Debat

Gøg og Gokke

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er ked af at måtte sige det, men den igangværende kampagnes ordlyd får mig - alle gode hensigter til trods - til at krumme tæer. Hvordan kan I ansvarlige lade for eksempel formuleringen 'Pædagog og Gokke' gå igennem?

Jeg kunne godt tænke mig besvaret, hvad hensigten har været.

Er det 1) Bevidst for at træde vore kolleger i fritidsordninger med videre (eller deres fagforening) over tæerne? Eller er det 2) for at være morsom?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I første tilfælde er det i det mindste sandsynligt, at målet nås. Så er jeg blot meget uenig. Det er uhensigtsmæssigt i en situation, hvor vi (praktikerne) skal samarbejde såvel i det daglige som specielt i en overenskomstsituation.

I det andet tilfælde er det en skræmmende fejlvurdering - spild (i bedste fald) af foreningens penge og det modsatte af signal om kvalitet!

På vort lærerværelse lå streamerne urørte tilbage efter vor tillidsrepræsentants forsøg på at få dem afsat. Et sundhedstegn.

Kun firmaet, der indkasserer foreningens penge, kan skrige af grin: Det rene pædagøg og gokke!

John Erik Kristensen

Grønløkkeskolen, kreds 133