Jeg har lært rigtig meget, sagde en tilfreds formand for evalueringsgruppen Peter Dahler-Larsen efter dagens dialogmøde om de nationale test.

"Er det muligt at lave test, der både kan bruges til styring og som pædagogisk redskab?"

De nationale test skal evalueres, og i går fik formand for gruppen, der skal rådgive ministeriet om evalueringen, Peter Dahler-Larsen, input fra lærere og skoleledere til, hvad der skal evalueres. For eksempel om det overhovedet er muligt at forene testenes to formål.

Publiceret
Vi oplever, at de nationale test er for svære for den enkelte lærer at bruge i det pædagogiske arbejde, siger viceinspektør Dorte Wilms.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg har bemærket mig, at rådgivningsgruppen har et meget åbent og rummeligt kommissorium. Og jeg havde ikke sagt ja til opgaven, hvis vores opgave var bundet, så man kunne læse på forhånd, hvad der skulle komme ud af evalueringen", sagde Peter Dahler-Larsen, da han i går bød velkommen til lærere, skoleledere og forvaltningsfolk, der havde taget imod opfordringen til at fortælle om deres oplevelser med testene op til evalueringen.

Inputtene fra gårsdagens møde og fra et tilsvarende møde i Aalborg i eftermiddag indgår i de anbefalinger, som gruppen ret snart afleverer til ministeriet. Derefter gennemføres evalueringen, og så bliver rådgivningsgruppen inddraget igen, når ministerium og politikere skal tage stilling til, hvad der så skal ske med testene på baggrund af evalueringen.

"Men der er jo også et valg i mellemtiden - så jeg ved ikke, hvor det lander", understregede Peter Dahler-Larsen.

Lærere og kritikere er med i gruppe, der skal sikre gennemlysning af nationale test 

Nej til Lyngby-ansøgning

Med sig i evalueringsgruppen har han folk med mange forskellige kompetencer, fagligheder og holdninger til testene, blandt andre professorerne Jeppe Bundsgaard og Peter Allerup og chef for Center og Uddannelse og Pædagogik i Lyngby-Taarbæk Kommune Kirsten Balle. Lyngby-Taarbæks kommunalbestyrelse søgte før sommerferien om fritagelse for de nationale test i dansk, blandt andet med den begrundelse, at kommunen selv har en velfungerende test- og evalueringskultur. Men ministeriet har sagt nej, fortæller Kirsten Balle.

Begrundelsen er, at faget dansk udgør et af skolenes kernefag, og testene i faget er derfor væsentlige for det nationale sammenligningsgrundlag. Og så har Undervisningsministeriet altså igangsat en evaluering af de nationale test, der skal kvalificere den fremtidige udvikling og brug af testene, og i den periode gennemføres der ikke forsøg på området.

Kommune søger dispensation fra de nationale test i dansk 

Nu virker de!

Det ligger fast, at evalueringen skal se på både styrker og svagheder ved de omdiskuterede test, og Peter Dahler-Larsen gik rundt ved bordene på 1. sal på Lundtofte Skole nord for Lyngby og sugede til sig af praktikernes erfaringer.

Og der er ingen tvivl om, at en del problemer med testene nu er rettet op. Ikke mindst fremgik det af snakken ved bordene, at de nu faktisk virker teknisk. Eleverne kan tage testen på det udstyr, de nu engang bruger i hverdagen, herunder iPads, og skolen behøver ikke længere have et beredskab af it-kyndige med hver gang, der skal testes. Det er blevet tydeliggjort, hvornår det kan være nødvendigt at forlænge testen for elever - og om nødvendigt kan eleven fortsætte testen en anden dag.

Frivillig national test med tekniske udfordringer 

Det adaptive princip, som adskiller de nationale test fra flertallet af de test og prøver, man møder i skolen og andre steder, er uændret - og deler fortsat vandene. For er det godt eller skidt, at alle elever har en oplevelse, når de har taget testene, af at der var mange opgaver, de slet ikke forstod noget af? Ved de nationale test er ideen, at testen tilpasser sig eleven, så han eller hun svarer rigtigt på cirka halvdelen af spørgsmålene og forkert på den anden halvdel, og dermed er det ikke kun de svage elever, der kan få en følelse af nederlag. Og selvom alle lærere og de fleste elever efterhånden kender testenes opbygning, var det tydeligt i snakken rundt om ved bordene, at mange elever stadig synes, det er ubehageligt, at de ikke kan mærke, hvordan de selv klarer sig.

Gamle svagheder

Og så var det også tydeligt på de post-it-sedler, der havnede i 'svagheder'-siden af dagens plancher, at der er gamle problemer ved testene, der er lige så store i dag, som de hele tiden har været. Læsetesten måler ikke på elevernes læsehastighed. Selv de yngre elever møder fortsat ord, de ikke kan forventes at kende til, så som merskumspibe og helhest, i afkodningsdelen af læsetestene. Det er meget sværere for læreren at aflæse, præcis hvor det er en elev har svagheder, når testen er adaptiv, end i en mere klassisk test, hvor man hurtigt kan se, hvilke elever der fx har problemer med at gange med tocifrede tal eller læse ord med dobbelt-konsonanter. Og så er det stadig ikke lykkedes at skrive opgaver nok, der kan bruges til at måle præcist på de allersvageste og de allerdygtigste elever.

Analyse: Test, der ikke kan bestå prøven

Dagen sluttede med, at grupperne gav forslag til temaer, som den kommende evaluering af testene skal behandle. Blandt temaerne var spørgsmålet: "Er det muligt at lave test, der både kan bruges til styring og som pædagogisk redskab?".

Dorte Wilms, viceinspektør på Hummeltofteskolen, var med i gruppen, der stillede dét spørgsmål.

"Jeg synes jo, det er godt at have standardiserede test, så man ved, hvordan eleverne ligger i forhold i et landsgennemsnit. Men vi oplever, at de nationale test er for svære for den enkelte lærer at bruge i det pædagogiske arbejde. Måske fordi testene går direkte fra ministeriet til eleven, og resultaterne bliver formidlet fra ministeriet til forældrene, er lærerne sat lidt ud af spillet", oplever Dorte Wilms, som har rigtig stor tiltro til den arbejdsgruppe, som nu skal arbejde med evalueringen.