”Jeg oplever et fag, hvor eleverne kommer hinanden ved, hvor fællesskab og nye relationer opstår', sagde den nyuddannede lærer Morten Tido Madsen.
”Jeg oplever et fag, hvor eleverne kommer hinanden ved, hvor fællesskab og nye relationer opstår", sagde den nyuddannede lærer Morten Tido Madsen.

Lærere: Madkundskab er vigtigt

Madkundskabslærerne Morten Tido Madsen og Katrine Diduch var inviteret til at give lærernes perspektiv, da DM i madkundskab, Go Cook og Landbrug og Fødevarer forleden holdt gå-hjem-møde om faget madkundskab.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Madkundskab er et useriøst fag uden tydelige mål. Sådan tænkte Morten Tido Madsen engang. I dag er han nyuddannet lærer. Han underviser i madkundskab på Bankagerskolen i Horsens, og stoltheden over at være med til at danne elever gennem mad, måltider og bæredygtighed lyste ud af ham, da han greb mikrofonen på et gå-hjem-møde om madkundskab i sidste uge.

"Jeg oplever et fag, hvor eleverne kommer hinanden ved, hvor fællesskab og nye relationer opstår. Jeg oplever et fag, hvor den fagligt udfordrede elev og den fagligt dygtige elev er mere lige i det. Jeg oplever et fag, hvor fejlene er mere tydelige. Det er nemmere at reflektere over dem og rette op på dem og vide, hav man har gjort forkert", sagde han og understregede, at også ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er faget meget vigtigt.

"Det er her, eleverne får noget viden, som gør dem i stand til at træffe nogle fornuftige valg i forhold til egen sundhed og livskvalitet. Hvis vi som et demokratisk samfund ønsker aktive deltagende borgere, som kan forholde sig aktivt til de valg, de træffer, så er det et vigtigt fag", sagde han.

Et nødvendigt fag

Katrine Diduch er lærer på Skælskør Skole og underviser i håndværk og design og madkundskab på 6. årgang. Hun får i fordybelsesuger lov til at koble fagene sammen. Eksempelvis har skolen haft en projektuge, hvor nogle laver mad, andre spækbrætter og atter andre forklæder.

Også Katrine Diduch fortalte om, hvorfor hun mener, faget er så vigtigt.  

"Den praktiske dannelse er ikke noget, de lærer hjemme. I år var der i første time en elev, der gjorde indtryk på mig på en meget lidt god måde. Han havde seriøst ikke stået i et køkken før. Han anede ikke, hvad han skulle gøre", sagde Katrine Diduch.

Men allerede, da hun havde klassen i 5. i et historieforløb, blev hun bevidst om, hvor lidt praktisk dannelse, de lærer fra mor og far.

"Halvdelen af eleverne hjalp til derhjemme - hjalp til med at lave mad, hjalp til med at handle ind. Nu siger jeg halvdelen - i min optik er det faktisk kun halvdelen - det er ikke mange. De var ikke med til at vaske tøj. De var ikke med til at lægge tøj på plads. Det blev jeg forundret over. Hele den her praktiske dannelse er der ikke så mange, der lærer hjemme mere". 

Powered by Labrador CMS