Dét betyder nøgleordene i de nye Fælles Mål

Kompetenceområde, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, læringsmål og tegn på læring. Dét er nøgleord i de nye Fælles Mål. Men hvad betyder de? Læs her:

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv om de fleste af nye Fælles Mål først er gældende fra næste skoleår, skal lærerne allerede i dette skoleår øve sig på dem, siger Undervisningsministeriet.

Men hvad går de nye Fælles Mål egentlig ud på? Ja, en vej ind i komplekset kunne være at kikke nærmere på de nøgleord, der udgør skelettet i de nye mål, som de er beskrevet i en dugfrisk vejledning fra Undervisningsministeriet:

Ministeriet åbner vidensportal med nye Fælles Mål

Kompetenceområder: Hvert fag er delt op i to til fire kompetenceområder. I matematik er det for eksempel 'matematisk kompetence', 'tal og algebra', 'geometri og måling' samt 'statistik og sandsynlighed'. Kompetenceområderne er en ny version de tidligere centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF).

Kompetencemål: Til hvert kompetenceområde hører kompetencemål. Kompetencemålet angiver dét, eleverne skal kunne inden for det pågældende område med udgangen af henholdsvis indskolingen, mellemtrinet og udskolingen i matematik. Lad os tage 'tal og algebra' i indskolingen som eksempel. Her skal eleven kunne "udvikle metoder til beregninger med naturlige tal", inden de går op på mellemtrinnet. Antallet af trin varierer fra fag til fag. I dansk er der eksempelvis fire trin. Kompetencemålene er en ny version af tidligere trinmål.

Færdigheds- og vidensmål: Disse mål skal præcisere, hvad eleverne skal kunne og vide skridt for skridt gennem skoleforløbet. I løbet af indskolingen skal eleven eksempelvis kunne "anvende naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge" inden for kompetenceområdet 'tal og algebra'.

Læringsmål for et undervisningsforløb er mål, som læreren med udgangspunkt i færdigheds- og vidensmålene skal opstille for hvert enkelt undervisningsforløb. Et læringsmål i 'tal og algebra' kunne være: "Eleverne kan tælle ting".

Tegn på læring: Læreren kan undervejs i forløbet holde øje med, om eleverne så også kan tælle ting. Læreren kan holde øje med det på tre niveauer:

Niveau 1: "Eleven tæller ved at pege på hver ting, der skal tælles, samtidig med, at han/hun siger 1, 2, 3…"

Niveau 2: "Eleven tæller ting med tælleremsen 2, 4, 6, 8,…"

Niveau 3: "Eleven tæller ting ved at gruppere og benytter tælleremser, for 5, 10, 15… eller 10, 20, 30…"

Elevernes læring er i centrum

Hele systemet går altså ud på, at læreren ud fra de færdigheds- og vidensmål, som er udmeldt fra Christiansborg, fastsætter læringsmål for hvert enkelt undervisningsforløb. Færdigheds- og vidensmålene referer på deres side til de overordnede kompetencemål, som også er udmeldt fra Christiansborg.

Målene angiver kort sagt, hvad eleverne skal vide og kunne skridt for skridt gennem skoleforløbet. Det er så op til lærerne at søge for, at de kan det og ved det.

"Fokus er på, hvad eleverne skal lære og ikke på, hvad lærerne skal undervise i. Så der er tale om et paradigmeskifte i forhold til den måde, vi har tænkt undervisning på i mange år", siger Klaus Fink, der er læringskonsulent i matematik, og som har været med til at udarbejde de nye Fælles Mål.

Du kan læse mere om de nye Fælles Mål på en 'Vidensportal for forenklede Fælles Mål' - følg linket til højre for denne artikel.

Du er også velkommen til at ringe eller skrive til læringskonsulenterne i Undervisningsministeriet, siger Klaus Fink - se konsulenternes kontaktoplysninger til højre.

Læs mere

Vidensportal for Fælles Mål

Læringskonsulenterne