Det er jo sagt før. Det skal siges igen.

Man kunne jo håbe, at gentagelsen kan fremme forståelse for, hvad der sker, hvis tiende klasse den ej findes mer' til dem, der har brug for et år mere til at søge og finde ud af, hvad de vil.

For ingen har dokumenteret, at man

bør ændre på tiende. Vi ved, hvordan

at unge kan tvivle på småt og på stort,

når de bliver puffet til, vejledt og spurgt

om fremtidens ønsker. Men lysende klart

er det for os andre; de er ej parat

til valget, som sker snart i marts. Det er hændt,

at nogle af dem siger: 'Jeg bli'r student!'

Nu ser man, hvad der kommer ud af dét valg,

som de traf i niende. Stort mandefald

og pjæk, faglig nedtur - Ja, skæbnen er grum

for dem, som tog valget om gymnasium.

Se, standarden falder i den faglighed,

som ellers skal højnes. Og når man nu ved,

at der er elever, som ender med at fortryde et valg, så det bliver forladt - de banker på døren til tiende, hvor

vi tager imod dem, så de får et år,

hvor alting kan modnes. Det ender til slut

med valg i en retning, der ej bli'r fortrudt.

Det påstås, at landets erhvervsliv vil ha'

de unge i gang. Men på grund af det jag

får ungdomsuddannelsesstederne nok

at se til, for de skal nu modne den flok

af usikre unge, som ellers med held

i tiende klasse fik fundet sig selv.

Og tænk, hvis det næste, som man finder på,

er dette; at små børn da bare kan gå

direkte ind i 1. klasse, hvorved

man sparer et år, for den dér modenhed

er noget, som mennesket engang har haft.

Der er nemlig brug for en stor arbejdskraft.

Enhver idiot ved: Når man skynder sig,

så bliver det vanskeligt at finde vej.

Fru Fischer