Ro, klasseledelse og regelmæssighed er en vigtig del af Nørremarkskolens udviklingsproces. Men det skal være klasseledelse med en fælles struktur, er man nået frem til på skolen i Ribe.

»Vi havde halvandet års rivegilde om metodefrihed, men det skal være et fælles projekt«, fortæller en lærer. Og processen begynder i rivegildet.

Nørremarkskolen har arbejdet med anerkendende tilgang og klasseledelse i flere år, men da konsulenter fra Esbjerg Kommunes Pædagogisk Udvikling kom for at tale skoleudvikling med personalet, viste det sig, at klasseledelse blev udmøntet meget forskelligt på skolen af lærerne.

Pædagogisk Udvikling satte gang i en skoleproces, diskussionerne bølgede, og i dag er man enige om, hvordan klasseledelse skal udføres, hvordan man går anerkendende til elever og kolleger, hvordan strukturen er i lektionerne, og hvordan bevidst og konsekvent ledelse foregår. Der er genkendelighed og gennemsigtighed i hele skolens struktur.

»Og vi har opdaget, at vi stadig er mennesker. Vi er ikke blevet robotter af at have fælles aftaler«, som en lærer udtrykker det.

Som lærer er man leder

Nørremarkskolen arbejder efter »Kompas«-modellen, der står for: Klasseledelse og Omsorg. Metode og Personlighed. Anerkendelse og Struktur.

At være lærer er at være leder, og skal man lykkes, må man påtage sig lederskabet, er de enige om på skolen. Man skal være leder af undervisning, læreprocesser, samarbejde og ikke mindst af elever. Kompas skal sikre bevidst og konsekvent ledelse i skolen.

Lærerne fortæller, at ideen er opstået som et mål nedefra. Et mål, der gælder for alle.

»Vi skrev ikke ligefrem under på det, men vi sagde det højt til hinanden. Vi vil det her«, forklarer en lærer.

Personalet har også understreget over for hinanden, at man skal huske, at alle elever er alles elever. Man er forpligtet over for alle i forhold til trivselspolitik og ordensregler.

Skolen har defineret tre niveauer for ro i klassen.

Rødt kort på tavlen betyder, at alle sidder på deres plads. Kun de, der har fået ordet af læreren, må tale.

Gult betyder almindelig arbejdsro. Eleverne sidder på deres pladser og må roligt spørge sidemanden til råds.

Grønt betyder, at eleverne må tale stille sammen indbyrdes og færdes roligt rundt i rummet, som de har behov for.

Skal være en kultur på skolen

Konsulent Malene Birgertoft fra Pædagogisk Udvikling i Esbjerg Kommune har været med til at arbejde med den anerkendende tilgang og klasseledelse på Nørremarkskolen. For at sikre at arbejdet fastholdes.

»I havde en masse viden, det skulle bare blive noget fælles. Det skal være en kultur på skolen og ikke bare et projekt«, siger Malene Birgertoft.

Skoleleder Vibeke Domar fortæller, at man ville have en anerkendende tilgang på skolen, men diskuterede, hvad det betød. At have fælles fodslaw, nåede man frem til.

»Vi talte om, at de voksne skal tage ansvaret og sætte rammen. Nogle tænkte, at anerkendelse betyder, at man kun siger det positive. At man kun roser. Men vi nåede frem til, at 'nej' også er et kærligt ord«, siger Vibeke Domar.

Lærer Torben Ravnborg Nissen forklarer, at man i pædagogisk udvalg efter et års diskussioner sad i hvert sit hjørne og mente, at man hver især havde sandheden.

»Jeg tænkte, at min undervisning var god nok. Den havde fungeret i 25 år, så jeg kunne vel bare fortsætte. Men samfundet har flyttet sig. Vi ender med at gå lidt død i praksis«, siger han.

Torben Ravnborg Nissen mener, at det postmoderne menneske skal forholde sig til så mange ting hele tiden. Derfor er der brug for struktur i skolens lektioner.

»Der skal skabes et rum for tryghed. Derfor er det vigtigt med fælles regler i skolen hos de forskellige lærere«, siger han.

Lærerne understreger, at man skal være god til at dele det gode med kollegerne. I et team har man besluttet på hvert møde at fortælle en positiv historie.

Fælles strategi i teamet

Skoleleder Vibeke Domar fortæller, at øget klasseledelse og fokus på anerkendelse betyder, at der ikke længere er elever foran døren til hendes kontor. De bliver ikke i samme grad sendt hen til skolelederen.

»Det gælder om at sørge for en god start i klassen om morgenen. Måske skal man i en periode give en bestemt elev et klap på skulderen om morgenen. Hvis nogen laver uro, skal man som lærer overveje, om man måske er med til at skabe uro for den elev«, mener lærer Karin Frederiksen.

Lærerne fortæller, at det betyder meget at få sagt tingene højt til hinanden. Bestemt fokus på enkeltelever har også betydet, at man har opdaget, at der var nogle, der var så stille, at deres lærere faktisk ikke så dem.

Nogle børn trigger én, og så er det vigtigt at få talt sammen om, hvorfor det er sådan, og hjælpe hinanden videre. Det betyder ikke, at man skal være ens som lærer. Faktisk kan de forskellige lærerpersonligheder netop komme i spil, når man arbejder på et fælles projekt og tør tale om problemerne.

Lærerne fremhæver, at det har stor betydning, at de får teamcoaching af en konsulent fra Pædagogisk Udvikling i kommunen. Det forpligter dem, der er en plan, de får talt om forskellige problematikker, de får reflekteret, og så får de også anerkendelse for deres arbejde.

Klasseledelse - Omsorg - Metode - Personlighed - Anerkendelse - Struktur