2018 kan blive et skæbneår for de nationale test

Analyse: De nationale test er nok en gang et hedt samtale-emne på Christiansborg. Forskerne har afgivet deres ændringsforslag. Spørgsmålet er nu, hvor seriøst politikerne mener det denne gang.

Publiceret

DET GÅR KRITIKKEN PÅ

• Testene måler for upræcist på individniveau. Bundsgaard har ien analyse vist, at i en klasse med 27 elever vil det ikke være tilat vide, om en elev med scoren 50 har klaret sig bedre ellerdårligere end 15 af sine klassekammerater, på trods af at de allehar opnået forskellige scorer.

• Testene har ført til teaching to the test.

• Testene måler på for tekniske og forkerte ting.

• Det er for svært at tolke elevernes resultater.

• Mange elever føler sig utrygge, når de bliver testet.

Q&A OM DE NATIONALE TEST

Hvornår blev de nationale test indført?

De nationale test havde sidste år tiårsjubilæum somobligatoriske test i folkeskolen. Og det er resultaterne fra 2010,man måler op imod i forhold til at sige noget om folkeskolensfaglige progression.

Er der enighed om usikkerheden ved testene?

Nej. Professorerne Jeppe Bundsgaard, Svend Kreiner og PeterAllerup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse er alleenige om, at usikkerheden er for høj på den enkelte elev. Menifølge professor Simon Calmar Andersen fra Institut forStatskundskab på Aarhus Universitet er kritikken »overdrevet«. Hanhenviser til en ph.d., der peger på, at der er statistisksammenhæng mellem elevernes scorer i de nationale test ogkaraktererne i deres 9.-klassebevis.

Skal man teste alle for at kunne måle fagligheden ifolkeskolen?

Nej. Hvis man vil måle det samlede faglige niveau, kan man vælgeat måle på en repræsentativ gruppe af elever. Denne metode benytterfor eksempel Pisa. Fordelen ved denne metode er ifølge JeppeBundsgaard, at testene hermed ikke kan bruges til at straffebestemte skoler eller lærere ved svage resultater.

Hvorfor er nogle af opgaverne så svære?

Testene er adaptive, så spørgsmålene løbende skiftersværhedsgrad, indtil de til sidst anslår elevens niveau. At selv2.-klasseelever kan møde spørgsmål, der vil give anledning til gråhår for de fleste voksne, skyldes, at alle elever skal udfordres såpræcist, at de i snit svarer forkert på hver anden opgave.

Hvordan bruges testene til at måleskolereformen?

I forbindelse med reformen blev der opstillet tre overordnedefaglige mål, der måles med de nationale test: (1) Mindst 80 procentaf eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationaletest, (2) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematikskal stige år for år, og (3) Andelen af elever med dårligeresultater i de nationale test for læsning og matematik skalreduceres år for år.

Hvorfor er det så svært at diskutere indholdet aftestene?

Det er ikke tilladt at offentliggøre opgaver, fordi degenbruges. Det er derfor svært at have en diskussion af opgavernesrelevans.

DET FORESLÅR ALLERUP

• Testene skal stadig bruges til at måle folkeskolens faglighedår for år. Derfor skal man fastholde at teste på samme tid pååret.

• Princippet om, at testene ikke ved noget om eleverne frastart, bør droppes. Læreren (eller eleven selv) skal før testen istedet indplacere eleven i én af kategorierne »ekstremt god«,»god«, »i midten«, »svag« eller »ekstremt svag«. Testen går så udpå at bestemme, om eleven lever op til kategoriseringen.

• Testen skal bestå af et bestemt antal opgaver, så man iprincippet går tilbage til en almindelig testform, hvor man kanberegne procentdel rigtige besvarelser. Samtidig skal deteksempelvis gøres tydeligt, hvilke læringsmål opgaverne er byggetop omkring.

• Elevens resultat må gerne deles med forældrene.

Det foreslår Bundsgaard ogKreiner

• Testene skal kun være et redskab for lærerne. Lærerne skalderfor selv bestemme, om de overhovedet vil bruge testene, hvornårpå året de vil teste, og om de vil tage dele af testen ud.

• For at lærerne kan få et meningsfuldt udbytte af testene, børde sendes på kursus, og der skal samtidig udarbejdes bedreforklaringer af resultaterne.

• Testresultaterne skal i langt højere grad vise, hvad elevenkan og ikke kan. Elevens resultat må ikke deles med forældregrundet den store måleusikkerhed.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der var engang, hvor skolens faglige ve og vel blev målt på elevernes formåen ved de afsluttende prøver i 9. klasse. Men sådan har det ikke været, lige siden de nationale test - der måler eleverne i 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasse - kom til verden. OECD mente nemlig tilbage i 2005, at evalueringskulturen i den danske folkeskole var for svag. OECD's rapport kom oven på resultater i internationale prøver, som viste, at omkring en sjettedel af de danske elever forlod skolen uden at være rigtig gode til at læse. Det ville politikerne gøre noget ved. Og derfor fandt man på en ny testform, som aldrig havde været rullet ud over et helt skolevæsen - og som stadig kun anvendes i Danmark.

Seks ministre har siden siddet på ministertaburetten i Undervisningsministeriet, og i over et årti har de nationale test nu sat deres aftryk på evalueringen i folkeskolen. Måske ikke så meget af de enkelte elevers formåen. I hvert fald har en undersøgelse vist, at lærerne har meget svært ved at forstå, hvad testenes pointsystem siger om eleverne. Computertestene er bygget op om et adaptivt princip, indstillet til at alle elever uanset niveau i gennemsnit svarer forkert på hvert andet af de spørgsmål, de bliver præsenteret for.

Sikkert er det, at testene har ændret evalueringen af skolen. For ikke nok med at testene siden blev ophøjet til det måleinstrument, der skal dokumentere skolereformens samlede succes. De leverer også bunkevis af statistik til kommunerne, der er interesserede i at få det optimale - og mest muligt - ud af deres skoler.

Fra første dag har de nationale test været udsat for massiv kritik. Ikke så meget for det indbyggede kontrolelement. Mest storm har der været fra lærere og forældre, der har berettet om nervøse og pressede elever, der frygter for at tage testene. Kritikken i medierne er også kommet fra lærerne i folkeskolen, som ikke mener, at de kan bruge testene pædagogisk - og at testene måler på for tekniske og forkerte ting. På Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) har professor Jeppe Bundsgaard i en analyse vist, at i en klasse med 27 elever vil det ikke være til at vide, om en elev med scoren 50 har klaret sig bedre eller dårligere end 15 af sine klassekammerater, på trods af at de alle har opnået forskellige scorer. Samme professor har også fundet ud af, at mange lærere indretter en del af deres undervisning efter, at eleverne skal igennem de mange test.

Året efter steg vindstyrken på ny et hak, da testene blev sendt til eksperthøring, hvor forskere og enkelte politikere igen skældte ud på testene. Og da kalenderen skiftede til 2017, bragte Alternativet et beslutningsforslag på banen: Testene skal være frivillige. De to forligspartier Socialistisk Folkeparti og De Radikale var principielt enige - men stemte dog ikke for forslaget. Samme forløb gentog sig, da Enhedslisten samme efterår også ville have testene til afstemning. Stemmer man som forligsparti imod resten af forligskredsen, må man nemlig tage sine ting og forlade gruppen af partier, der sidder på magten over folkeskolen. Og det har hverken Socialistisk Folkeparti eller De Radikale været klar til.

Listen af kritikpunkter er lang, og den er ført an af professor Jeppe Bundsgaard, som er en af de forskere fra DPU, der har råbt højest. I et åbent brev kastede han og professor Svend Kreiner - der i sin tid var med til at udvikle algoritmerne bag testene - i januar i år en lang række forslag til ændringer af testene i hovedet på Folketingets skolepolitikere. Og brevet fra de to professorer har nu her kort efter fået selskab et endnu et brev fra en tredje professor.

Med en kronik her i Folkeskolen og med et lukket brev til undervisningsministeren har professor Peter Allerup meldt sig i køen med bud på justeringer af de nationale test. De tre er rørende enige om, at testene måler for upræcist til at sige nok om Martin eller Ida fra 4.a. Men hvor det for Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner er alfa og omega, at testene bliver gjort brugbare for lærerne, er det for Peter Allerup lige så vigtigt, at de fortsat kan bruges til at følge folkeskolens faglige niveau. For det er disse tests helt klare fordel, mener han.

Powered by Labrador CMS