Mange af børnene fra Avnstrup går på Røde Kors-skolen i Lynge.

Frygt og håbløshed gør livet svært for skolebørn på Udrejsecenter Avnstrup

Især de ældre børn på det sjællandske udrejsecenter Avnstrup er så mærket af frygt og generel mistrivsel, at de mister lysten og evnen til at lære. Det viser en ny rapport, der gør status over børnenes trivsel.

Publiceret Senest opdateret

Utallige skoleskift, frygt for fremtiden og risiko for kriminalitet er blot nogle af de faktorer, der ifølge en ny undersøgelse skader trivslen hos børn på Udrejsecenter Avnstrup ved Hvalsø på Sjælland.

Udrejsecenteret er for familier, der har fået afvist deres asylsag eller frataget opholdstilladelsen og skal rejse ud af landet. Mange af børnene har boet i Danmark hele eller størstedelen af deres liv og gået på almindelige skoler, før de er endt på Udrejsecenteret.

Her lever mange af dem en angstpræget hverdag, hvor frygten for fremtiden og manglen på et stabilt og indholdsrigt liv sætter dybe spor i børnene, ifølge den nye undersøgelse, som Røde Kors har foretaget. Og det går ud over skolegangen, især for de ældre elever, lyder det blandt andet fra en psykolog på centret:

Mistrivsel på Udrejsecenter Avnstrup

Røde Kors, der har lavet rapporten om børnenes trivsel, har udført psykologiske screeninger af børn og voksne i 16 ud af centrets 44 familier. I alt 25 børn og 28 voksne. De 25 børns trivsel er belyst med et screeningsystem

og bygger på 25 forældrebesvarelser, 23 lærer- eller pædagogbesvarelser og syv selvrapporteringer fra børn over 11 år.

Screeningen viser blandt andet:

48 procent har symptomer på store van­skeligheder i forhold til følelser, opmærksomhed og hyperaktivitet.

40 procent har symptomer på markan­te adfærdsvanskeligheder.


16 procent har vanske­ligheder i deres relationer med jævnaldrende.

44 procent af de undersøgte børn er i høj risiko for en eller flere psykiatriske lidelser.

”De er ofte modløse, opgivende og demotiverede. Nogle har tanker om, at de ikke orker at leve længere. De er blevet trætte af deres liv, alt bliver ligegyldigt for dem. De mister gradvist motivationen for fortsat skolegang, deltagelse i klub, fritidstilbud, sociale sammenhænge eller psykologisk behandling”

Børnene oplever deres situation som håbløs og uden udsigter, lyder det videre.

”Nogle af de unge er selvskadende, andre har spise­forstyrrelser, udviser symptomer på PTSD, depression eller angst”.

Bedre end Sjælsmark – men også kun lidt

I 2019 besluttede den daværende regering at lukke Udrejsecenter Sjælsmark, som i løbet af en årrække var blevet stærkt kritiseret for nærmest umenneskelige forhold. Der var fængselslignende hegn rundt om centeret, og familier blev med vilje forhindret i at få en normal hverdag op at køre, fordi målet altså var at få familierne ud af Danmark.

For eksempel måtte man ikke lave sin egen mad, men kun spise den, som blev serveret i kantinen. Og grøntsager var forbeholdt de meget små børn. En video optaget af en far i vinteren 2019 viste, at hans femårige søn blev nægtet broccoli og kartofler i kantinen, fordi grøntsager var forbeholdt små børn på under tre år.

Efter Sjælsmark blev lukket, blev alle familier flyttet på Center Avnstrup, hvor Røde Kors har overtaget driften.

Ifølge rapporten er der sket små forbedringer. For eksempel er der ikke noget hegn rundt om grunden, og familier har adgang til et køkken, hvor de kan lave mad af deres egne råvarer. Det har gjort en stor forskel for familierne, lyder det i rapporten.

Men usikkerheden fylder stadig for børnene. For eksempel kan det mærkes på den lokale Røde Kors-skole, som mange af børnene går på, at det gennemsnitlige barn på Avnstrup har flyttet syv gange i løbet af sit liv. En lærer i rapporten beskriver det således:

”De har psykisk pressede forældre med økonomiske problemer, og de har været i asylsystemet i mange år. De har typisk ikke haft kontinuerlig skolegang. De er flyttet fra center til center, og nogle har ligefrem oplevet at flytte skole en gang om året”.

Ikke som de andre børn

Derudover oplever lærerne på Røde Kors Skolen, at noget af det sværeste for de ældste elever er, at de ikke får lov at fortsætte på en ungdomsuddannelse ligesom deres jævnaldrende, når de er færdige med folkeskolen. De unge ved altså overhovedet ikke, hvad de skal bruge deres skolegang og liv til. Og det bidrager til modløsheden. En forælder sætter ord på, hvordan hendes sønner har det:

”Engang drømte han om at blive tandlæge. Det taler han ikke om mere, fordi han ved, at han ikke kan få lov at fortsætte i skolen til næste år. Det påvirker drengene rigtig meget. De føler det som en straf – at når de bliver smidt ud af skolen som 17-årige, så har de ikke nogen fremtid. Den stores klasse skal ud at rejse, men han kan ikke komme med. Vores børn bliver begrænset. Danske børn bestemmer selv, om de deltager i en tur – vores børn har ikke samme muligheder som andre børn”.

I december 2022 gik 30 af børnene på Avnstrup på almindelige folkeskoler, mens 18 går på Røde Kors-skolen. Fire går på specialskole.

Flere af lærerne på Røde Kors-Skolen beskriver, at det for nogle børn bliver en byrde at komme i almindelig folkeskole, fordi deres faglige og sociale baggrund betyder, at de ikke trives eller føler sig inkluderet i klassen.

Når børnene taler med Røde Kors-psykologer, tegner de ofte som en del af behandlingen. Her har et barn tegnet sin frygt for, at forældrene bliver frihedsberøvede.

Børnene på de almindelige folkeskoler ople­ver, at det kan være svært med børnefødselsdage, og at de und­går at invitere venner med hjem. De kan heller ikke bruge penge på snacks og frokost i Netto, når deres klassekammerater gør det. På samme måde kan børnene i asylsystemet ikke komme med deres folkeskoleklasse på en skolerejse til udlandet, fordi de ikke kan få tilladelse til at rejse og komme tilbage til Danmark.

Og så er der risikoen for at blive kriminel. Rapporten beskriver, at det er et problem, at de unge på Avnstrup lader sig lokke til at begå kriminalitet, fordi de ikke kan tjene penge på andre måder. Derudover beskriver center-medarbejderne, at følelsen af vrede og håbløshed gør kriminaliteten, f.eks. hashhandel og tyverier, tillokkende.

”Mine børn sidder som en slags fanger her. Jeg kan forstå det med voksne – men hvorfor skal børn have sådan et liv? Det føles som om, de bliver straffet uden at have nogen rettigheder. Jeg er bekymret for, at mine sønner bliver påvirket af miljøet, fordi der er eksempler på misbrug og kriminalitet blandt nogle af de unge på centeret”, lyder det fra en mor i rapporten.