Eventyrstafetten

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eventyrstafetten er et 'Kidlink på dansk'-projekt for 1.-3. klasse, som blev gennemført i november måned sidste år. Men projektet kan stadig ses på Kidlinks hjemmeside og kan være inspiration til arbejdet med eventyr i danskundervisningen og give inspiration og mod på at deltage i kommende kidlink-projekter.

Otte klasser deltog i projektet. Forfatteren Jens Peder Larsen havde på baggrund af klassernes egne idéoplæg skrevet en indledning til eventyret, hvorefter klasserne én ad gangen skrev et kapitel og sendte stafetten videre til næste klasse. Til sidst rundede Jens Peder Larsen det hele af med en slutning, der fik brikkerne til falde på plads og genoprettede orden i eventyrets univers.

Projektet var organiseret af to lærere Hanne Bentzen og Lisbeth Röder, som modtog tilmeldinger, udarbejdede en tidsplan for klassernes deltagelse og lagde produkterne ind på Kidlinks hjemmeside. Netop den omhyggelige og overskuelige organisering af Kidlink-projekterne gør dem velegnede som igangsætter for samarbejde på Nettet.