"Selvom vi har langt over 10.000 undervisningstimer i folkeskolen, er det fag, der hedder uddannelse og job, timeløst”, siger Mattias Tesfaye

Tesfaye løfter lidt af sløret for sit udspil til at kvalificere de unges uddannelsesvalg

For mange unge vælger deres ungdomsuddannelse i blinde, mener undervisningsministeren. Han varsler et politisk udspil, der skal føre til, at de unge vælger på et mere kvalificeret grundlag.

Publiceret Senest opdateret

Det er udtryk for, at ”mange træffer beslutningen med bind for øjnene”, når der ikke er flere, der søger en erhvervsuddannelse.

Sådan lyder reaktionen fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Jyllands-Posten ovenpå, at det i går viste sig, at der igen i år ikke er nogen fremgang i andelen af unge, der har søgt om at starte på en erhvervsuddannelse.

I år har 19,4 procent af landets elever i 9. og 10. klasse søgt om en plads på en erhvervsuddannelse efter sommerferien.

I 2014 blev der ellers indført en politisk målsætning om, at 25 procent fra 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse, og at det tal skulle stige til 30 procent i 2025.

Mere erhvervspraktik og bedre vejledning

Det fik ministeren til at varsle et politisk udspil, der skal hjælpe de unge og deres forældre til at træffe beslutningen.

Overfor Jyllands-Posten uddyber ministeren, at der kan være behov for at styrke erhvervspraktikken i de ældste klasser, eller ved at de unge bliver vejledt bedre.

”Man kan f.eks. godt komme igennem folkeskolen uden at have været en eneste dag i praktik. Selvom vi har langt over 10.000 undervisningstimer i folkeskolen, er det fag, der hedder uddannelse og job, timeløst”, siger Mattias Tesfaye til Jyllands-Posten.

Ministeren peger også på, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne - både gymnasierne og teknisk skole - kan spille en større rolle i folkeskolens sidste år.