Mens forhandlingerne om en ny folkeskolereform kører på de høje nagler i forligskredsen, slog statsminister Helle Thorning-Schmidt et par ting fast i sin afslutningstale i Folketinget i går. Nemlig som den ene, at eleverne skal have engelsk fra 1. klasse.

Og som det andet, at regeringen fastholder sin vision om en mere levende og afvekslende skoledag. Det er ellers et skolesyn, som i reformforhandlingerne er kommet i frontalt sammenstød med de konservatives og Dansk Folkepartis mere traditionelle forestilling om, hvad en skole er.

Sådan er blå bloks "10 bud" blevet modtaget

"Emil og alle de andre børn skal have flere timer i dansk og matematik", sagde Helle Thorning. "Engelsk fra 1. klasse. Og en sammenhængende og afvekslende skoledag, hvor undervisning, nye indlæringsformer og trivsel går hånd i hånd".

Skolereform: Brug for gennembrud om aktivitetstimer

En milliard til efteruddannelse af lærere

Derudover annoncerede statsministeren - endnu engang -, at regeringen vil give en milliard kroner til efteruddannelse af lærerne. Hun nævnte dog ikke, at det er over fire år.

"Lærerne skal have bedre muligheder for at efteruddanne sig. Vi vil sætte en milliard kroner ekstra af til, at lærerne kan opnå kompetencer, der svarer til linjefag i de fag, de underviser i. Oveni de penge, kommunerne allerede bruger på efteruddannelse", sagde Helle Thorning.

Milliarder i skolereformen er gamle penge

Skolen befinder sig i undtagelsestilstand

Statsministeren omtalte også den turbulens, som skolen og lærerne for tiden befinder sig i:

"Vi har lige været igennem en overenskomstkonflikt. I næsten en måned kunne børn og lærere ikke komme i skole. Det var en vanskelig tid for børnene og forældrene. Og selvfølgelig også for lærerne, som blev lukket ude fra deres arbejdsplads".

"Det var en særlig situation. Og det kræver en ekstra indsats af os alle sammen at få det gode samarbejde om vores folkeskole tilbage".

"Regeringen og de øvrige folkeskolepartier gør et ihærdigt arbejde for at nå til enighed om en omfattende ændring af folkeskolen. Det kræver vilje til kompromis fra alle sider.  Vi har et fælles ansvar for at lægge et solidt fundament for vores børns og Danmarks fremtid".

Nu skal lærerne have arbejdsro

Men arbejdet er ikke gjort med en aftale mellem Folketingets partier. Eller med de love, der bliver vedtaget i Folketinget, fastslog statsministeren. Nej, arbejdet skal gøre af lærerne ude i skolerne, og det kræver arbejdsro:

"Når det forhåbentligt er lykkedes at nå til enighed her i salen, så vil lærere, skoleledere og kommunalbestyrelser stå over for en stor opgave med at føre ændringerne ud i livet. Så børnene får gavn af dem. Det er en opgave, som vi skal give folkeskolen arbejdsro til at løse. Folkeskolen skal have ro til at udvikle sig. Ro til at gøre en god skole endnu bedre", lød det fra statsministeren.