
Hey, Stuk: Her er nogle bud på regler for skærme i skolen
Lås telefonerne inde, giv børn og unge "dumbphones" uden internet, og lad fagportaler fylde mindre. Centrale skolefolk har en række konkrete forslag, efter undervisningsministeren har bedt styrelsen lave regler for skærme i skolerne.
Telefoner skal låses inde i skoletiden, unge under 15 år skal
ikke have en smartphone, skolerne skal have firewalls, som udelukker eleverne
fra sider med spil, shopping og sociale medier, og fagportaler skal fylde meget
mindre i undervisningen.
Det var nogle af de anbefalinger, der blev foreslået, da der var debat under overskriften ’Skærme i skolen – himmel eller helvede?’ lørdag formiddag hos Danmarks Lærerforenings folkemødeudpost i Allinge.
Debatpanelet bestod af skoleforsker Louise Klinge, som også sidder i netværket Tech og trivsel, Thomas Illum Hansen, forskningschef på UCL Erhvervsakademi, og Charlotte Munk, som er lærer i Helsingør - men anbefalingerne blev til på baggrund af indlagt gruppearbejde blandt de fremmødte tilhørere, hvoraf mange var lærere eller lærerstuderende.
Mobilpolitik svært at håndhæve
”Eleverne sidder og spiller, shopper og streamer – nogen af dem ser sågar porno – og mange gange opdager lærerne det slet ikke, fordi det er en ’stille’ forstyrrelse, i modsætning til de papirkugler, der tidligere fløj gennem rummet”, fortalte Louise Klinge om de observationer, hun har gjort på skoler.
”Det er i særlig grad et problem for børn med lav impulskontrol, som ofte er udsatte i forvejen. Det samme sker, når de arbejder i grupper”, fortsatte hun.
Louise Klinge var skeptisk over for effekten af skolernes mobilpolitik: ”Det er mange steder ligesom et nytårsforsæt: Noget man har 1. januar, men opgiver at følge den 8. januar. Jeg ser klasser, hvor en håndfuld elever sidder på deres telefon, helt åbenlyst, mens læreren står og underviser resten af klassen. Men det er så krævende for lærerne at få de elever til at lægge telefonen væk, at de har givet op. Så det må ikke være den enkelte lærers ansvar, det skal være en kollektiv beslutning."
Fagportaler giver kedelig undervisning
Thomas Illum Hansen fortalte, at han i mange år var kendt for at være den, der blev ved med at holde fast i at de analoge systemer.
”Det var en pointe, som det var svært at komme igennem med for nogle år siden”, sagde han.
”Digitaliseringen gik i et med individualiseringen, og vi fik en digital masseproduktion og centraliserede indkøb, som tog magten fra skolerne og lærerne, og gav den til kommunerne."
Helsingørlærer Charlotte Munk er enig i, at portalerne ofte begrænser mere, end de gavner, og det kan være svært at gøre så meget ved, for fagportaler er blevet det vigtigste læremiddel.
”Hvis man investerer i fagportaler, er der ikke råd til at bruge penge på andre læremidler. Det er det, jeg kalder ’prioriteringsørkenen’", sagde hun.
”Vi skal passe på ikke at blive styret for meget af portalerne. Det er ikke med vilje, men når man er presset, kan det ske. Vi skal holde fat i vores metodefrihed og didaktiske og pædagogiske tilgange”.
DLF vil have nye læreplaner
Formand i Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, rundede debatten af med et løfte om, at han vil bære forslagene ind i Sammen om Skolen, samarbejdet mellem skolens parter.
”Vi skal kigge læreplanerne igennem i Sammen om Skolen, for de digitale læremidler og mange års fokus på målstyret undervisning, har ført til en for smal opfattelse af, hvad faglighed er” sagde han.
”Vi er også nødt til at se på forberedelsestiden. Man bruger mindre tid på at følge portalens forløb end på at organisere en varieret undervisning. Lærerne skal have tid til at gøre det sidste.”