Hjælp i krise

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Krisehjælp - hvordan? Det er titlen på en ny pjece om, hvordan man tackler kriser i forbindelse med trusler, vold på jobbet eller andre voldsomme episoder. Pjecen er udgivet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, København og Frederiksberg Kommuner samt Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

Pjecen fortæller, hvordan kolleger kan yde førstehjælp i en krise, den fortæller om lederens rolle og om professionel hjælp. Der er eksempler på, hvordan folk kan reagere meget forskelligt over for samme hændelse, og pjecen indeholder også en checkliste for serviceeftersyn af krisehjælpen. Her kan man checke personalepolitikken på sin arbejdsplads.

Pjecen kan købes hos Denbæk Reklame, telefonnummer 3311 3007. Den koster 15 kroner, men dertil kommer et ekspeditionsgebyr på 100 kroner. Gebyret dækker op til 20 kilo pjecer.