Alt for mange nyuddannede lærere får en meget svær start på arbejdslivet og søger hurtigt væk fra folkeskolen og lærerjobbet.

En analyse af fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser blandt andet, at fem år efter lærereksamen arbejder 4 ud af 10 nye lærere ikke i folkeskolen.

Hvis den tendens skal ændres, er man nødt til at etablere nationale lærerstartsordninger, mener blandt Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds.

”Lærerstuderende og nyuddannede lærere er helt afgørende ambassadører for lærergerningen. Derfor er det vigtigt, at nyuddannede får en god start. Det skal være det bedste job, man kan få som ny lærer”, siger forperson i Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen.

Derfor var hun positivt stemt, da der i aftalen om den nye læreruddannelse blev afsat 25 millioner kroner årligt fra 2024 til at ”styrke overgangen fra uddannelse til lærergerning”.

For selvom 25 millioner kroner ikke ville kunne betale for lærerstartsordninger i alle landets kommuner, kunne pengene bruges til forsøg med lærerstartsordninger i udvalgte kommuner, mener Anneline Larsen.

”Med forsøgsordningerne ville vi finde ud af, hvordan vi på den lange bane sikrer, at alle nyuddannede får et godt opstartsforløb, når de starter i deres første job”, siger hun. 

Det uigennemskuelige bloktilskud

Efter den værst tænkelige start på lærerlivet sagde hun farvel til lærerjobbet efter kun ét år

Men nu lyder det fra Børne- og Undervisningsministeriet, der skal uddele de 25 millioner kroner, at pengene ikke længere er øremærket et bestemt formål, og at pengene i stedet deles ud til kommunerne via bloktilskuddet.

”Det skyldes, at man herved undgår den administration, der kan følge med en statslig pulje til specifikke tiltag, og at midlerne allerede i dag anvendes i kommunerne til at ansætte lærere og pædagoger”, oplyser ministeriet til Folkeskolen.

Meldingen fra ministeriet ærgrer de lærerstuderendes forperson. For Anneline Larsen tvivler på, at pengene så ender med at gavne nye lærere.

”Det er virkelig ikke nemt at tjekke, om pengene rent faktisk bliver brugt til det, som de er ment til, når de bliver delt ud med bloktilskuddet”, siger hun.

”Udfordringen lige nu er, at kommunernes økonomi er helt vildt presset, og det er folkeskolen også. Derfor er det virkelig vigtigt, at pengene bliver brugt på nyuddannede lærere, så vi kan give dem blod på tanden og mulighed for at lykkes, så de bliver i folkeskolen”. 

Valget mellem daglig drift og nye lærere 

Samme kritik lyder fra formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening  Regitze Flannov.

”Den pressede økonomi betyder, at der vil komme et utal af situationer, hvor kommunerne og skolelederne skal vælge mellem den daglige drift og tiltag, der skal give nye lærere en god start på arbejdslivet”, siger hun.

”Her er jeg bange for, at pengene i sidste ende går til den daglige drift. Derfor har vi også hele tiden peget på, at de skulle gives som en pulje”.

Millionerne er ikke nye penge

Gode mentorer er guld værd

Udover at de 25 millioner alligevel ikke skal øremærkes indsatser til at styrke de nye læreres møde med folkeskolen, oplyser ministeriet desuden, at pengene faktisk er en omprioritering af nogle af de midler, der har været afsat til at styrke den understøttende undervisning siden 2019.

Der er derfor ikke tale om, at de 25 millioner er ekstra penge til skolen, fremhæver formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

”Det er dybt bekymrende. For jeg tror ikke på, at der kommer til at være nogen penge til lærerstartsordninger”, siger han.

Ifølge Claus Hjortdal er kommunerne så økonomisk pressede, at de penge, som skolerne får til lærerstartsordninger, højst sandsynligt vil ende med at blive sparet væk.

”Jeg har et helt konkret eksempel på en skoleleder, der den ene uge fik 170.000 kroner. Den efterfølgende uge fortalte kommunen ham, at skolen skulle spare 250.000 kroner”, fortæller han.

En mentor koster 

Claus Hjortdal mener på linje med Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds, at det er vigtigt, at nye lærerstuderende får en god start på arbejdslivet.

Tesfaye: Sådan får vi en folkeskole med flere læreruddannede lærere

”Det skal være en fælles opgave for alle at sikre, ar de nye lærere modtages godt. Vi skal kunne se vores nye kollegaer i øjnene og sige, at vi nok skal behandle dem ordentligt. Men det bliver problematisk. Det er for eksempel dyrt, hvis vi skal sænke nye læreres timetal, eller tilbyde dem en mentorordning”.

Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening stemmer i:

”Lærerstartsordningerne er en del af det, der kan være med til at gøre lærerjobbet attraktivt igen. Det kan både være med til at give unge lyst til at vælge læreruddannelsen og få arbejde i folkeskolen”, siger hun.

"Derfor er vi nødt til at sikre, at der er penge nok til lærerstartsordningerne".