Forskning

Læreres holdninger påvirker ikke deres brug af test – det gør til gengæld deres fag

Lærerne har brug for mere viden om, hvordan de skal bruge testene, siger fire forskere. Hvis politikerne ønsker, at et komplekst redskab som de nationale test skal kunne bruges som evalueringsværktøj i folkeskolen, skal de tage højde for, at lærernes viden, fag og erfaring påvirker deres brug af testene.

Publiceret

HOVEDPOINTER FRA FORSKNINGEN

1 De naturvidenskabelige lærere har flere korrekte svar.

2 Jo bedre testforståelse, desto større brug.

3 Anciennitet har betydning for testforståelse.

4 Jo mere testerfaring, desto større testforståelse.

5 Holdningen til testen har ikke betydning fortestforståelse.

PEER REVIEW LIGHT

Folkeskolen Forskning har bedt toph.d.-studerende, en lektor og en adjunkt om at skrive en artikelom deres forskningsprojekt, som de tidligere har formidlet itidsskriftet »Studier i læreruddannelse og -profession«. Desudenhar vi bedt en ledende forsker på området om at læse artiklenigennem og bedømme, om det holder videnskabeligt, og om detbidrager med noget nyt til feltet.

Vi kalder konceptet peer review light, fordi der ikke er tale ompeer review efter de regler, som gælder for forskning, men om enmodel, der har lånt elementer herfra.

Forskeren har bedt om uddybninger af metoden, som er skrevetind, og konkluderer derudover: »Ideen om at lave en reanalyse pådata fra tidligere undersøgelse med henblik på at påpege forskelle,der relaterer sig til forskelle i lærerkarakteristika i form aferfaring, holdninger og fag, er ganske spændende og relevant. Derer således tale om et selvstændigt og originalt bidrag til debattenom lærernes brug af de nationale test i Danmark. De overordnederesultater synes plausible, men alene på baggrund af teksten kanden videnskabelige kvalitet ikke bedømmes endeligt«.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Test er blevet en fast bestanddel af de fleste undervisningspraksisser i de vestlige lande (Biesta, 2011) og har fået større betydning for ikke bare evaluering, men også tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse (Kelly, Andreasen, Kousholt, McNess & Ydesen, 2017). Det er også tilfældet med de danske nationale test. Derfor er det afgørende, at lærerne har indsigt i, hvordan resultaterne fra testene skal forstås.

Men brug af data kræver opbygning af kompetencer hos lærerne - såkaldt »data literacy« (Datnow & Park, 2017). Antagelsen i denne artikel er, at der er brug for en tilsvarende »nationale test literacy«, hvis resultaterne af de nationale test skal anvendes på meningsfulde måder. Behovet for data literacy ses for eksempel i den aktuelle uenighed blandt forskere om, hvordan og i hvilket omfang resultaterne af nationale test kan og bør anvendes til pædagogiske formål. Det er derfor ikke nogen let opgave for lærere at afgøre, hvordan de nationale test kan og bør lede til ændret undervisning.

Lærernes fag og erfaring har betydning

Vores analyse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse af Bundsgaard og Puck (2016) om læreres brug af resultaterne fra de nationale test, deres holdninger til testen og deres faktuelle viden om, hvordan den kan anvendes. Spørgeskemaundersøgelsen indeholder besvarelser fra 768 danske folkeskolelærere. På baggrund af datasættet udvalgte vi en række spørgsmål, der gør det muligt at sammenholde lærernes viden om, anvendelse af og holdninger til de nationale test, hvilket ikke tidligere er blevet undersøgt.

Professor i pædagogik Gert Biesta (2011) fremhæver, at det øgede fokus på test har gjort lærere »accountable« snarere end »responsible« for kvaliteten af deres undervisning. De nationale test kan i den forstand ses som udtryk for, at læreres arbejde underlægges revision. Her er det let at forestille sig, at lærere vil være tilbøjelige - eller føle sig forpligtede - til at ændre deres undervisning, hvis blot få elever klarer sig mindre godt. Med andre ord gør denne tendens det vanskeligt for undervisere at sidde testresultaterne overhørig. Da det imidlertid ikke ligger ligefor at afgøre testresultaternes gyldighed, samt i hvilken grad og hvordan de kan informere pædagogiske tiltag, stilles man som lærer let i en position, hvor man er forpligtet til at gøre noget - uanset om man er klædt på til at omsætte testresultaterne til meningsfulde formative tiltag eller ej.

Såfremt man fra politisk hold fastholder brugen af nationale test, er det afgørende, at lærere får tilstrækkelig viden om testene til at kunne foretage meningsfulde pædagogiske ændringer. Den summative evaluering kan potentielt give en læringsmæssig slagside, da teaching to the test og backwash-effekten kan forekomme (Yeap, 2010), så lærerne føler sig nødsaget til at undervise i de elementer, som eleverne skal testes i, selvom de vurderer, at det ikke indeholder et stort læringspotentiale.

Gode summative test egner sig godt til at sammenligne skoler, mens de derimod ikke nødvendigvis er velegnede til at understøtte formative formål (Wiliam & Black, 1996). Det modsatte gør sig gældende med formative evalueringer, der er velegnede til at støtte læreres pædagogiske og didaktiske arbejde, mens de ikke genererer resultater, der kan skabe meningsfulde sammenligningsgrundlag.

Dette peger på, at Undervisningsministeriets to ønsker om at tilgodese summative og formative formål i de samme test er modstridende eller som minimum kræver grundige overvejelser over, hvordan testen designes. Dette ville imidlertid forudsætte, at lærerne besidder en grundlæggende forståelse af, hvordan resultaterne fra de nationale test skal udlægges. Denne ambition ville indebære et omfattende kendskab til statistiske metoder og adaptive testformer, hvilket hidtil ikke har været et særskilt prioriteret mål fra politisk hold.

Jonas Dreyøe skriver ph.d. om matematikkens didaktik og educational data science, særligt med henblik på teknologi, ved Center for Digital Uddannelse på Institut for Naturfagenes Didaktik og Institut for Datalogi på Københavns Universitet.

Ph.d. Jonathan Jagd Hav Hermansen forsker i ledelse og forvaltning af velfærds­institutioner med særligt fokus på betydningen af brugen af data og evalueringer i praksis ved Institut for Forskning og Udvikling ved Ledelse, Organisation og Forvaltning på Københavns Professionshøjskole.

Ph.d. Andreas Lindenskov Tamborg ­forsker i digital uddannelse særligt med henblik på implementeringsforskning og matematikkens didaktik ved Center for Digital Uddannelse på Institut for Natur­fagenes Didaktik og Institut for Datalogi på Københavns Universitet.

Sanne Lisborg skriver ph.d. om ­ virtuelle simuleringer og databrug i skolen ved Forskningsgruppen for Teknoantropologi på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

De har på tværs af deres fire forskningsområder sammen foretaget en ny undersøgelse af en tidligere undersøgelse, »Nationale test: Danske lærere og skolelederes brug, holdninger og viden«, foretaget af professor Jeppe Bundsgaard og Morten Puck. Den ny undersøgelse viser, at læreres forståelse af testresultaterne hænger sammen med faktorer som fag, testerfaring og anciennitet.

Powered by Labrador CMS