Debat

Elever i The Pit 7: Heltefortællingen

Hvad sker der, når en model kommer i anvendelse i Danmark (og – viser det sig, også globalt) i undervisningen, og hvilken konsekvenser får det for eleverne? Hvad er modellen udtryk for, og hvad kommer den af? På baggrund af min seneste eksamen i Pædagogisk Psykologi på DPU vil jeg præsentere en række indlæg i løbet af foråret om modellen The Pit, som anvendes på danske skoler i dag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette indlæg er nr. syv i rækken – du anbefales at læse de tidligere indlæg, som ligger under links.

Dette indlæg omhandler hvad jeg kalder for Heltefortællingen og hvordan LÆRINGSUDFORDRING PITTEN i The Pit følger en særlig struktur. Først serviceinfo: Links og litteratur fremgår af pdf-fil som er vedhæftet indlægget. Jeg vil samtidig bemærke, at mit formål IKKE er at sætte særligt fokus på én skole eller kommune men at afdække problematikker som er generelle og ikke lokale.

I indlægget ”Elever i The Pit 3: Tilblivelsen af The Pit” beskrev jeg, hvordan Nottingham ændrede modellen Learning Pit fra at være lærerens eget didaktiske redskab til en tegning, hvor en person skulle kravle ned i et hul – og hvordan denne tegning er videreført til LÆRINGSUDFORDRING PITTEN, som er modellen der anvendes i Danmark. En fortælling og tegning som eleverne skal tage til sig, bl.a. ved selv at tegne deres egen udgave af The Pit (som dermed bliver en styringsteknologi). Det viser sig, at strukturen i fortællingen er interessant. Det vil jeg redegøre for i dette indlæg.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I bogen “The hero with a Thousand Faces” (Campbell, 1949) analyserer Joseph Campbell myter, religioner og store fortællinger. Fællesmængden, hvor den store fortælling globalt går igen, kaldes for monomyten, som består af tre hovedelementer: Separation (rejser fra sit hjem), initation (oplevelser, transformering) og return (vender retur til hjemmet, ny indsigt, sejr) (Campbell, 1949, 30). Denne fortælling benævnes som Heltens rejse. The Pit med LÆRINGSUDFORDRING PITTEN består af tre faser (beskrevet på hjemmesiden). I det følgende vil jeg foretage en sammenligning mellem de tre faser for The Pit og Heltens rejse:

  • The Pit: ”Eleven møder en udfordring og kan ikke umiddelbart se løsningen” (tekst fra hjemmeside) - svarer til Heltens rejse: The call to adventure: Helten tvinges eller opfordres til at tage udfordringen op (Campbell, 1949)
  • The Pit: ”Eleven oplever det som en indre konflikt og bliver usikker og frustreret (her er man i pit)” (tekst fra hjemmeside) - svarer til Heltens rejse: The Belly of the Whale: Helten befinder sig metaforisk I maven på en hval, gennemgår en symbolsk død og der sker en overskridelse til det nye og ukendte (Campbell, 1949)
  • The Pit: ”Eleven vælger de løsningsstrategier, der kan hjælpe ham/hende videre” (tekst fra hjemmeside) - svarer til heltens rejse: Freedom to live: Helten er vendt tilbage, har bemægtiget sig sin nye erkendelse og hviler i sig selv og er blevet et helt menneske. (Campbell, 1949)

Eleverne skal gennemleve fortællingen i The Pit, som har samme struktur som Joseph Campbells fortælling om Heltens rejse. Heltens rejse har eksempelvis inspireret manuskriptforfattere (Seger, 1994; Mckee, 1999) og film som Star War, Ringenes Herre og The Matrix og Ondskabens øjne (IMDb, 2016). Også indenfor det terapeutiske område, amerikansk kultur og hverdagslivet som en stærk metafor for menneskets erfaring, udvikling og transformation, har Heltens rejse en særlig betydning (Lawson, 2005). Heltens rejse som symbol på menneskehedens store myter anvendes som et værktøj i menneskets transformation til et højere udviklingsniveau med psykoterapeutiske interventioner (Hartman & Zimberoff, 2009).

Hvis vi kort vender tilbage til indlægget ”Elever i The Pit 3: Tilblivelsen af The Pit” og hvordan LÆRINGSUDFORDRING PITTEN blev til, lægger anvendelsen altså op til en form for transformation. Det er også, hvad Butlers The Pit lagde op til – da den oprindeligt var lavet til transformationer i organisationer (og senere videreudviklet til coaching, uddannelse m.m.). Men gennemgår eleverne en transformationsfase hver gang de anvender The Pit? Når de skal ”lære nyt”, ved ”nye opgaver” og når de møder ”udfordringer” i dagligdags undervisningssituationer? (tekst fra hjemmeside).

Dette vil jeg undersøge i det næste indlæg, hvor jeg undersøger elevernes oplevelse af at være i The Pit og hvordan det neoliberale menneskesyn og resiliensforståelsen (omtalt i indlæg nr. 6: Galvanisering) manifesterer sig hos eleverne ved at analysere forskellige elevers udtalelser og tegninger af The Pit i indlægget ”Elever i The Pit 8: Elevudtalelser om The Pit”.

Links:

https://www.folkeskolen.dk/603374/elever-i-the-pit-1-overblik

https://www.folkeskolen.dk/603695/elever-i-the-pit-2-beskrivelse-af-modellen

https://www.folkeskolen.dk/603696/elever-i-the-pit-3-tilblivelsen-af-the-pit

https://www.folkeskolen.dk/603709/elever-i-the-pit-4-imperativet-kravet-om-det-rette-mindset

https://www.folkeskolen.dk/603710/elever-i-the-pit-5-nej-hat-og-ja-hat

https://www.folkeskolen.dk/603795/elever-i-the-pit-6-galvanisering