Børne- og undervisningsministeriet med Christine Antorini i spidsen har siden offentliggørelsen af Pirls og Timss brugt undersøgelserne til at slå på tromme for, at flere timer giver et bedre fagligt resultat. Stik imod hvad forskerne har fundet frem til.
Børne- og undervisningsministeriet med Christine Antorini i spidsen har siden offentliggørelsen af Pirls og Timss brugt undersøgelserne til at slå på tromme for, at flere timer giver et bedre fagligt resultat. Stik imod hvad forskerne har fundet frem til.

Forskere trækker tæppet væk under Antorini

Systematisk misinformation er blevet for meget: Forskere afslører nu over for Folkeskolen, at de i mails og til møde med ministeriets topembedsmænd har fortalt, at ministeren tager fejl, når hun siger, at Pirls- og Timss-undersøgelserne viser sammenhæng mellem faglige resultater og antallet af timer.

Publiceret

Tidslinje

4. december: 


Regeringens reformudspil »Gør en god skole bedre«, hvor det stårklart, at alle elever i skolen skal have flere timer,offentliggøres.

11. december:

Pirls og Timss præsenteres, og Ministeriet for Børn ogUndervisning udsender pressemeddelelsen: »Fejlfortolkning af Timssog Pirls: Flere timer giver alt andet lige bedre resultater«.

19. december:

Møde mellem topembedsmænd og forskere. Forskerne har denoverbevisning, at de fik en uforbeholden undskyldning. Op til mødeter der en mailkorrespondance mellem forskerne og ministeriet, hvorministeriets fejlslutninger bliver grundigt forklaret.

22. januar:

Christine Antorini genfremsætter de urigtige oplysninger frapressemeddelelsen på et åbent samråd for børne- ogundervisningsudvalget.

Her manipulerer Antorini


Forskerne bag rapporterne forklarer her, hvordan ministeren gårgalt i byen, når hun sammenkobler timetal og fagligt resultat:

»Vi citerer direkte fra Timss-rapporten«, sagde ministerensenest på det åbne samråd den 22. januar.

Her er det citat fra Timss, ministeren bruger til at konkludere,at »flere timer giver alt andet lige bedre resultater«:

»Despite the difficulties in studying its effects, instructionaltime remains a crucial resource in considering students'opportunity to learn. If everything else about schooling was equaland of high quality, more instructional time should result inincreased student learning. For example, a recent study publishedby the London School of Economics used data from Pisa 2006 and from10- and 13-year-olds in Israel to compare achievement estimates forthe same students across curriculum subjects, and found thatinstructional time has a positive and significant effect onachievement« (Lavy, 2010).

Der er tale om et såkaldt working paper, og registreringen aftimer er upræcis i forhold til Timss/Pirls. Den baserer sig på,hvad eleverne selv vurderer, at de har haft af timer i en typiskuge forud for undersøgelsen, grupperet i tre grupper: nul-firetimer, fire-seks timer og mere end seks timer. Lavy finder enpositiv effekt af antallet af timer, som eleverne oplever det, ogderes præstationer, men den øvrige forskning, der refereres i Lavysstudie, viser ikke sammenhæng mellem timer og præstation alene.

I øvrigt er ordet »should« centralt: Det betyder, at øget tid afhøj kvalitet burde give et bedre resultat, men det er ikkeefterprøvet videnskabeligt.

Forskerne siger i øvrigt i deres gennemgang, at undersøgelserneikke viser denne sammenhæng. Og at der deltager så mangeforskellige lande med så forskellige timetal, at sammenhæng mellemtimetal og elevernes resultat burde vise sig - hvis den altsåfindes.

På uvm.dk kan man stadig læse, at:

»To nye rapporter om danske elevers læsefærdigheder er blevetfejlfortolket i pressen. Timss-rapporten konkluderer, at alt andetlige vil yderligere undervisningstid lede til bedre resultater foreleverne«.

Om Pirls og Timss:

• Pirls - Progress in International Literacy Study - undersøgerlæsekompetencer.

• Undersøgelsen viste, at de danske elever var på en deltfemteplads over verdens bedste læsere. En markant fremgang.

• Timss - Trends In International Mathematics and Science Study- undersøger matematik og natur/teknik.

• Undersøgelse viste fremgang siden 2007, og de danske elever låover det globale gennemsnit.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer eleverne mere, hvis de får flere lektioner?

Det spørgsmål blev afgørende, da det stod klart, at regeringen vil gennemføre en skolereform, hvor det faglige løft primært skal ske gennem flere timer. Udspillet til en skolereform blev offentliggjort den 4. december sidste år. En uge efter blev de store undersøgelser Pirls og Timss - der måler niveauet for 4.-klasse-elever i læsning, matematik og natur/teknik - offentliggjort. Forskningen viste stor fremgang for de danske skoleelever, som i læsning blandt andet blev placeret i top fem.

Men forskerne kom utilsigtet til samtidig at hamre en pæl gennem reformens grundidé - at flere timer er vejen til et bedre fagligt resultat.

I præsentationen af Timss står der (pointen gælder også for Pirls, der undersøger læsning):

»Det årlige fagspecifikke tidsforbrug har ingen sammenhæng med niveauet af Timss-scorerne i de to fag (matematik og natur/teknik - redaktionen), hverken set i internationalt perspektiv eller vurderet alene ud fra de danske data«.

I Institut for Uddannelse og Pædagogiks (DPU) pressemeddelelse var det skåret helt ud i pap:

»Undersøgelserne viser, at antallet af undervisningstimer ikke er afgørende for elevernes præstationer - hverken når det gælder læsning eller matematik og natur/teknik«.

De to store undersøgelser med resultater fra over 4.000 repræsentativt udvalgte danske 4.-klasse-elever - og hundredtusindvis af elever på verdensplan - kan altså ikke påvise nogen sammenhæng mellem antallet af timer og elevernes faglige udbytte af undervisningen. Et problem for regeringen, der netop havde ordineret flere timer til skolen.

Ministeriet for Børn og Undervisning reagerede med en pressemeddelelse samme dag:

»Fejlfortolkning af Timss og Pirls: Flere timer giver alt andet lige bedre resultater«, hed overskriften. Ministeriet fortsatte: »To nye rapporter om danske elevers læsefærdigheder er blevet fejlfortolket i pressen. Timss-rapporten konkluderer, at alt andet lige vil yderligere undervisningstid lede til bedre resultater for eleverne«.

Det er denne pressemeddelelse, som har fået forskerne op i det røde felt.

Forskerne bag undersøgelserne, professor Peter Allerup (Timms) samt seniorforsker Jan Mejding (Pirls) og ph.d.-stipendiat Lousie Rønberg (Pirls), alle fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet (DPU), understreger, at det er ministeriet, som tager fejl. Det oplyste de allerede dengang til pressen.

Men nu afslører de, hvordan de også fremførte deres kritik meget direkte til ministeriet. Forskerne følte deres troværdighed beklikket. I en mail fra den 14. december skrev forskerne til en række topembedsmænd i ministeriet, at man ikke på baggrund af deres forskning kan konkludere, at flere timer »alt andet lige« giver bedre resultater.

»Det er desværre lidt pinligt, at fejlfortolkningen forekommer i ministeriet, der har adgang til den korrekte viden, og ikke i de medier, der har gengivet offentliggørelsen af de to rapporter«, skrev forskerne afslutningsvis.

Uforbeholden undskyldning

Den 19. december blev der holdt et møde for at diskutere uenighederne. Mødet foregik klokken 11 på afdelingschef Arne Eggerts kontor. Ud over forskerne Jan Mejding, Peter Allerup og Arne Eggert selv deltog Tine Bak, der er kontorchef i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og Jørgen Søndergaard, formand for skolerådets formandskab.

Jan Mejding fortæller om mødet:

»Vi fik en uforbeholden undskyldning. De var meget, meget kede af, at det var endt på den måde. Det var ikke deres mening at afspore debatten. Selvfølgelig vidste de godt, at vi kendte til de tal, vi havde med at gøre«.

Forskerne foreslog, at ministeriet slettede pressemeddelelsen fra uvm.dk, men det blev afvist med begrundelsen, at det ville afspore diskussionen endnu mere.

Misinformation på samråd

Misinformation på samråd

På et åbent samråd,der blev afholdt den 22. januar i børne- og undervisningsudvalget, gik det dog op for forskerne, at pressemeddelelsen stadig var på banen.

Samrådet var indkaldt af Merete Riisager (Liberal Alliance) og handlede om, hvorv

idt der er en beviselig sammenhæng mellem flere timer og et bedre fagligt resultat for eleverne.

På samrådet henviste Antorini blandt andet til nyheden på uvm.dk, og hun genfremsatte påstanden om, at flere timer giver et bedre resultat, men nu med den modifikation, at det skulle være flere timer af høj kvalitet.

Jan Mejding og Louise Rønberg, der overværede samrådet, var tydeligt pikerede over, at ministeren genfremsatte påstandene.

»Jeg går da helt klart ud fra, når vi har taget en snak med ministeriet og forklaret dem, hvordan tingene hænger sammen, og når de har undskyldt over for os og sagt, at det kan de sandelig godt forstå, og at det ikke var for at beklikke os på vores videnskabelighed, så går den besked videre i systemet - men jeg ved det ikke, jeg kender ikke kommandovejen. Jeg vil dog sige, at vi også har skrevet det til Lise Krogsgaard (ministerens særlige rådgiver - redaktionen)«, siger Jan Mejding.

Forskerne fastholder, at der på mødet blev givet en undskyldning for indholdet i pressemeddelelsen.

Vil kræve redegørelse

Liberal Alliances børne- og undervisningsordfører, Merete Riisager, der indkaldte til samrådet den 22. januar, er utilfreds med ministeriets dobbeltspil.

»Når ministerietdels vælger ikke at tage pressemeddelelsen af hjemmesiden, dels kun vælger at give en undskyldning bag lukkede døre, og når Antorini genfremsætter den forkerte udlægning af forskningsresultaterne den 22. januar, så er det dybt kritisabelt. Det her handler om rygraden i hele reformen«, siger Merete Riisager. Hun fortsætter:

»Vi skal kunne vide, også inden for uddannelse, hvad det er for noget fakta, vi taler om. Vi skal have tillid til ministeriet og til en minister, at de viderebringer den viden, de har, korrekt og ikke fifler med det. Der er tale om grundlæggende tillid til ministeriet og ministeren, der smuldrer, hvis ikke de får rettet op på det her«, siger Merete Riisager. Hun vil bede ministeren redegøre for forløbet i et ministerspørgsmål.

Powered by Labrador CMS