Et af målene for engelskundervisningen i 4. klasse lyder, at eleverne skal kunne sammenligne børn i engelsksprogede landes hverdag med deres egen.

Men de fremstillinger af børn i engelsksprogede lande, eleverne møder i de traditionelle læremidler i faget, er ofte stereotype og malet med den helt brede pensel.

Det mener underviser på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og ph.d.-stipendiat Karoline Søgaard.

Det handler gerne om et barn, der går med skoleuniform, drikker afternoon tea og spiser æg og bacon til morgenmad, fortæller hun og trækker et eksempel frem på storskærmen fra en af de mest udbredte fagportaler:

’Children who live in Australia speak English. They go to school and play sports just like you. They have a mom and dad and brothers and sisters’.

“Jeg vil gætte på, at der er en del børn i Australien, der ikke lever op til de kriterier, og børn i Danmark, der ikke føler sig spejlet”, lyder det fra Karoline Søgaard.

Sprog giver genlyd på gangene 

Vi er til markeringen af Den Europæiske Sprogdag 2023 på Københavns Professionshøjskole. 

Dagen igennem har uddannelsesstedets gange givet genlyd af alverdens sprog. Og så er der det sprog, der ikke giver ekko: Tegnsprog.

Også det har været repræsenteret både i dagens program og i kommunikationen mellem deltagere, der har bevæget sig fra workshop til workshop.

Her har studerende på læreruddannelsen fortalt om alt fra at bruge spil i engelskundervisningen til at lave sprogportrætter i tysk.

Og så har udenlandske studerende på læreruddannelsen tilbudt 20 minutters introkurser på deres modersmål, der strækker sig lige fra polsk til koreansk.

Nu er vi nået til den del af programmet, hvor underviserne i læreruddannelsens sprogfag fortæller om deres aktuelle forsknings- og formidlingsprojekter.

Herunder altså Karoline Søgaard, der har undervist i engelsk på læreruddannelsen siden 2010 og i 2020 fik mulighed for at skrive ph.d.

Den handler om, hvordan brugen af billedbøger i engelskundervisningen i indskolingen kan være med til at udvikle elevernes interkulturelle kompetencer.

En af de billedbøger, hun har undersøgt brugen af, hedder 'Ali’s Story'. Og den er hård læsning.

Den handler nemlig om den lille dreng Ali, der flygter fra krigen i Afghanistan til England med sin bedstemor. Hans forældre bliver stoppet i lufthavnen i Afghanistan og får ikke lov at komme med.

I England føler han sig bange, trist, vred og ensom, fordi han har svært ved at lære sproget. I skolen får han dog gradvist venner i skolen ved at spille fodbold og tegne.

Efter fire år i England får Alis bedstemor et telefonopkald. Alis forældre, som han ikke har hørt fra i mellemtiden, er set i live i Afghanistan. Bogen slutter med, at Ali ønsker, at hans forældre kommer til England.

”Det udfordrer de repræsentationer, eleverne møder i læremidlerne. Men Ali, der er flygtet, er altså også et barn, som bor i England og har en hverdag der”, lyder det fra Karoline Søgaard.

Mange identiteter ud over den nationale

Karoline Søgaard understreger, at hun i sit ph.d.-projekt arbejder med et såkaldt ikke-essentialistisk kultursyn. 

Det vil sige, der ikke er én faktor, der er særlig vigtig for, at man er for eksempel dansk eller engelsk.

”Traditionelt set sammenligner man gerne nationale, sproglige, etniske og religiøse grupper. Men grupper kan også være baseret på for eksempel kønsidentitet, alder, rolle i familien, seksuel orientering, profession eller hobby”, remser hun op.

”Så det behøver ikke altid være national identitet, som er udgangspunktet”.

Selv om de fleste danske børn – forhåbentlig – lever et mere udramatisk liv end Ali, er der en række områder, forskellige elever i den danske folkeskole kan identificere med ham, påpeger Karoline Søgaard.

”Han er flygtning, han tegner, han er en dreng, han er et barn, han er adskilt fra sine forældre, han spiller fodbold”, remser hun op.

Én ting er de interkulturelle kompetencer, noget andet er de sproglige, understreger hun. Og de både udvikler og anvender man i kulturmøder, lyder det fra Karoline Søgaard.

”Derfor er det centralt, at man skaber kulturmøder for eleverne i undervisningen. Og det kan ske ved læsning af tekster – for eksempel billedbøger”.

Karoline Søgaard påpeger desuden, at kulturmøder i undervisningsøjemed hurtigt kommer til at centrere sig om fakta om den anden kultur. Og at det kan være svært for særligt de yngste elever.

”Men når interkulturelle kompetencer beskrives, er det med ord som åbenhed, nysgerrighed, respekt og empati. Altså mere følelsesmæssige dimensioner”, siger hun.

Fiktion vækker empatien

Her kan fiktive fortællinger noget særligt, lyder det fra lektoren, som pointerer, at forskning peger på en sammenhæng mellem forbrug af fiktion og evnen til at sætte sig i andre menneskers sted.

”Der skabes en forbindelse mellem os og nogen, der ikke er, som vi selv er. Vi præsenteres for mange forskellige situationer og følelser”, siger Karoline Søgaard.

Det kræver dog mere end, at man læser en billedbog i undervisningen, påpeger hun. Det kræver – særligt med de yngste elever – en stilladsering.

I sit ph.d.-projekt har hun inddraget lærere i workshops og udviklet undervisningsforløb, der er blevet afprøvet på to københavnske skoler.

”Før vi gik i gang med historien om Ali, blev eleverne bedt om at tænke over et tidspunkt, hvor de selv var kommet til et nyt sted”, fortæller hun.

Undervejs i fortællingen blev eleverne stillet spørgsmål, der opfordrede dem til at perspektivere de ting i historien, der ligger langt fra deres hverdag, til noget tættere på.

Efter eleverne havde hørt historien, blev der reflekteret over historien på dansk. Her stillede læreren blandt andet spørgsmål om, hvordan eleverne selv ville have det, hvis de selv ville have det, hvis deres forældre ikke fik lov at komme ombord på et fly, de selv skulle med. Og hvordan de tror, Alis forældre lod ham og bedstemoren rejse uden dem.

Her gav eleverne udtryk for, at de godt kunne forstå, at forældrene sendte ham alene afsted for at beskytte ham.

”Men når man spørger dem, hvad de ville have gjort, hvis de var Ali, så siger de, de aldrig var rejst uden deres forældre. Så de har en fin evne til at sætte sig i både Ali og forældrenes sted”, siger Karoline Søgaard.

Endelig indeholdt undervisningen en aktivitet, hvor eleverne skulle indtage rollen som henholdsvis Ali og Alis forældre og svare på spørgsmål på engelsk fra klassekammeraterne.

Elevernes lærer var bekymret for, at spørgsmålene ville blive meget overfladiske, fortæller Karoline Søgaard. Men langt de fleste gik på deres indre følelsesliv. Hvordan det er at være adskilt fra sine forældre eller sit barn, for eksempel.

Karoline Søgaard fremhæver særligt ét spørgsmål og svar.

Spørgsmålet lyder: ’What do you like more, being in Afghanistan or England?’

Svaret: ‘ I like Afghanistan better because I know more people there’.

“De er altså kommet ud over kontrasten mellem Afghanistan som fattigt land og England som rigt og faktisk forstået, at det betyder mere at være der, hvor ens venner og familie er”, siger Karoline Søgaard.