Skolereformens ledelsesrum druknede i besparelser og kontrol, lyder det fra Claus Hjortdal.
Skolereformens ledelsesrum druknede i besparelser og kontrol, lyder det fra Claus Hjortdal.

Hjortdal: Ledelsesrum forsvandt i besparelser og kontrol

Ifølge tidligere finansminister Bjarne Corydon turde politikerne ikke forsvare det ledelsesrum, der blev åbnet med skolereformen, men ifølge skoleledernes formand, Claus Hjortdal, 'forsvandt' ledelsesrummet i spareøvelser og kontrol.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolelederformand Claus Hjortdal forstår godt, at Bjarne Corydon ærgrer sig over, at den folkeskoleform, som et bredt politisk flertal vedtog, da han var finansminister, aldrig kom til at fungere.

"Det er jeg også ærgerlig over", fastslår Claus Hjortdal over for folkeskolen.dk - og understreger, at der "er rigtig mange steder at pege hen" for at finde forklaringen på det.

Dermed reagerer han på udtalelserne fra Bjarne Corydon - der var en af hovedarkitekterne bag skolereformen og i dag er chefredaktør på Dagbladet Børsen - om, at reformen aldrig blev implementeret, bl.a. fordi politikerne i længden ikke turde forsvare "det ledelsesrum, der blev åbnet med reformen".

"Særinteresserne vandt over fællesskabet, fordi det politiske lederskab var for svagt. Hele vejen rundt. Det er i mine øjne lidt af en tragedie, og det har jeg det enormt dårligt med", siger Bjarne Corydon til Jyllands-Posten.

Men det er ifølge Claus Hjortdal kun et lille element i forklaringen på, hvorfor det gik, som det gik, med den fejlslagne reform - som nærmest alle politiske partier i dag kappes om at sætte ud af kraft med diverse forslag om mere frihed til skolerne.

"Det ledelsesrum forsvandt jo, i og med at de ikke gav os penge, så vi kunne udfylde det ledelsesrum. Det blev jo en spareøvelse og en kamp mellem KL og Lærerforeningen,  langt mere end det blev en pædagogisk indsats, vi fik lavet. Vi forsøgte på skolerne - alt hvad vi kunne - at skabe et miljø, så vi kunne snakke pædagogik og didaktik, men det blev jo lagt ned, fordi vi stort set hvert år havde store kampe med KL og Lærerforeningen, og hvert år i kommunerne blev mødt med krav om yderligere besparelser", siger Claus Hjortdal.

Han peger på, at Finansministeriets beregninger om, hvordan tingene kunne hænge sammen på skolerne, "var så langt væk fra virkeligheden, som de overhovedet kunne komme".

"En by i Rusland"

"En by i Rusland"

"Vi oplevede aldrig at få det ledelsesrum. Det gjorde vi på nogle måder, og vi udnyttede det også - men at skabe et rationale i det omfang, der skulle til for at få det her til at lykkes, var umuligt. Det var simpelthen en teoretisk beregning, som vi ikke kunne leve op til", siger skoleledernes formand.

Han peger samtidig på, at de samme politikere på Christiansborg, der vedtog reformen med store frihedsgrader, samtidig vedtog "en helt masse styringsmekanismer, der gjorde, at alt der hed frihed, var en by i Rusland".

"Undtagen i indeværende skoleår har de jo målt os på alle mulige parametre. Når man tvangsmåler skolerne til hver eneste skoledag at vurdere, om eleverne møder 8 til 14, 8 til 14.30 og 8 til 15, så er vi altså ude i en petitessegrad, som er fuldstændig grotesk", siger Claus Hjortdal - og tilføjer:

"Og det har Bjarne (Corydon, red.) slet ikke med i sine beregninger, for politikerne har ikke den indsigt. De har ikke indsigt i, hvad den kvalitetskontrol og de styringsmekanismer gjorde ved skolen. Selvfølgelig var der nogle ledere, der skulle til at arbejde på andre måder. Det er også en del af ligningen, og det vil jeg give ham ret i. Men det er kun et lille element ud af rigtig mange elementer over, hvorfor vi kom hertil".

Powered by Labrador CMS