"Normaliseringen" af lærernes arbejdstid har hele tiden været forudsætningen for folkeskolereformen.

Men anden økonomisk forudsætning var aktivitetstimerne, som betød udvidet skoledag og dermed personaleresurer til overs fra sfo'en. Skolereformforhandlingerne er endnu ikke på plads, men efter massivt pres fra oppositionen, set det ud til, at aktivitetstimerne ude af billedet.

Skolereform: Ikke opbakning til aktivitetstimer

Aktivitetstimer og undervisningstimer har ifølge ministeriet for børn og undervisning et faktorforhold på 1,5. Det vil sige, at undervisningstimerne, der er omfattet af kravet om, at de skal varetages af en uddannet lærer, er halvanden gang dyrere end aktivitetstimerne. Et andet fordyrende element ved afskaffelsen af aktivitetstimerne er, at der skal tjenes knap en milliard kroner på at flytte personale fra fritidstilbud til skolen. I svaret til Folketinget anslås det, at der skal komme: "900 mio. kr. som følge af reduceret pasningsbehov, som kan anvendes i folkeskolen".

Men med en kortere og dyrere skoledag end oprindeligt tænkt, er det svært at se, at de stadig skulle kunne frigives.

Læg dertil, at KL's formand Erik Nielsen overfor folkeskolen.dk den 15. januar krævede, at kommuner, der i dag har en høj undervisningsprocent ikke skal straffes ved indførelsen af reform, hvor lærerne generelt skal undervise mere.

Aftale om kommunernes økonomi på trapperne

"Men det er klart, at hvis kommunerne pålægges nye forpligtelser, skal finansieringen være på plads, og pengene skal passe. KL vil endvidere kræve, at der ikke er nogen kommuner, der økonomisk kommer alvorligt i klemme. I dag udnytter vi i kommunerne lærernes arbejdstidsaftaler forskelligt, og det er ikke meningen, at de kommuner, som indtil nu har været effektive, skal straffes", skrev Erik Nielsen (S).

I øvrigt skønner Christine Antorini i sit svar fra den 22. februar, at der kan frigøres 150- 200 millioner kroner ved regelforenkling af skolen, om regelforenklingen hedder det:

"Potentialet skal drøftes med KL som led i de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi".

Forhandlingerne om kommunernes økonomi er i fuld gang, og det forventes, at de bliver afsluttet i den forestående weekend. Forhandlingernes parter er Finansministeriet og KL, men hvordan kan de forhandle om kommunernes økonomi, når de økonomiske konsekvenser af skolereformen endnu ikke er på plads?

Kurt Houlberg er programchef i KORA(Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), han forklarer, at det bliver det såkaldte DUT-princip (Det Udvidede Totalbalanceprincip), der kommer i spil.

"DUT-forhandlingerne kører I princippet uafhængigt at økonomiforhandlingerne. Det gælder uanset om det er på folkeskoleområdet, eller et hvilket som helst andet område. Hvis folketinget eller staten vedtager nye bestemmelser, som påfører kommunerne nye forpligtigelser, så skal kommunerne kompenseres i forhold til de udgifter, de har i forbindelse med de nye opgaver", siger Kurt Houlberg til folkeskolen.dk.

Økonomiforhandlingerne handler i stedet om den overordnede økonomi, prioriteringer, indsats- og fokusområder.

"Økonomiaftalen drejer sig om rammen for kommunernes samlede økonomi og principper for, hvordan den fyldes ud", forklarer Kurt Houlberg.

"I økonomiforhandlingerne drøftes og forhandles mange forskellige ting på samme tid. Det kan være man siger ok - vi laver en forstærket indsats her, eller vi skal effektivisere for så og så meget. Og det gør man måske mod, at der lempes på kravene på andre områder. I den sammenhæng kan man selvfølgelig ikke udelukke at parterne drøfter principper for økonomisk kompensation og implementering af kommende reformer", siger Kurt Houlberg.

Men han understreger, at DUT-forhandlinger om en skolereform kører i et andet spor end økonomiaftalen, og at det derfor ikke er afgørende, hvornår forhandlingerne af skolereformen bliver afsluttet i forhold til kommunernes økonomiaftale.

Hverken kommunernes økonomiaftale eller folkeskolereformen er landet endnu.