Engang var det folkeskolens opgave at skabe demokratisksindede mennesker. Det var i efterkrigstiden - dengang teologer som Hal Koch og K.E. Løgstrup havde stor indflydelse på folkeskoleskolens formålsformulering.

'Demokrati som livsform' kunne således være overskriften over paragraf 1 i 1975-skoleloven.

Nu her efter den kolde krig og murens fald har økonomerne fået stor indflydelse på skolepolitikken, og skolens hovedopgave er i dag produktion af mennesker, der har lyst til at lære nyt gennem hele livet, så dansk erhvervsliv vedvarende kan klare sig på det globale marked.

Overskriften over paragraf 1 i 2006-skoleloven kunne være 'Læring som livsform'.

Denne pointe analyserede den konstituerede leder af DPU, Campus Emdrup, Aarhus Universitet, ph.d. Claus Holm sig frem til i en indledningsforelæsning på en konference om "Folkeskolens formål til eftersyn".

Arbejdet er blevet identitetsskabende

Arbejdet er blevet identitetsskabende

Som Claus Holm fortolker dette, bygger Løgstrups tanker om skolen som et fristed på en forudsigelse om, at fremtidens samfund bliver et fritidssamfund. Og dér så Løgstrup forkert, påpegede Claus Holm.

"I dag må vi konstatere, at Løgstrup godt nok havde øje for, at arbejdets betydning ændrede sig, men ikke et skarpt øje for i hvilken retning og til hvilken status, det ændrede sig. Løgstrup tog ganske enkelt fejl, når det gælder arbejdets status".

Dagens skole er en del af et samfund, der er stærkt domineret af arbejde og beskæftigelse som gennemtrængende norm, lød det videre.

"Dermed mener jeg, at arbejdet er blevet det medium, flere og flere mennesker realiserer sig selv gennem - og vel og mærke et lærende arbejde, hvor idealet er, at personer trives med til stadighed at lære-at-lære i et samfund og i et arbejdsmarked under forandring", sagde Claus Holm og uddybede:

"Det betyder to ting. Den ene er, at vi ikke mere skelner mellem fritid og arbejde. Den anden er, at vi nu i stedet taler om at have fri tid i arbejdet - og parallelt hermed taler man i stigende grad om at have fri tid i en heldagsskole. Elevens skoleliv er fyldt med idéer, planer og tests, der retter sig mod den enkeltes kompetenceudvikling".

Læring som livsform

Læring som livsform

Claus Holm sammenfattede nu sin analyse i en pointe om, at skolens primære opgave i dag er læring som livsform og ikke - som førhen - demokratisk dannelse og tilværelsesoplysning:

"Mit bud er, at folkeskolens primære opgave i dag ikke er at realisere skolen som en demokratisk skole, hvor demokrati er den praktiserede livsform", sagde han.

"Vi har i den forstand med 2006-loven definitivt forladt 1975-lovens optagethed af demokrati og også overstået den Hal Kochs-inspirerede idé om, at demokrati som livsform skulle udgøre skolens primære formål. I stedet for at demokrati som livsform skulle udgøre skolens primære formål, så er det nok mere præcist at tale om, at læring som livsform i dag er skolens primære formål".

"Det betyder, at lærere og pædagoger skal kunne motivere den enkelte person til at være ansvarlig for egen kompetenceudvikling gennem læring - og det er gennem dette livslange læringsarbejde, den enkelte realiserer sig selv", sagde Claus Holm.