Debat: Dygtige advokater vinder flere sager end middelmådige advokater

Publiceret Senest opdateret

Det kommer ikke bag på nogen af os, at der er forskel på mennesker. Jeg tænker også de fleste af os ved, at erfaring gør en forskel, og at intelligens er en styrke. Med andre ord, vi kan ikke alle det samme, og vi har ikke alle den samme erfaring. Det gælder vel i ALLE erhverv, og ikke kun som lærer.

Men i rapport fra økonomiske vismænd skaber disse forskelle imidlertid et skel. Man opdeler os simpelthen i gode lærere og lærere under middel. Det tør de, selvom de samtidig må konkludere, at man ikke kan sætte en god lærer på formel.

Det kunne være rart at stille økonom Carl-Johan Dalggard under samme lup som han sat på os. Er den erfarende økonom bedre end en nyuddannet? Er dem med de højeste karakterer de bedste? Kan vi overhovedet bruge de middelmådige økonomer?

Som samfund er vi udfordret på arbejdskraft. Lærer såvel som mange andre faggrupper er efterspurgte. Er det så den rigtige motivation at kalde nogen for middelmådige. Giver det løft til nogen som helst organisation?

Jeg er startet på uddannelse til vejleder i matematik, og inspireres af alle de nuancer der er, alle de overvejelser vi kan have ind i vores fag, klasse, skole og organisation. Der er så mange metoder og ideer, og fælles er oftest, at der er meget godt, men intet er bedst til alt. Det vigtigst er hele tiden er at have processerne for øje. Hvad gør vi og hvorfor.

Da vi i sin tid sammenlignede os med Finland, som scorede højt i Pisa-undersøgelsen, så var der to pointer, jeg siden har tænkt meget over. Lærerne var generelt bedre uddannet, og deres status i samfundet var højere end i Danmark. Kunne man forestille sig at de også der opdeler i gode og middelmådige lærere? Hvis man ønsker højere karakter for lærere, så sæt det krav. Man kan ikke først give folk en uddannelse og så bagefter sige, niks duer ikke. Du er kun middelmådig.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg er ikke vild med analyser af skolen, fordi det er så svært at gengive og generalisere i vores arbejde. Men skal vi analysere, skal det være for at udvikle. Så skal det være for at pege på noget vi kan give hinanden, fx undervisningsmetoder, uddannelse, ikke for at skabe skel imellem os. Man kan sagtens lave god undervisning uden at være succesfuld. Man kan også sagtens opleve nederlag, selvom man har erfaring.

Den rapport har kassetænkt en skole på en måde, de slet ikke har råd til, og som jeg ikke ser noget formål med. Det er dejligt at høre, at en uddannet lærer er bedre end en uden uddannelse. Til det er vi nok mange der vil tænke ’selvfølgelig’, men respekt for den del af undersøgelsen.

Samlet er det bare svært for mig at se, hvad vi skal bruge den til. Danmarks Lærerforening trækker pointen frem med, at vi skal have flere med uddannelse og fortsat videreuddannelse af lærer, og det er jeg helt enig i.

Det fokus tænker jeg bare vi sagtens kunne have fået, ved at fremhæve hvad der virker. Jeg kan ikke se hvorfor vi skulle skabe begrebet 'lærer under middel'. Nu vil jeg tænke, en af de dage hvor noget er kikset i undervisningen, at jeg måske bare er en middelmådig lærer, og det næste kunne blive forælder, der kræver deres barn får en god lærer, ikke en middelmådig. Kan vi så indfri det krav?

Powered by Labrador CMS