Debat

Om praksisfaglighed i sprogfagene engelsk, fransk og tysk

- et oplæg til en tænkepause til regering og folketing

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

                         

 Praksisfaglighed - et nyt begreb

For få år siden blev jeg kontaktet af Danmarks Evalueringsinstitut, der havde fået i opdrag at lave en forundersøgelse/rapport om praksisfaglighed i folkeskolen. Jeg blev spurgt, om jeg ville stille op til et telefoninterview og lave en litteraturliste til EVA om emnet i sprogfagene. Det sagde jeg ja til og begyndte at lede på Google, for jeg havde ikke kendskab til begrebet eller dets præcise betydning.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det blev til en kort litteraturliste, og jeg sad tilbage med en oplevelse af et meget diffust begreb, som altså ganske pludselig gik hen og blev et politisk centralt begreb. Jeg endte med at opsummere, at begrebet er meget bredt og kan tolkes og anvendes i mange retninger. Begrebet anvendes meget forskelligt afhængig af, hvem man taler med og hvilke fag og uddannelser, disse personer er tilknyttet.

I 2018 blev der taget flere politiske initiativer. Der blev indført et obligatorisk praktisk valgfag i 7. og 8. klasse med afsluttende obligatorisk prøve. Dette medførte bl.a., at valgfaget fransk forsvandt sammen med forsøgsfaget spansk. Uddannelsesparathedsvurderingen i 8. og 9. klasse, ud over en vurdering af elevens faglige, personlige og sociale kompetencer, skal nu indeholde en vurdering af elevens praktiske kompetencer. Hermed kommer ’praksisfaglighed’ til at handle om en politisk ambition om, at skolen skal rumme mere undervisning i de praktiske fag samt være mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet.

Den enes nød – den andens brød

Denne politiske beslutning medførte en stor ændring i valgfagspuljen i udskolingen på rigtig mange skoler, hvor man gennem en årrække havde opbygget profillinjer inden for forskellige områder. De praktiske fag får definitionsretten til begrebet, hvilket kan medføre en udtynding af praktiske elementer i andre fag.  Overnight gik regeringen (samme politiske observans som i 2014) fra den ene grøft til den anden. Fra at have stillet krav om højere faglighed i alle fag i forbindelse med FFM fra 2014/2015, skal der nu fokuseres på mere undervisning i de praktiske fag samt et fokus på at få flere elever til at være en erhvervsrettet uddannelse.

Dette medfører en politisk kortslutning, idet politikere nu italesætter en forskel mellem boglige og praktiske fag. De såkaldt boglige fag, som blev pålagt en faglig højere sværhedsgrad i 2014/2015 er nu pludselig en hindring for at få elever til at vælge en erhvervsrettet uddannelse. Dette skal de såkaldt praktiske fag så i stedet være med til at understøtte.

Alle fag indeholder både boglige og praktiske elementer

I min forståelse er alle fag boglige og praktiske.  Den sproglige dimension: at lytte, tale, læse og skrive modtagerorienteret er et grundlag for al kommunikation og forståelse mellem faglærer, elever og forældre. Uden disse færdigheder vil det være livsfarligt at lave fysik-kemi undervisning, håndværk og design og madkundskab som eksempler. Den praktiske dimension som fx at spille et instrument, save, hamre, mure, sy og strikke, lære om elektriske kredsløb, at samle svampe i skoven, at lave mad forudsætter sproglige og kulturelle færdigheder og viden, for ellers kan hele forløbet blive til en kaotisk og farlig situation for både lærere og elever.

Hvad er så praksisfaglighed?

Jeg vender tilbage til EVA’s rapport med følgende citat fra forundersøgelsen: ” Begrebet praksisfaglighed er i første omgang en samlet betegnelse for de politiske ambitioner, der er beskrevet i aftalen om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Begrebet praksisfaglighed er ikke et begreb, der forskningsmæssigt er forankret som et samlet felt. Forskellige traditioner fra forskning og erfaringer fra praksis kan på hver sin måde bidrage til at udfolde nogle af de ambitioner, der bliver henvist til med begrebet praksisfaglighed i de politiske aftaler på området. Denne forundersøgelse udfolder begrebet praksisfaglighed i relation til eksisterende forskningstraditioner og peger på mulige veje til at udarbejde et egentligt vidensgrundlag for arbejdet med en styrket praksisfaglighed i folkeskolen”.

I forundersøgelsen indgår interview og litteraturlister til de praktisk-musiske fag, kulturfag, matematik og naturfag samt dansk og sprogfagene. I interviewet valgte jeg at holde fokus på min viden om egen praksiserfaring i sprogfagene gennem mange år. Følgende er tekstbidder fra interviewet:

I undervisningen i sprogfagene fokuseres der, ifølge den interviewede forsker, på den praktisk-musiske dimension for at understøtte elevernes sproglige og kulturelle udvikling. Det kan fx være at inddrage bevægelse, musik og billedkunst i undervisningen. Der peges i den forbindelse på, at forskning viser, at det er en fordel at være i bevægelse, når man skal lære et sprog (…). I sprogfagene arbejdes der desuden med en æstetisk dimension, der fokuserer på, at eleverne skal kunne begå sig blandt mennesker med andre kulturelle koder, end de selv har (…). Det tværfaglige element i sprogfagene kan skabe en faglig fordybelse, som ikke er mulig i sprogfagene alene. En tværfaglig aktivitet kan være at kombinere madkundskab med fransk ved at bage på fransk og tale om kagers historik eller at kombinere sprogfagene med biologi og geografi ved at lære træernes navne på forskellige sprog”.

Arbejdet med den praktiske dimension i sprogfagene har således bl.a.  til formål at udvikle elevernes sproglige og fagsproglige kompetencer, så de kan begå sig på det aktuelle sprog og indgå i kulturmøder med de forskellige koder, der hører sig til nationalt og globalt. Det vil være af sproglig-kulturel karakter men aktiviteterne kan være af alle mulige praktiske og tværfaglige karakterer.

Sprogfag som praksisorienteret undervisning skal være alment dannende sammen med skolens øvrige fag. For mig er det afgørende, at den praksisorienterede undervisning er inkluderende og alment dannende for alle elever - uanset hvilken ungdomsuddannelse, de sigter mod.

Supplerende referencer:

https://emu.dk/sites/default/files/2020-01/Praksisfaglighed%20i%20skolen%20-%20En%20forunders%C3%B8gelse.pdf

https://www.ug.dk/videnscenter/vcnyheder/uddannelsesogerhvervsvejledning/aftale-om-styrket-praksisfaglighed-i-folkeskolen

https://www.kl.dk/media/19440/praksisfaglighed-i-folkeskolen-erfaringer-fra-projekt-oeg-elevernes-valgparathed.pdf