"Hvis man har niveauet til at komme på universitetet, så skal man da også det, ellers spilder man sig selv. Og det er jo noget vrøvl, men alligevel falder man selv i det"., lyder det fra en studerende, som har overvejet, men fravalgt læreruddannelsen

Hver 10. studerende har overvejet læreruddannelsen
og fravalgt den

Hver 10. af alle studerende på landets videregående uddannelser har overvejet at uddanne sig som lærer, men har fravalgt at søge læreruddannelsen som førsteprioritet. Det er især studerende med høje karakterer, der fravælger uddannelsen, viser en ny undersøgelse.

Publiceret Senest opdateret

”Tit med sådan nogen som mig, med et højt snit, så forventer man, at man skal gå en bestemt vej, så er det lettest også at sige, at man gerne vil gå på universitetet”.

Sådan lyder det fra en studerende, som har fravalgt læreruddannelsen, i en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), som sætter fokus på gruppen af studerende, som har overvejet læreruddannelsen, men som i stedet vælger en anden videregående uddannelse.

4 procent af alle de unge, der blev optaget på en videregående uddannelse i 2020, blev optaget på læreruddannelsen. 10 procent af de studerende på landets videregående uddannelser har overvejet læreruddannelsen uden at søge den som førsteprioritet. 2 procent af dem har søgt læreruddannelsen, men på en lavere prioritet, og 8 procent har overvejet læreruddannelsen uden at søge ind på den.

Reformen af læreruddannelsen fra 2013 forsøgte at gøre læreruddannelsen mere attraktiv for studerende med høje karakterer fra gymnasiet ved at indføre et adgangskrav på mindst 7, færre undervisningsfag og en styrket praktik. Det har i en vis grad styrket læreruddannelsen, lyder vurderingen i Evas undersøgelse, men ikke nok. En undersøgelse fra sidste år viste, at på mange læreruddannelsessteder lever halvdelen af de studerende ikke op til kravet om mindst 7. De optages i stedet via kvote 2.

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange ærgrer sig over tallene.

”Jeg ville virkelig ønske, at de unge, som har overvejet læreruddannelsen, faktisk gik på den. Vi har virkelig brug for dem”, siger hun.

Skræmmes væk af arbejdsvilkår

Eva-undersøgelsen viser, at de studerende, som har overvejet læreruddannelsen, men vælger en anden uddannelse, har et højere karaktergennemsnit fra gymnasiet end de studerende, som bliver optaget på læreruddannelsen.

Der er tre hovedårsager til, at de unge vælger læreruddannelsen fra.

66 procent vurderer, at der er andre uddannelser, som er mere spændende, 40 procent mener, at arbejdsvilkårene som lærer er ikke gode nok. 31 procent ville hellere ind på en mere akademisk uddannelse.

I den kvalitative del af undersøgelsen giver de studerende udtryk for, at de oplever, at lærerne er udsat for et for højt arbejdspres.

En studerende fortæller, at hun på den ene side egentlig tror, at uddannelsen til lærer er ”mega spændende”, men at hun på den anden side er nervøs for jobbet:

”Når skal du være lærer, så er du sådan en, der går ned med stress om ti år. Og det er sådan lidt angstprovokerende, synes jeg faktisk, fordi jeg er sådan shit, jeg skal arbejde i mange år. Så for mig vil det virkelig være sådan lidt angstprovokerende at vide, gad vide om man selv sætter sig selv i den fælde, at man virkelig bliver overloadet på et tidspunkt".

Også Dorte Lange hæfter sig ved de studerendes begrundelser for at fravælge læreruddannelsen.

"Man har en opfattelse af, at læreruddannelsen ikke er ambitiøs nok, og at man kommer ud og får dårlige arbejdsvilkår og også dårlig løn. Men man er faktisk som nyudadnnet lærer lønmæssigt stillet bedre end som nyuddannet akademiker. Og vi arbejder hele tiden for at forbedre arbejdsvilkårene".

Frygter lavt niveau på læreruddannelsen

De studerende, der har et gennemsnit over 9 fra gymnasiet er i højere grad nervøse for et lavt fagligt niveau på læreruddannelsen, end dem, som har et snit mellem 7-9.

Mange med højere karakterer mener, at kulturen på læreruddannelsen er uambitiøs.

”Der er mange, der bare laver så lidt, de overhovedet kan slippe afsted med, og man kan slippe afsted med forbavsende lidt”, lyder det fra en studerende i den kvalitative del af undersøgelsen.

Blandt de studerende hersker der en udbredt forståelse af, at alle kan blive lærer.

”Fortællingen om, at læreruddannelsen enten er et sted, folk dropper ud af, eller kommer fordi de er droppet ud af et andet studie, det er nok med til, at det ikke er så prestigefyldt”, lyder det fra en studerende.

”Der er nogle uddannelser, som har noget respekt og noget prestige. Sådan en uddannelse er læreruddannelsen bare ikke. Og hvis man så har muligheden og sidder her som ung 22-årig, der skal vælge, så bliver man også båret lidt med ift. hvad andre tænker og synes”, lyder det fra en anden.

Nogle fagligt dygtige studerende peger på, at læreruddannelsen bør have høj prestige.

"Hvis man tænker over det, så må læreruddannelsen vel også være en af de mest prestigefyldte jobs, fordi man får lov til at arbejde med den nye generation. Man har muligheden for at skabe et bedre samfund, fordi man får lov at påvirke nogle børn", lyder de fra en studerende.

Dorte Lange peger på, at Danmarks Lærerforening kæmper for at få en femårig ambitiøs læreruddannelse rettet mod praksisarbejdet som lærer, og så kommer hun med en opfordring om, at alle omkring folkeskolen taler lærerfaget op.

"Vi skal gøre mere for at fortælle, at læreruddannelsen er verdens bedste. Vi skal pege på, at det arbejde en lærer gør, gør en kæmpe forskel - ikke bare for det enkelte barn, men for hele samfundet. Der er rigtig mange, der gerne vil gøre en forskel, og det kan man virkelig gøre som lærer".

Powered by Labrador CMS