Skole-edb får hård medfart

Professor Jørn Lund finder de sidste års satsen på skole-edb for hovedløs og overdrevet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tænk hvis man havde fulgt det! Tænk hvis man dengang havde købt computere til over 20.000 kroner - uden at der var produceret egnede programmer - og med faciliteter, der i dag ville have været ubrugelige'.

'Informationsteknologi er god til informationssøgning og kommunikation, men har begrænset værdi som undervisningsmiddel'.

Sådan skriver sprogprofessor og skolemand Jørn Lund i sin debatbog om skolen 'Sidste Udkald'.

Han er kritisk over for edb-udviklingen i skolen og over for Lone Dybkjærs stort anlagte tobindsrapport fra 1994, 'Info-Samfundet år 2000'. Den førte til en omfattende mediedrevet stemning for investering i skolecomputere. Om Dybkjærrapporten skriver han:

'Man kunne ikke samles om meget andet end et ønske om at udstyre hver eneste skolepult med edb-udstyr'.

'Den skade skete ikke', fortsætter Jørn Lund: 'Men mange mennesker har spildt utroligt meget tid på at høre profeter kræve avanceret udstyr i skolen i stedet for grundlæggende kundskaber'.

Over for Folkeskolen kalder han den stemning, som Dybkjær-rapporten skabte i anledning af, at skolen ikke havde så meget edb, som man i beslutningstagerkredse syntes, der burde være, for direkte hadefuld.

Skolens hovedopgave

Jørn Lund argumenterer for, at skolens hovedopgave må være at give eleverne faglige forudsætninger for at begå sig i livet.

Og at disse forudsætninger må være på plads, før eleverne har noget fornuftigt at bruge computere til:

'Læs, skriv, regn, surf, chat og download! Der er en niveauforskel, der hedder væsentlighed', mener han.

Han har blandt andet medvirket til udformning af skolens seneste formålsparagraf og har siden 70'erne deltaget i uddannelsesplanlægning samt skrevet en lang række skolefaglige bøger.

Om den relativt kortfattede edb-kritik, der er i bogen, skriver han konkluderende:

'Teknik forældes hurtigere end kundskaber, og informationer gør os let dummere, hvis vi ikke kan indsætte dem i en indholdsmæssig ramme'.

Frygter fremtiden

Med en fortsat fokuseren på edb frygter han, at der fremover kommer en skævprioritering af skolens ressourcer.

Han skriver, at 'vejen til fordummelse er brolagt med computere, hvis man indfører dem på bekostning af andre initiativer og uden at sikre det nødvendige fundament af grundlæggende faglige kundskaber og færdigheder'.

'Det har man set i norsk skole, hvor nye læseplaner konsekvent følges op af øgede bevillinger til undervisningsmateriale indrettet efter de nye krav. I Norge er salget af lærebøger stigende, i Danmark faldende'.

Desuden skriver han, 'at ny teknik er herligt legetøj for nørder og et uundværligt redskab for de fleste under deres uddannelse og i deres arbejdsliv, men at dette ikke gør edb til skolens hovedanliggende'.-Sebastian Swiatecki er freelancejournalist