Fokus på læsning er ikke nok

Elever bliver ikke nødvendigvis bedre læsere, fordi læseindlæring prioriteres

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som så mange andre ønskede Vestre Skole i Svendborg at gøre eleverne til bedre læsere, da de sydfynske lærere for fire år siden satte fokus på læsning i hele skoleforløbet.

Dansklærerne kom på læsekursus, skolen satte mål for elevernes læsefærdigheder på hvert klassetrin, der blev sat tidligt ind over for læsesvage elever, og i alle skole-hjemsamtaler blev der talt om elevernes evner til at læse og forstå en tekst. Men lige lidt hjalp det.

Efter tre år kunne skolen kun måle en svag forbedring blandt eleverne i 3. klasse, og i 2. klasse var den helt gal. Her var der markant færre hurtige og sikre læsere i forhold til årene op til udviklingsarbejdet, der strakte sig over tre år.

Det er altså ikke nok at sætte fokus på et bestemt område, konstaterede skoleleder Kaj Hørberg og lærer Kirsten Johansen, da de i sidste uge fremlagde deres erfaringer med læseprojektet. Det skete på et arbejdsseminar om fokuspunkt tre, Kundskaber og færdigheder, i projekt 'Folkeskolen år 2000'.

Intet er dog så galt, at det ikke er godt for noget.

'Vi kan ikke præsentere en færdig opskrift på, hvordan man får succes med fokuspunkt tre. Men vi kan give et godt eksempel på, hvordan et projekt kan føre til frugtbare refleksioner', sagde Kaj Hørberg til de godt 100 skoleledere, lærere og embedsmænd, der deltog i seminaret i Århus.

Kirsten Johansen fulgte op.

'Nok har vi været gode til at finde ud af, at vi skulle sætte fokus på læsning, men ikke til at overveje, hvordan vi så skulle gøre det. Vi glemte at spørge os selv, hvad vi gjorde godt tidligere. At en undersøgelse viser, at danske børn ikke læser godt nok, behøver ikke betyde, at eleverne på vores skole ikke kan læse. Det glemte vi at tage højde for', sagde Kirsten Johansen.

'Måske har vi også haft for travlt med at gøre os synlige over for forældrene. Eleverne har i hvert fald lavet en masse, som de har haft med hjemme for at vise frem, men det var måske ikke den mest effektive måde at lære børnene at læse på', sagde hun.

Under projektet købte skolen en del læsebøger, men det var måske også en fejl at bruge alle pengene på den slags knæk koden-bøger.

'Vi tænkte ikke nok på at få det skriftlige med, selv om det går hånd i hånd med læsningen', sagde Kirsten Johansen.

Skoleleder var for pæn

Projektet har også fået skoleleder Kaj Hørberg til at stille sig selv en række spørgsmål. Et af dem er, om de læsekurser, som dansklærerne har været på hos Danmarks Lærerhøjskole i Odense, har været gode nok.

'Måske burde kurserne have fokuseret på, hvad lærernes personlighed betyder for undervisningen, frem for på selve læseindlæringen. Eller også burde det have været et både-og', sagde Kaj Hørberg.

Han skød dog ikke kun på andre, men påtog sig også selv et ansvar.

'Jeg har måske været for pæn ved lærerne. Jeg burde have være gået til dem med spørgsmål om, hvilke overvejelser de gjorde sig, når de underviste på en bestemt måde', sagde Kaj Hørberg.

Ved siden af målingen af elevernes læsefærdigheder har Skårup Statsseminarium foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne. Svarerne viser blandt andet, at to ud af tre lærere var usikre på, om flere elever havde tilegnet sig brugbare læsefærdigheder.

'Det viser, at vi ikke har været gode nok til at evaluere undervisningen undervejs. Det skal være legalt, at vi taler om, at noget undervisning er bedre end en anden form for undervisning, så vi kan blive præcise, når vi beskriver mål, indhold og evaluering. Lærerne skal være mere didaktiske frem for at løse praktiske opgaver. Problemet er blot, at hverdagen er fyldt med praktiske opgaver', sagde Kaj Hørberg og blev bakket op af konsulent Dorthe Møller fra Kommunernes Landsforening.

'Vi sætter altid en rød streg under det, der ikke fungerer. Hvorfor fremhæver vi ikke det gode, så vi bliver bedre til at lære af det, der fungerer godt', spurgte hun.

Lærere vil bakkes op

Undersøgelsen viste også, at stort set alle lærere mener, at ledelsen skal gøre det mere tydeligt for forældrene, at skolen forventer, at de spiller en aktiv rolle, når deres børn skal lære at læse.

'Min første tanke var, at lærerne flygtede fra deres ansvar. Men så kom jeg til at tænke på, at det er et udtryk for, at lærerne vil have min opbakning, når de skal stille krav til forældrene, og det er noget ganske andet', sagde Kaj Hørberg på arbejdsseminaret.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS