Det pædagogiske læringscenter, en samlebetegnelse for flere funktioner, men som i dag blandt andet indeholder skolebiblioteket, er i årevis blevet nedprioriteret. På nogle skoler er det pædagogiske læringscenter blevet slået sammen med et lokalt folkebibliotek, nogle steder er det en enkelt bogreol i kantinen eller en adgangsportal til E-reolen, andre steder er det fuldstændig sparet væk. Men hvad har et nedprioriteret pædagogisk læringscenter – skolebibliotek - at gøre med mistrivsel blandt børn og unge? Meget, hvis man spørger KFPLC.

En ny undersøgelse "Børn og unges læsning 2021", der er udgivet af tænketanken Fremtidens Biblioteker og Danmarks Biblioteksforening, fastslår nemlig sort på hvidt, at når børn og unge læser, så øges deres trivsel. Men fritidslæsningen blandt børn har været dalene i årevis, og falder faktisk ved hvert klassetrin op.

Rapporten slår fast, at brug af sociale medier som for eksempel TikTok, mindsker trivslen, hvorimod litteratur skaber større trivsel hos børn og unge. Altså kan man skabe trivsel ved at få børn og unge til at læse mere. Men hvordan får man dem til at læse mere? I hvert fald ikke ved at nedprioritere et skolebibliotek, som er det sted, hvor alle børn og unge uanset socialt ophav kan skaffe sig adgang til litteratur og andre universer. Et problem KFPLC i årevis har råbt vagt i gevær om, men politisk vender man fortsat det blinde øje til.

Det er også meget vigtigt, at der er en skolebibliotekar, som i dag kaldes en plc-vejleder, til at møde, forstå og hjælpe eleverne med at finde den helt rette bog, der ligger indenfor elevens læseniveau og interessere. Det er et nemt sted for skolerne at spare penge, men hvis eleverne overlades til selv at finde bøger i et selvbetjent bibliotek – dør læsningen – og så kan en stor bogsamling næsten være lige meget.

Det kan godt være, vejlederen ikke kan skabe lysten til at læse hos alle elever, men hvis man blot får én elev til at opleve glæden ved læsning, og den elev læser selvvalgt bare 20 minutter om dagen, så nivelleres det socioøkonomiske indeks fuldstændig. Det vil sige, at selvom en elevs forældre er ufaglærte, så kan en elev alligevel få en længere videregående uddannelse, blot ved at læse selvvalgt i 20 minutter om dagen. Altså kan fritidslæsning bidrage til ikke alene en bedre trivsel, men også en større faglighed og en generel dannelse.

Ikke nok med at læsning har mange gode afledte effekter, så kan skolebiblioteket – det pædagogiske læringscenter, også bidrage til trivsel, som det fysiske rum, hvor den enkelte elev kan trække sig tilbage fra larm og lange skoledage, men som faciliterer muligheder for udviklende læsefællesskaber. For mange elever er det pædagogiske læringscenter et frirum, hvor man selvfølgelig kan læse en god bog, men man kan måske også ”bare” spille et brætspil, lytte til en podcast, skrive i sin dagbog eller bare sidde og tænke i fred.

Ifølge formanden for børne- og undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening, Thomas Gyldal Petersen (S), vil det ikke kun kræve flere penge at ændre den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Man skal nytænke måden, som skolerne griber problemerne an på, siger han til Politiken. Til det vil Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre fastslå, at det sted, der i høj grad skal findes penge til og prioriteres for at skabe stærkere trivsel fremover, er det pædagogiske læringscenter. Den måde skolerne kan nytænke, hvordan problemerne gribes an på, mener KFPLC, er ved at give eleverne mere tid på de pædagogiske læringscentre. Tid, hvor læringsmål ikke står højest på dagsordenen, men hvor frirum, dannelse og læseglæde er de vigtigste parametre. Eleverne skal have tid til at tænke over tingene og fordybe sig. Men det kræver ressourcer.

Midlerne, som har fundet vej til skolebiblioteket, har dog været faldende i mange år, især efter reformen blev vedtaget, og skolebiblioteket blev til et pædagogisk læringscenter. I samme periode har børn og unges lyst læsning været faldende, og det er ikke noget tilfælde og skyldes bestemt ikke kun længere skoledage, men at man længe har sparet på en af de vigtigste institutioner i folkeskolen – skolebiblioteket.