Hvor skal mobiltelefonen ligge, når der er undervisning? På billedet tjekker Oline og Cecilie fra 7.Y på Horsens Byskole mobilen i en time.

TV 2 sender ny dokumentar om folkeskolen

TV 2 sætter i denne uge fokus på folkeskolen. Både for at skue tilbage, i anledning af at undervisningspligten og –retten fylder 200 år, men også for at se på, hvad den nye skolereform betyder for undervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kanalen sender blandt andet dokumentar-serien "Kundskab eller kaos", som over tre afsnit viser uddrag af hverdagen på Horsens Byskole, Stillinge Skole (Slagelse) og Dronninggårdskolen (Nordsjælland).

Folkeskolen.dk har set første afsnit, der hedder '"Kundskab eller kaos" - Har eleverne mistet respekten for lærerne?'

I afsnittet sættes der fokus på disciplin - eller mangel på samme - i skolen. Er der nok kæft, trit og retning? Respekterer eleverne egentlig deres lærer? 

Seerne kan møde lærere, ledere, elever, forældre, debattører og rektorer, som blandt andet debatterer, om mobiltelefoner bør ligge i elevernes lommer eller gemt langt væk i et aflåst skab.

Første afsnit af "Kundskab eller kaos" sendes onsdag 13. august klokken 20.55 på TV 2.