at der i næsten alle klasser findes nogle, der er presset. Undersøgelsen har givet anledning til en god snak i klasserne, der alle har formuleret regler for trivslen. Bagefter har elevrådet udvalgt de fem regler, der nu gælder på skolen', siger viceskoleleder Lisbet Hansen.

Måtte droppe moduler

For nogle år siden fik skolen udført målinger af kuldioxid-indholdet i klasselokalerne. De viste, at allerede efter et kvarter var den friske luft forsvundet. Kommunen sagde, at man måtte adfærdsregulere, så luften i lokalerne blev bedre. Det har betydet, at Rønnebæk Skole næsten har måttet droppe sin modulordning.

'Vi har haft modulordning i 12-13 år, men det har vi ændret, så vi nu kun har et modul om morgenen, når vi møder op til lokaler med frisk luft', siger Grete Dunk.

'Så det er gået ud over det pædagogiske, at vi har mange elever i små lokaler. Nu lufter vi ud efter hver time'.

Grete Dunk fortæller, at man fremover vil tage undervisningsmiljøvurderingen op én gang om året for lige at gøre status. Hvert tredje år vil man revidere den efter en ny grundig registrering.

hlauritsen@dlf.org

Rønnebæk Skole har omkring 170 elever fra børnehaveklasse til 7. klasse. Men fra næste skoleår flyttes 7. klasse til overbygningsskolen. På skolen føler de sig trængt i klasselokaler på 42 kvadratmeter til klassekvotienter på op til 26 elever. Rønnebæk Skole skal udbygges og renoveres. Egentlig var udbygningen sat til at skulle ske i skoleåret 2003/4, men lige nu er viceskolelederen og sikkerhedsrepræsentanten ikke sikre på, at den plan holder. De venter på at høre nyt fra Næstved. Skolerne i Næstved Kommune kører med selvforvaltning, hvor både lønninger og indvendig vedligeholdelse er med. Kun den udvendige vedligeholdelse styres fra centralt hold.