"Hvor meget kommer I som ledergruppe til at bestemme? Nu har I jo hørt vores umiddelbare tanker, og I kommer til at høre fra årgangene helt op til 9. klasse?"

Lærer på Auraskolens afdeling Bryndum Christine Pedersen stiller sit spørgsmål til det lille kvadrat på sin skærm, hvor hun ser skoleleder Lene Aagaard Brandts ansigt. Lærere og pædagoger fra 2. årgang på Auraskolens tre skoler er samlet med ledelsen på et Skype-møde mandag eftermiddag midt i marts. Mødet har titlen "Mads og Monopolet".

Ikke ret meget er, som det plejer, på Esbjerg Kommunes syv storskoler. Oven i corona og en gradvis genåbning af skolerne er kommunens omkring 1.300 ledere, lærere og pædagoger i fuld gang med at vise, hvad folkeskolen kan præstere, når den får lov. Sammen med deres fagfæller på skolerne i Holbæk udgør de den udvalgte skare, som statsminister Mette Frederiksen fra næste skoleår har sat fri af de normale tøjler om folkeskolen.

"Det bliver så vidt muligt, som I har fremlagt i dag. Det kan give noget kaos, men jeg tror virkelig på det", svarer Lene Aagaard Brandt uden den fjerneste tøven på spørgsmålet.

Som resten af kommunens folkeskoler er Auraskolen en storskole med fælles leder for tre eller flere skoler. De sidste to timer har lærere og pædagoger fra Auraskolens afdelinger Bryndum, Hjerting og Sønderris på skift fået input til deres foreløbige tanker om, hvordan en skoledag kan se ud for næste skoleårs 2.-klasser. Skoledage, der ikke behøver at ligne hinanden på de tre skoler, selv om de hænger sammen ved navn og ledelse.

Lene Aagaard Brandt har valgt en mødestruktur inspireret af nationens vel nok mest ikoniske radioprogram. Så på bedste "Mads og Monopolet"-manér lyder strukturen: Præsentér jeres tanker og tvivl, og så diskuterer og opkvalificerer et monopol af ledere, lærere og pædagoger fra de to andre skoler. I dag handler det om 2. årgang, mens øvelsen i morgen bliver gentaget med et nyt hold om næste års 3.-klasser. Og sådan fortsætter stafetten de kommende uger, indtil alle årgange har været igennem den virtuelle mødeform.

Skal lige vænne sig til nye tider

For tillidsrepræsentant Henning Lavendt på Signaturskolens afdeling Skads Skole er den nuværende proces omkring forvandlingen af skolen noget af det vildeste og mest inspirerende, han har oplevet som lærer. Og så bliver han næsten forpustet ved tanken om, at lærerne skal genopfinde skolen på et halvt år - endda i en tid, hvor undervisning og alt andet er coronaramt.

"Man skal ikke undervurdere, at der sidder en masse regler og traditioner inkorporeret i os, der har været lærer i mange år. Dem skal vi kunne kaste over bord, og vi skal kunne gribe de nye muligheder og træde vande steder, hvor man ikke har trådt vande før. Og det bliver ikke nemmere af, at vi ikke kan have kollegasnakke ved kaffemaskinen eller over frokostbordet", siger han.

Skolen drøfter at smelte historie og kristendomskundskab sammen på mellemtrinnet og gøre fysik/kemi, biologi og geografi til ét naturfag i udskolingen. Man går også med tanker om at sløjfe nogle af skolens vægge.

"Vi snakker lidt om, at vi skal have et årgangshold i stedet for klasser, men vores klasselokaler er ikke bygget til, at der kan være 30-40-50 elever i dem. Og har vi skolemøbler nok? Hvis vi skal have 50 elever i ét lokale noget af tiden, men så også nemt kunne dele dem op, så skal der også være et andet lokale, der har møbler stående. Det går jo ikke, at man hele tiden skal tage møblerne med mellem lokalerne", siger Henning Lavendt.

Han er spændt på, hvordan forberedelsestiden bliver påvirket af, at lærerne kan se frem til at undervise i fag- elementer uden for deres undervisningskompetence fra læreruddannelsen. Omvendt regner han med, at lærerne vinder tid ved at blive fritaget for at bruge tid på at udfylde elevplaner. Og så er det umiddelbart planen at lægge alle støttetimer og dansk som andetsprog ud i teamene, så læreren selv kan vurdere, hvordan timerne er givet bedst ud.

Henning Lavendt glæder sig enormt over, at styringskæden er vendt totalt om. Nu bliver lærerne mødt af helt nye toner fra ledelsen, der i den igangværende proces gang på gang har gentaget, at beslutningerne ligger hos medarbejderne. Noget, lærerne faktisk lige skal vænne sig til. "Vi har ikke måttet træffe ret mange beslutninger siden 2013. Vi skal lige have ind under huden, at det er andre tider".