Det computergenererede forældrebrev med barnets testresultat omsat til standardsætninger blev skarpt kritiseret af såvel forældre som lærere og politikere, da de nationale test løb af stabelen første gang sidste forår. På Frisholm Skole i Them ved Silkeborg var lærere og skoleledelse enige om, at de slet ikke ville udlevere brevene. De henvendte sig til Skolestyrelsen for at få dispensation. Styrelsen sendte dem videre til et par andre ministerier, og det endte med, at lærerne blev nødt til at udlevere brevene, fordi det var for sent at få dispensation efter Udfordringsretten. Men dialogen med Skolestyrelsen medførte, at tre medarbejdere fra styrelsen i København troppede op i Them i august for at få input til en ny version af forældrebrevet.

"Først havde de møde med gruppe af lærerne og bagefter med 1. klasses forældre, hvor de fik masser af feedback. Det var en rigtig god oplevelse for både forældre at lærere, at der virkelig blev hørt efter, hvad de sagde", fortæller pædagogisk leder på Frisholm Skole Jens Anker Hansen.

Frisholm-lærerne er ret godt tilfredse med resultatet. I stedet for "kunne danne følgeslutninger i en skønlitterær tekst (inferensdannelse) står der for eksempel nu "at læse 'mellem linjerne'". Og hvor man som forældre tidligere var nødt til at gætte på, om fx udtrykket 'under middel' betød, at eleven var blandt de allerdårligste på sit klassetrin eller bare lige under gennemsnittet, slutter brevet med en oversigt over, hvad de forskellige udtryk betyder, og hvor mange procent af eleverne, der ligger i de forskellige grupper.

Ingen plads til lærerkommentarer

Men sidste års forældrebrev blev ikke kun kritiseret for at være meget svært at forstå. For mange lærere var det et brud med deres anerkendende tilgang til eleverne at udlevere et brev, som udelukkende fortalte, hvor skidt eleven lå i forhold til gennemsnittet uden at sige et ord om for eksempel, hvor meget dygtigere eleven var blevet i forhold til tidligere.

"Der havde vi et stærkt ønske om et felt, hvor læreren kunne skrive en kommentar. For eksempel at det var gået bedre end forventet, eller at testresultatet var præget af, at elevens computer gik ned midt under testen", fortæller Jens Anker Hansen.

"Jeg kan sagtens se behovet i sådan nogle tilfælde. Og lærerne er jo altid velkomne til at skrive et par linjer og lægge ved, når de sender forældrebrevet hjem. Men hvis der står sådan et kommentarfelt, kan man risikere, at lærerne føler sig forpligtet til at skrive en kommentar, og det mener vi ikke er nødvendigt - slet ikke nu, hvor forældrebrevet er forbedret. Det er jo netop ikke ideen med testsystemet, at det skal pålægge lærerne ekstra arbejde", understreger kontorchef i Skolestyrelsen Tine Bak.

Det vil stadig fremgå tydeligt af forældrebrevet, hvis en elev har klaret testen rigtig dårligt. Sådan er det, mens Jens Anker Hansen mener ikke, det er nødvendigt at læseteste børnene allerede i 2. klasse, kort efter at børnene er blevet sprogvurderet både i børnehaveklasse og 1. klasse, og fortælle dem, at de har gjort det skidt:

"Som Christen Kold vist har sagt, så nytter det ikke at tage de små gulerødder op af jorden hele tiden for at se, om de vokser".

Afsnit slettet 14/1 12:20 pga misforståelse, red.