Lone Dybkjær frasiger sig medansvar for den nedprioritering af bøger og andet undervisningsmateriale til fordel for edb, som Dybkjær-rapporten fra 1994 uværgeligt førte til.

'Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om prioritering i skolen. Vi kom med udspillet Info-2000 som en referenceramme for en diskussion. Det var ikke en facitliste', siger hun.

På et uddybende spørgsmål om, hvorvidt man ikke bliver nødt til at forholde sig til, at edb er en utrolig dyr teknologi, der bliver hurtigt forældet i skolen, siger Lone Dybkjær:

'Selvfølgelig bliver man nødt til at forholde sig til forbrugersituationen i bred forstand'.

'Jeg synes, forbrugerne lades totalt i stikken'.

'Man kunne godt forestille sig, at vi gik hårdt ind i systemerne og fik defineret nogle 'bills of rights'. Det vil sige nogle forbrugerrettigheder, der sikrer, at maskinerne kan opdateres og deslige'.

'Edb har hidtil været helt på sælgernes præmisser. Dette problem er noget, som jeg selv er meget optaget af'.

'Hele den økonomiske diskussion har været overset. Jeg synes, det er en vanvittig dyr teknologi. Hvad man har været meget lidt tilbøjelig til at fokusere på', siger Lone Dybkjær.

Dårligt undervisningsmiddel

På spørgsmålet om Jørn Lunds opfattelse af edb som ikke alene dyrt, men også af begrænset værdi som undervisningsmiddel, henviser Lone Dybkjær ikke til nuværende resultater i skolen, men peger fremad:

'Jeg tror slet ikke, at brugen af edb som undervisningsmiddel er færdigudviklet'.

'Hverken programmerne eller anvendelserne er så langt fremme, som man gerne vil have det, selv om hardwaren kan mere og mere'.

'Med Info-Samfundet år 2000 var vores opgave at gøre et lærerkorps, som vi kender aldersprofilen på, og som ikke har været edb-orienteret, forståeligt, at det er en teknologi, som man ikke kan overse, og det mener jeg er lykkedes'.

'Ligesom man skal erkende, at nogle af de elever, der tidligere var tabere i skolen, kan blive vindere med denne her teknik'.

Edb som hovedanliggende

I forhold til Jørn Lunds advarsel om at gøre edb til et hovedanliggende i skolen siger Lone Dybkjær, at hun heller ikke ved, om edb skal gøres til et hovedanliggende, men at skolen skal gøre eleverne klar til arbejdslivet.

I den sammenhæng lyder argumentet, at der ikke må være for stor forskel mellem de værktøjer, der er i skolen, og dem, der er i arbejdslivet:

'Det har aldrig været tanken, at eleverne skal bruge al deres tid på at chatte via computer eller lignende aktiviteter'.

Lone Dybkjær tilslutter sig Jørn Lunds pointe med, at skolen først og fremmest handler om viden og væsentlighed og en tilegnelse af basale færdigheder såsom at læse, skrive og regne.

'Det er ekstremt vigtigt, at børnene ikke bare får information, men at de skal have viden i skolen', siger hun.

'Men der er nogle muligheder for at få materialer og opdateringer ved hjælp af Internettet, som man bør benytte sig af'.

Revolutionerende teknik

På spørgsmålet om, hvorvidt edb-undervisning i virkeligheden ikke mere hører hjemme i skolens afgangsklasser, på handelsskolerne og i gymnasiet, siger Lone Dybkjær, at hun tror, at der er tale om en teknik, der er så revolutionerende, at det ikke kan nytte noget at udelukke den fra skolen.

Desuden argumenterer hun med, at børnene og de unge vil opfatte en skole uden edb som 'fuldstændigt forældet i forhold til, hvad der i øvrigt foregår i livet'.

'Jeg skal ikke blande mig i hvor og hvornår - det vil sige, om edb skal indføres i 1. eller 5 klasse - det er op til skolefolkene'.

'Men edb er en teknik, som skolen er nødt til at forholde sig til. Det er budskabet'.

'Og at det skal ind på en måde, så man ikke skaber a- og b-børn, alt efter hvem der har råd til at have computere hjemme'.

Edb-profeterne

Med hensyn til Jørn Lunds karakteristik af de sidste år som spild af tid med at høre på profeter, der kræver avanceret udstyr i stedet for grundlæggende kundskaber i skolen, forholder Lone Dybkjær sig ikke direkte til dette, men siger blot, at Info 2000 på det tidspunkt drejede sig om at 'booste' en edb-udvikling i gang, hvilket hun mener lykkedes.

På spørgsmålet om, at edb-satsningen kunne være et teknologifix, der bortleder opmærksomheden fra de egentlige problemer i dagens skole, siger Lone Dybkjær:

'Jeg har aldrig ment, at edb kunne løse alle problemer i skolen. Om der er nogle, der vil bruge edb til det formål, er deres problem'.

'Om dette faktisk skulle være tilfældet, vil jeg ikke udtale mig om. Det har jeg ikke begreb om', siger hun.ss

Det Digitale Danmark

Lone Dybkjær lagde i 1994 navn til rapporten Info-Samfundet år 2000, også kaldet Dybkjær-rapporten.

Den anbefalede en massiv satsning på skole-edb. Hvilket vi sammen med den seneste edb-orienterede folkeskolelov ser nogle resultater af nu.

Lone Dybkjær er igen på banen med et nyt edb-udspil, idet hun er blevet bedt om at lede udformningen af en ny Dybkjær-rapport under navnet 'Det Digitale Danmark'.

Lone Dybkjær siger, at det denne gang også skal vurderes, hvad der var godt, og hvad der gik galt med Info-Samfundet år 2000.