Bag om ønskerne for 10. klasse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

10. klasse har givet anledning til megen debat. Interesserne bag er forskellige, og i det seneste nummer af tidsskriftet 'Pædagogisk orientering' bliver der gået bag om slagordene og overskrifterne, som har præget debatten. I decembernummeret kan man blandt andet læse, hvad henholdsvis Kristeligt Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti mener om 10. klasse. Man kan også læse, hvilken holdning skolekonsulenten, skolevejlederen, gymnasielæreren, folkeskolelæreren og skoleinspektøren på et 10.-klasse-center har til 10. klasses fremtid. 'Pædagogisk orientering' samler således de mange forskellige holdningsudsagn på et sted. Tidsskriftet udkommer seks gange årligt. Et abonnement koster 235 kroner, 160 kroner for studerende og pensionister og 270 kroner for skoler og institutioner. Det kan bestilles på telefon 3962 2488 eller e-mail: poffice@dadlnet.dk.