Mad er bittert, salt, sødt, surt og umami. Mad er lyde, dufte, konsistens, årstider, oplevelser, sundhed, dannelse, kulturer, kreativitet og refleksion. Kokkefaget er blevet revolutioneret på verdensplan efter, at for mange kokke tidligere har fordærvet kokkefaget. I dag er madlavning en gastronomisk tværfaglig disciplin, hvor bl.a. kemi, fysik, biologi, historie forenes i smagsoplevelser på tungen. 

Danmark er et madmekka, hvor torvehaller, papirøer, shawarmahouses og Michelin restauranter skyder op af jorden som paddehatte. I byerne og på landet, i baggårdene og i forhaverne findes fantasifulde madkoncepter som social dining, posemiddage og pop-up folkekøkkener, der er udviklet af iværksættere med vadsække fulde af grøntsager og gåpåmod. Fjernsynet er spækket med madlavningsprogrammer, hvor tv-kokkene er vejledende, opfordrende, autentiske og motiverende. Ikke at forveksle med Jamie Olivers Flip-Class’ lektioner med reality programmer, hvor dommerne og værterne gør det stik modsatte og udstiller deltagerne og deres madrester.Der er masser madkundskab kan lade sig inspirere af. Hvis madkundskab bliver et tværfagligt mødested for folkeskolens naturfag med fagligt dygtigere lærere der tør være folkeskolens iværksættere, der italesætte fagets oversete faglighed, vil faget blive taget mere seriøst.

Køkken og intelligens

Imens iværksættere, tv-kokke og kokke prioriterer madlavning og måltider, nedprioriterer folkeskoler undervisningen i det muntre køkken, madkundskab bliver tilmed ofte sparet væk. Mange madkundskabslærere er desuden ikke klar over, at madkundskab ikke længere er et husgerningsfag kun for piger med en opskriftsuddeling. Lærerne og skolelederne ser ikke fagets potentiale - at faget er blevet reformeret med det formål at styrke både drenge og pigers alsidige madhåndværk, fødevarebevidsthed og køkkenintelligens.

Børn er kloge. De har grønne, musikalske og logiske intelligenser, og måske er det her argument lige så luftigt som luftfrikadeller, men børn har også en køkkenintelligens, og hvis den intelligens blev defineret, ville madkundskabsfaget måske blive taget mere seriøst. Jeg vil vove den påstand, at børn og voksne allerede har en køkkenintelligens, for de er gode til at sætte ord på dufte, smage og konsistens og kende forskel på råvarers kvalitet, kvantitet og oprindelse, hvad enten råvaren er gravet op ad jorden på en frilandsgård eller fisket op ad en skraldespand af en containersurfer.

Køkkenet som læringsrum

Madkundskab er på mange skoler et useriøst fag uden intelligens og kogt ned til to timers undervisning med et spinkelt budget på tre-fire kroner pr. elev til frugt og grønt om ugen. Lærerene og skolerne har ikke råd til andet, end at lære eleverne at lave bollemælk i et lunkent vandbad på en slidt kogeø i et gammelt skolekøkken.

Men madkundskabslærere, skoler og forældre skal ikke stikke op for bollemælk. Madkundskab skal favnes, fordi madkundskab er et relationsopbyggende fag, hvor eleverne ikke blot får en relation til de madvarer, de har fingrene i, men også til deres klassekammerater, deres lærere og madkundskabslokalet.

Netop det viser en evaluering af projektet Madkamp, der er et projekt der arbejder for at styrke fagligheden og anerkendelsen af faget madkundskab. Evaluering viser, at elever, der deltager i Madkamp, udvikler såkaldte metakompetencer som virkelyst, hjælpsomhed, samarbejdsevne og selvstændighed. Det gør de, fordi de har nogle dygtige lærere, der skaber rum for eksperimenterende undervisning, hvor eleverne har medindflydelse og fingrene i farsen.

Madkundskab handler dog ikke kun om sociale kompetencer. Madkundskab handler også om at opnå viden og færdigheder, der forener alle skolens fag. Et af kendetegnene for god læring og klasseledelse er eksempelvis indimellem at skifte klasselokalerne ud for at variere undervisningssituationen bl.a. ved enten at lade en historietime foregå i madkundskab, hvor eleverne arbejder med madkultur, eller en madkundskabstime foregå i fysiklokalet, hvor eleverne kan lave mad samtidig med, at de eksperimenterer med bl.a. mælkeprodukter og ægs fysiske-kemiske egenskaber. I madkundskabslokalet forenes skolens fag og her skabes læring, som eleverne kan sætte i spil uden for folkeskolens murer.

Madkundskab skal tages seriøst

Ligesom der er forskellige måder at spejle et æg på, er der også mange opskrifter på en god madkundskabstime. Én er gejst. Den naturlige gejst, som kokke og autodidakte madkonceptsudviklere har til mad, burde madkundskabslæreren af i dag også have. Når forholdet til madlavning ikke alene er rodfæstet i opskriftslæsning, fars i en fart, er grundlaget for en sund og god undervisningssituation lagt.

Madkundskabsfaget fortjener en økonomisk opprioritering, større respekt og dygtigere lærere, så Danmark ikke bliver en nation af børn med mad-analfabetisme, hvor madlavning og sundhed taber på bekostning af fastfood, Michelin-dæk på maven, Instagram foodpics og torskerognskuttere i margarinehav. Skoler og bestyrelser skal vende rundt på tallerkenen og opprioritere madkundskab. Det er i madkundskabslokalet, at eleverne lærer om sundhed, madlavning, kultur og fødevarer. Det er madkundskab, der opfylder folkeskolens almene formål, nemlig ”at udvikle virkelyst til at handle selv, tage ansvar og blive medborgere på tværs af bordplader”.

Markus Lentz er madkundskabslærerstuderende og ambassadør for projektet Madkamp. Indlægget har været bragt i Politiken i en kortere udgave