Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Der er netop udkommet en ny bog om praksisfaglighed i skolen på Dafolo forlag. Jeg har fået lov til at bidrage med et kapitel om mesterlære. Det er min hovedpointe i kapitlet, at et ønske om mere vægt på praktiske kundskabsaspekter fordrer, at evalueringspraksisser gentænkes og revurderes. Ellers ender det måske blot i snak.

Der er flere veje til at fremme de praktiske dimensioner af fagene eller til skoling af den praktiske fornuft, som John Dewey formulerede det. Man kan ændre i fagbeskrivelserne i læreplanerne, øge timeantal i de praktisk-musiske fag, se nærmere på eksamensformerne, undersøge den daglige, formative evalueringspraksis og spørge til lærernes kompetencer til at varetage disse. Man kan vanskeligt skille det ad.

Praksis og teori

At fremme den såkaldte praksisfaglighed, et begreb som med rette kan diskuteres, kan kræve, at man ser nærmere på timetal, taksonomien i Fælles Mål og at man eventuelt revurderer de faglige mål og lader det tælle mere at være god til det praktiske i alle fag og ikke alene i de praktisk-musiske fag. 

Det ville i givet fald betyde, at f.eks. det at kunne spille fodbold på højt niveau på fodboldbanen er mindst lige så vigtigt til eksamen i idræt og for årskarakteren som det at være god til at analysere fodboldens kulturhistorie, for at tage et eksempel. Kan man forestille sig det?

Findes det allerede – eller sker der i praksis en opvurdering af de boglige færdigheder også i de praktisk-musiske fag? Skal man til afgangsprøven i 9. klasse kunne aflevere et produkt i træ eller tekstil og ikke i Word? Kan man forestille sig det? Der er mange spørgsmål og mange ret konkrete ting at tage stilling til i denne diskussion om praksisfaglighed i grundskolen.

Langsigtet kompetenceudvikling

Et arbejde med fagbeskrivelserne kan være et langvarigt og meget tungt administrativt arbejde, mens det måske vil have mere vægt at lægge vægt på udviklingen af den daglige evalueringspraksis i skolen, som vi ved har meget stor betydning. Det vil sige den daglige, dynamiske evaluering af, om eleverne udvikler praktiske, kropslige og æstetiske færdigheder og kundskaber, og om de får et praktisk forhold til verden, som ikke kun er for skolen, men også for livet.

Måske behøver der ikke at være en modsætning her, og en revision af fagbeskrivelserne vil kunne gå hånd i hånd med en langsigtet kompetenceopbygning blandt skolens fagprofessionelle i relation til evaluering og bedømmelse af de praktiske kundskaber hos eleverne. Det kunne følges af forskning, der kunne give os et solidt billede af, hvordan det står til med evalueringspraksisser i grundskolen.

Ændringer i læreruddannelsen

Anmeldelse:

Mere end papirklip og frikadellesnedkeri

Samlet set er det klart, at dette også vil fordre ændringer af uddannelserne til både lærer og pædagog, hvor de praktiske kundskaber og ikke alene mere praktik må gives mere opmærksomhed. Det er svært at forestille sig en ændring af skolens praksis, der ikke flugter med ændringer af de væsentlige professionsuddannelser, der retter sig mod skolens praksis.

Her vil en massiv investering i værksteder og stillingsstrukturer, der muliggør ansættelse af mennesker, der stadig mestrer håndens (og åndens) arbejde være væsentlige greb.

Antologien ’Praksisfaglig i skolen – hvad taler vi egentlig om’ udkommer 27. november 2023 på forlaget Dafolo. Læs Folkeskolens anmeldelse.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk