Helle Jacobsen tog en læreruddannelse, men hun valgte at drive et hotel og en restaurant i 15 år, før hun begyndte at arbejde som lærer i skolen.

"Når man fylder 40, så skal der ske noget nyt", konstaterer Helle Jacobsen, der i dag er lærer på Sophieskolen i Nykøbing Falster. 

Og det var netop, da hun fyldte 40, at hun sagde farvel til restaurationsbranchen og valgte at falde tilbage på den læreruddannelse, hun havde taget som ung.

Helle Jacobsen står i det ene af skolens to madkundskabslokaler. Skolen er kun tre år gammel, og faglokalerne giver muligheder, som hun ikke tidligere har prøvet at have som lærer i madkundskab. Egentlig har hun ikke linjefag i madkundskab, men med sin baggrund i restaurantionsbranchen begyndte hun at undervise i faget, da hun fik lærerjobbet.

Lektor: Der er brug for firkantede mål for madkundskab 

Madkundskab giver nye relationer til eleverne

Og i dag holder hun meget af at have madkundskab.

"Jeg er også dansklærer, og det er teoretisk. Det er rart at stå med håndens arbejde. Jeg møder børnene på en anden måde her. Jeg får mulighed for at bygge nogle andre relationer", siger Helle Jacobsen.

Skolen så egentlig gerne, at hun fik efteruddannelse i faget, og én gang har hun også været tilmeldt.

"Men holdet blev aflyst, for der var ikke nok tilmeldte", siger hun.

Måltidet har altid været i fokus i hendes undervisning, og sådan er det stadig, men de forenklede fælles mål ændret hendes retning som madkundskabslærer.

"Jeg lægger mere vægt på kompetencer og færdigheder, før lavede vi bare mad. Faget er helt klart blevet mere målrettet, og det handler mere om smag, og hvad man kan få ud af en grøntsag".

Professor: Madkundskab rider på en positiv bølge 

Madkundskabslærere glade for nyt fag og nye mål

En undersøgelse fra 2015 fra Danmarks Evalueringsinstitut viste, at lærerne oplever, at Fælles Mål i madkundskab er blevet mere præcise og mere konkrete, og at lærerne generelt oplever målene som overskuelige.

Siden er de 53 færdigheds- og vidensmål, som findes i madkundskab blevet vejledende i stedet for bindende. Men det er stadig meget ambitiøse mål at nå for et fag, som mange skoler ikke prioriterer særlig højt, har lektor Ellen Thisted påpeget i årets censorrapport.

Censorformand: Madkundskabs prestige rasler ned 

På Sophieskolen er faget blevet opprioriteret, da skolen for tre år siden slog dørene op for nye bygninger. Eleverne har madkundskab i halvanden time om ugen fra 4. klasse og til og med 7. klasse.

Helle Jacobsen underviser i madkundskab i otte lektioner om ugen. Hun har et budget på omkring 10-12 kroner per elev per gang.

"Det kan faktisk godt lade sig gøre. Det kræver, at vi nogle gange ikke bruger så mange penge. For eksempel har vi kørt et græskartema og til jul et småkagetema, og det betyder, at vi har penge til eksempelvis kød på andre tidspunkter", siger Helle Jacobsen og fortæller, at skolen gerne deltager i samarbejdsprojekter som Go Cook, hvor der også er materialer med til faget.

Souschef på skolen Christian Rosenkvist fortæller, at det er helt bevidst, at skolen har opprioriteret de praktiske fag.

"Tidligere havde vi det som valgfag. Nu er det obligatorisk for flere elever. I virkeligheden handler det om, at en skole er mere end boglige fag. Der skal være en balance. Hvis man som hos os har 900 elever, så skal der også være noget til dem, som ikke er superboglige", siger han.

Og Helle Jacobsen supplerer: "Mange elever får en tilfredsstillelse ved at lave et produkt. Nogle har svært ved at aflevere en stor dansk stil, men her får alle lavet et ret godt produkt. Og det betyder noget for eleverne", siger hun.