Debat: Dygtige advokater vinder flere sager end middelmådige advokater
Det kommer ikke bag på nogen af os, at der er forskel på
mennesker. Jeg tænker også de fleste af os ved, at erfaring gør en forskel, og at
intelligens er en styrke. Med andre ord, vi kan ikke alle det samme, og vi har
ikke alle den samme erfaring. Det gælder vel i ALLE erhverv, og ikke kun som
lærer.
Men i rapport fra økonomiske vismænd skaber disse forskelle
imidlertid et skel. Man opdeler os simpelthen i gode lærere og lærere under
middel. Det tør de, selvom de samtidig må konkludere, at man ikke kan sætte en
god lærer på formel.
Det kunne være rart at stille økonom Carl-Johan Dalggard
under samme lup som han sat på os. Er den erfarende økonom bedre end en
nyuddannet? Er dem med de højeste karakterer de bedste? Kan vi overhovedet
bruge de middelmådige økonomer?
Som samfund er vi udfordret på arbejdskraft. Lærer såvel som
mange andre faggrupper er efterspurgte. Er det så den rigtige motivation at
kalde nogen for middelmådige. Giver det løft til nogen som helst organisation?
Jeg er startet på uddannelse til vejleder i matematik, og
inspireres af alle de nuancer der er, alle de overvejelser vi kan have ind i
vores fag, klasse, skole og organisation. Der er så mange metoder og ideer, og
fælles er oftest, at der er meget godt, men intet er bedst til alt. Det
vigtigst er hele tiden er at have processerne for øje. Hvad gør vi og hvorfor.
Da vi i sin tid sammenlignede os med Finland, som scorede
højt i Pisa-undersøgelsen, så var der to pointer, jeg siden har tænkt meget
over. Lærerne var generelt bedre uddannet, og deres status i samfundet var
højere end i Danmark. Kunne man forestille sig at de også der opdeler i gode og
middelmådige lærere? Hvis man ønsker højere karakter for lærere, så sæt det krav.
Man kan ikke først give folk en uddannelse og så bagefter sige, niks duer ikke.
Du er kun middelmådig.
Jeg er ikke vild med analyser af skolen, fordi det er så
svært at gengive og generalisere i vores arbejde. Men skal vi analysere, skal
det være for at udvikle. Så skal det være for at pege på noget vi kan give
hinanden, fx undervisningsmetoder, uddannelse, ikke for at skabe skel imellem
os. Man kan sagtens lave god undervisning uden at være succesfuld. Man kan også
sagtens opleve nederlag, selvom man har erfaring.
Den rapport har kassetænkt en skole på en måde, de slet ikke
har råd til, og som jeg ikke ser noget formål med. Det er dejligt at høre, at en
uddannet lærer er bedre end en uden uddannelse. Til det er vi nok mange der vil
tænke ’selvfølgelig’, men respekt for den del af undersøgelsen.
Samlet er det
bare svært for mig at se, hvad vi skal bruge den til. Danmarks Lærerforening trækker pointen frem
med, at vi skal have flere med uddannelse og fortsat videreuddannelse af lærer,
og det er jeg helt enig i.
Det fokus tænker jeg bare vi sagtens kunne have fået,
ved at fremhæve hvad der virker. Jeg kan ikke se hvorfor vi skulle skabe
begrebet 'lærer under middel'. Nu vil jeg tænke, en af de dage hvor noget er
kikset i undervisningen, at jeg måske bare er en middelmådig lærer, og det
næste kunne blive forælder, der kræver deres barn får en god lærer, ikke en
middelmådig. Kan vi så indfri det krav?