Med et beløb stigende til 500 millioner i 2028 skal folkeskolens svageste elever tilbydes intensive læringsforløb i dansk og matematik.

Sådan lyder SVM-regeringens første store folkeskoleudspil, der bliver en del af regeringens finanslovsudspil.

En halv milliard rækker ifølge regeringen til, at folkeskolens 10 procent fagligt svageste skal kunne få undervisning på små hold i dansk og matematik to lektioner om ugen året rundt.

Det møder stor glæde fra både Danmarks Lærerforening og Skolelederforening, at der er midler på vej til folkeskolen.

Men begge organisationer understreger behovet for, at der ikke lægges specifikke rammer for, hvordan skolerne skal bruge pengene.

”Det er vigtigt at få gjort en særlig indsats for de elever, der i dag har svært ved at få noget ud af undervisningen, og der er brug for investeringer i skolens dagligdag, så vi får taget os bedre af de elever. Men det er også afgørende, at en indsats kan folde sig ud på forskellige måder. For det kommer an på, hvad de konkrete elever har brug for, og hvordan de lokale rammer er”, siger lærernes formand Gordon Ørskov Madsen.

”Så jeg opfordrer til, at man ikke politisk lægger sig alt for fast på, hvordan midlerne skal udmøntes”, siger han videre.

Hjortdal: De går langt ind i maskinrummet

Regeringen vil give halv milliard til intensive forløb til folkeskolens svageste elever

Fra skoleledernes formand Claus Hjortdal er retorikken noget hårdere. Selvom han glæder sig over, at regeringen vil tilføre penge til folkeskolen, er han modstander af, at der er tale om, hvad han kalder ”politiske penge”:

”Det er forstået på den måde, at de definerer præcist, hvordan pengene skal bruges og i hvilke fag. Så går de langt ind i maskinrummet, hvor de ikke har forstand på det”, siger han.

Forslaget lægger sig meget tæt op ad en anbefaling fra Reformkommissionen, og Moderaternes undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen siger til Folkeskolen, at regeringen ”står rimelig meget på et oplyst grundlag” i forhold til den forventede gevinst ved at indføre intensive læringsforløb til de fagligst svageste elever.

Det giver Claus Hjortdal imidlertid ikke meget for.

Tesfaye klar med fem bud, der skal gøre folkeskolen mere rummelig

”Jeg ved godt, at det er hevet ud af rapport, som baserer sig på noget kold data om, hvad man kan se, der virker. Men kold data kan bare ikke omsættes til virkelighed. Der er noget fornuftigt i tanken, men det er en gammeldags måde at tænke specialundervisning på”, siger han og fortsætter:

”Når man tager elever ud af deres klasse i nogle timer, tager vi dem ud af klassesammenholdet og konteksten fra de timer, de går glip af. Det er en gammeldags tænkning af specialundervisning. Det er ikke den moderne måde at gøre det på”, siger han.

Start et udviklingsarbejde i stedet

Forsker om Tesfayes 'guldvask': Lærerne er nøglen til succes

Skolelederformanden mener, at regeringen vil få meget mere for den halve milliard, hvis den lod det være meget mere frit, hvordan skolerne skal løfte de fagligt svageste.

”Jeg drømmer om, at de havde valgt at sige, at de gerne ville sætte en halv milliard af til at løfte de 10 procent svageste elever. Og så indkalde parterne til en snak om, hvordan man kan udmønte pengene i et forsøgs- og udviklingsarbejde. Så tror jeg, at vi ville kunne komme med en række forskellige tiltag, som kunne være interessant at arbejde med”, siger Claus Hjortdal.

I Danmarks Lærerforening understreger Gordon Ørskov Madsen, at millionindsprøjtningen langt fra er nok til et reelt løft af folkeskolen.

”Alle midler til folkeskolen er meget velkomment og meget nødvendige, men vi står i en situation, hvor man hele tiden udsulter kommunernes økonomi i kraft af de økonomiaftaler, man laver med kommunerne. Man har eksempelvis ikke kompenseret kommunerne for de øgede udgifter til inflationen. Det er jo et beløb, der er 5-6 gange højere end de her penge til skolerne”, siger han og fortsætter:

”Rigtigt mange steder er man i gang med at spare på budgetterne og ikke mindst på skoleområdet. Så man skal som Christiansborgpolitiker passe på, at man ikke blot fylder penge i fra oven, mens kassen er utæt for neden, så midlerne fosser ud, fordi kommunerne og skolerne er nødt til at spare”, lyder det fra Gordon Ørskov Madsen.

Forsker kalder intensive forløb for ”godt supplement i skolernes værktøjskasse”

Lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Frans Ørsted Andersen og forfatter til bogen 'Intensiv Læring', som har kigget nærmere på intensive læringsforløb hos DrengeAkademiet, Move og Plan T beskrev inden sommerferien intensive læringsforløb som ”et godt supplement i skolernes værktøjskasse”.

Lektoren understregede samtidig, at de intensive forløb langt fra kan betragtes som nogen form for ”mirakelkur” til at løfte de fagligt svageste elever.

Her fortalte han, at de bedste erfaringer er fra forløb, hvor eleven har en lærer med på det intensive læringsforløb, som eleven kender i forvejen.