Anmeldelse

Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Perspektiver på kommunikation" er målrettet studerende på sundhedsfaglige mellemlange videregående uddannelser. Målet med bogen er blandt andet "at give studerende en grundlæggende teoretisk viden om forskellige perspektiver på faget, praktiske færdigheder i kommunikation samt træning i at analysere og reflektere over mellemmenneskelige processer og reaktioner i konkrete situationer, hvor der kommunikeres", og det lykkes i den grad.

Fakta:

Titel: Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner

Pris: 268 kroner

Sider: 280 sider

Type: Bog

Forlag: Munksgaard Danmark

Ud over indledende kapitler om begrebet kommunikation indeholder bogen fire forskellige perspektiver på kommunikation. Perspektiverne bliver præsenteret på et metaniveau, et teoriniveau, et konkret niveau, til praktisk anvendelse og i forhold til bogens case. Der er gode øvelser til hver afsnit, og bruges de, kan man komme tæt på begrebet, forståelsen og brugen af kommunikation. Bogens case, personbaggrunden og brugen af de kommunikative værktøjer er nemme at overføre til andre cases, hvilket er interessant.

Jeg vil primært anbefale at bruge bogen på specialedelen, da man får størst udbytte af den, hvis man har haft videnskabsteori, er godt inde i psykoanalysen, har begrebet kognitiv siddende på rygraden og ikke synes, at det manifeste og det latente niveau er helt fremmed. Bruger man bogen i sidste del af uddannelsen, har de studerende også mulighed for at sammenstille og diskutere perspektivernes forskelligheder, muligheder og begrænsninger, hvilket kunne være yderst interessant.