Han var 15 år og en ren pestilens at have i klassen. Han sad og lavede lyde konstant og holdt ikke op, når man bad ham om det. Lærerne mente, han var adfærdsvanskelig, og skolen truede med at smide ham ud, hvis han ikke holdt op med at genere undervisningen. Drengen blev undersøgt på hospitalet, og det viste sig, at han havde epilepsi. Hans anfald påvirkede stemmebåndene, hvilket var årsagen til de lyde, han udstødte. Drengen kom i medicinsk behandling og vendte tilbage til sin klasse uden problemer.

Hvert år får omkring 700 danske børn epilepsi. En tredjedel af dem har indlæringsvanskeligheder som følge af deres anfald. Hos nogle er anfaldene meget tydelige, hos andre er de så små, at læreren nemt overser dem. På en almindelig dansk skole er der mellem tre og seks børn med epilepsi, og det kan få fatale følger for eleven, hvis ikke undervisningen rettes ind efter deres sygdom.

På Børneskolen i Dianalund arbejder man udelukkende med at skræddersy undervisningen til hver enkelt elev alt efter behov. Børneskolen er en landsdækkende specialskole, og den ligger i forbindelse med epilepsihospitalet Filadelfia. Alle børn, der bliver indlagt på hospitalet, bliver automatisk indskrevet i Børneskolen. Skolen har indskrevet 160 børn om året. Hvert barn går der i gennemsnit tre uger. Eleverne er fra seks til 17 år, fra multihandicappede uden verbalt sprog til elever, der snart skal begynde i gymnasiet.

Når børnene starter på skolen, går et tværfagligt team bestående af lærere, pædagoger, læger, psykolog, ergo- og fysioterapeut i gang med at udarbejde en individuel læseplan til dem.

Svært at få øje på

Vibeke Hansen er leder af Børneskolen. Hun understreger, at det langtfra altid kan ses på et barn, at det har epilepsi.

'Eleverne bliver ofte undervist på lige fod med de andre i klassen, for der ser ikke ud til at være noget i vejen med dem. Ofte ved man ikke, hvad der er galt, eller hvorfor det er galt. Den specialundervisning, de får, er heller ikke altid den bedste, fordi man ikke ved, hvad der er galt', siger hun.

'Især børn, der får de såkaldte absencer, er i fare for at blive misforstået', siger Vibeke Hansen.

En absence er et kort epileptisk anfald, hvor barnet 'er væk' i få sekunder ad gangen. Anfaldene er svære at få øje på, hvis man ikke har øjenkontakt med barnet.

'Børnene får ofte skældud for ikke at høre efter i timen. Læreren har lige sagt noget, og så har de alligevel ikke hørt det. Det er en stor belastning for børnene, da de sjældent selv er klar over, at de har haft et anfald', siger Vibeke Hansen.

Børn med epilepsi har ofte en dårligere korttidshukommelse end andre børn. De kan også have ekstra svært ved at holde koncentrationen.

'Mange børn blokerer eller opgiver på forhånd helt at lære, for som de siger: 'Jeg kan alligevel ikke huske det'. Derfor er det vigtigt at give børnene nogle teknikker, som til en vis grad kan kompensere for deres hukommelsesproblemer', siger Vibeke Hansen.

En af teknikkerne er at hjælpe hukommelsen lidt på vej.

'Klassen har måske lært navneord, og eleverne har udpeget ting i klasseværelset, som var navneord. Næste dag spørger læreren, hvad navneord er. Eleven kan ikke huske det. I stedet for at give svaret begynder læreren at friske gårsdagens forløb op: 'I skulle pege på nogle forskellige ting, og Jan pegede derhen, og du pegede derhen'. Barnet vil så af sig selv komme i tanker om, at navneord er nogle, man sætter en eller et foran'.

'Det er vigtigt, at læreren ikke bare giver svaret, da eleven så vil være i samme situation næste dag. På den måde sker der ikke nogen indlæring', siger Vibeke Hansen.

Når børnene bliver udskrevet fra epilepsihospitalet og skal hjem til deres egen skole, holder Børneskolen et møde med forældre og lærere fra barnets skole, så barnets skolefremtid kan blive afgjort. En tredjedel får et andet skoletilbud end det, de havde før. Nogle skal have mere støtte end før, andre mindre.

'Vi ser faktisk børn, som er overbeskyttede, fordi man har syntes, at fordi de har epilepsi, kan man da ikke have dem siddende i en almindelig klasse. Derfor er det vigtigt, at lærerne får at vide, hvordan de skal tackle netop den elevs epilepsi', siger Vibeke Hansen.

Ikke noget at være bange for

Mange af de lærere, som Børneskolen kommer i kontakt med, bliver forskrækkede, når de hører, at en elev i klassen har epilepsi. De ved måske ikke selv, hvad sygdommen indebærer, hvordan anfaldene ser ud, og hvordan de skal forholde sig. Og det kan være svært at få fortalt de andre elever i klassen det på en ordentlig måde.

Inger Nielsen har været lærer på Børneskolen i 31 år.

'Det er vigtigt, at både lærere og elever får en forståelse af, hvad epilepsi er. Epilepsi skal afmystificeres, for ellers bliver klassekammeraterne forskrækkede og begynder at drille', siger hun.

'Læreren skal først og fremmest tale med forældrene og høre, hvilke problemer barnet har, og så siden finde ud af, hvordan klassen reagerer. De lærere, som kommer her, er meget interesserede i at få hjælp til at tage emnet op i klassen', siger Inger Nielsen.

Hun anbefaler lærerne at tage kontakt til Videnscenteret om epilepsi og få de undervisningsmaterialer, centeret har udgivet om epilepsi.

'Før i tiden tog en af vores psykologer ud på skolerne og underviste, men med de nye materialer er det faktisk bedre, at det er lærerne selv, der gør det, da de har fod på klassen', siger Inger Nielsen.

Få mere at vide om epilepsi

Videnscenter om epilepsi

Kolonivej 1

4293 Dianalund

Telefon 5826 4200

Gennem videnscenteret kan man bestille undervisningsmaterialer til alle klassetrin.