Mens nogle stopper efter den første flødeskumskage eller nøjes med en portion pomfritter, bliver andre bare ved og ved med at proppe sig med mad. Hvad det skyldes, ville genforsker og professor ved Københavns Universitet Haja Kadarmideen gerne vide mere om. Men at overvåge 1200 menneskers spisevaner døgnet rundt ville være umuligt, indså han. Derfor indledte han i stedet et kæmpe forskningsprojekt i svins spiseadfærd.   

Grises arvemasse og fordøjelsessystem minder nemlig om os menneskers, fortæller Københavns Universitet i en pressemeddelelse om Haja Kadarmideens forskning.

Mad ad libitum i fire år Videncenter for Svineproduktion under erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer blev involveret i projektet og overvågningen af de knap 1200 svin, der over en periode på fire år fik ubegrænset adgang til mad. Svinene blev løbende overvåget og det blev noteret, hvor ofte de spiste, hvor meget tid de tilbragte ved foderautomaten og hvor meget og hvilken slags mad de spiste. Det blev også kortlagt, hvor meget grisene samlet tog på.

Haja Kadarmideen og den vietnamesiske ph.d.-studerende Duy Ngoc Do, der stod for analysen af data, blev overraskede, da de opdagede store forskelle i svinenes spisevaner.

"Forskningen viste klart, at for nogle svin med visse genetiske varianter var overspisning normal adfærd, og for en bestemt gruppe af svin var det tydeligt, at de var genetisk programmerede til at spise mere mad end andre", skriver Københavns Universitet.

Forskere afliver myter om fedme

Blodprøve vil afsløre tendens til overspisning Haja Kadarmideens forskning giver også universitetet anledning til at tro, at en simpel blodprøve i fremtiden vil kunne fastslå, om mennesker kan være genetisk disponeret for overspisning.

"Vores svineforskning viser, at spiseadfærd nedarves. Hvis en mor eller far eller begge har usunde spisevaner, vil de sandsynligvis videregive en del af deres vaner til deres børn gennem deres DNA", siger Haja Kadarmideen ifølge Københavns Universitet.

Når ikke alle børn i en familie har ens spisevaner, skyldes det, at de kan have fået forskellige varianter af de spiseadfærdsgener, der kan føre til fedme, forklarer Kadarmideen videre. Men der skal også tages højde for miljømæssige og psykologiske aspekter. Alt i alt er det et komplekst spørgsmål, som kræver yderligere undersøgelse, siger han, men ser samtidig for sig, at overspisning og fedme i fremtiden vil blive betragtet som et genetisk handicap, der kan gøres noget ved. 

"Jeg tror, at yderligere studier vil understøtte vores resultater, der viser, at nogle mennesker ikke kan lade være med at overspise, fordi det ligger i deres DNA. Når vi er opmærksomme på det, kan vi bedre forstå og hjælpe og på den måde fremme livsstils- og adfærdsændringer, der kan opveje virkningen af de potentielle fedmegener," siger han.