DLF-formand: Nu bliver der lyttet til praksis

Lærernes formand har ikke glemt lockouten i 2013. Men skolens parter er nu lydhøre over for hinanden i partnerskabet Sammen om skolen, og der tages udgangspunkt i skolens virkelighed. Gordon Ørskov Madsen er derfor sikker på, at lærerne vil kunne se sig selv i resultaterne.

Publiceret Senest opdateret

Nu finder skoleudvikling sted i et samarbejde med lærerne og med udgangspunkt i den virkelighed, der findes ude på skolerne. Det er det allervigtigste for lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen. Han har gennem det seneste år siddet til mange møder med undervisningsministeren, kommunerne, skolelederne, eleverne og forældrene og den politiske forligskreds for at diskutere skolens udfordringer i partnerskabet Sammen om skolen.

“Der er tid og rum til at invitere lærere og skoleledere, forældre og elever ind, når man udvikler folkeskolen. Hidtil har skoleudviklingen foregået på en måde, hvor politikerne har udpeget problemer og blæst dem stort op i det offentlige rum – eleverne kan ikke læse, eller eleverne mistrives. Så har man samlet inspiration andre steder, men ikke gjort sig den umage at se, hvad der faktisk foregår på skolerne. Fremover skal nye tiltag rodfæstes blandt dem, der skal leve i dem”, siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

Det betyder ikke, at parterne vil finde de gode eksempler og brede dem ud på alle skoler, tværtimod handler det om, at hver enkelt skole skal finde sin egen vej, fordi alle skolerne er forskellige, understreger han.

”Det betyder på ingen måde, at vi deponerer vores holdninger hos ministeren eller KL, eller at vi mister retten til at forholde os kritisk og råbe vagt i gevær”.

For Gordon Ørskov Madsen har det vigtigste resultat indtil videre været den store aftale om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. Her har han stået på, at test såvel som udviklingssamtaler skal tjene et formål og have en høj grad af selvbestemmelse for den enkelte skole.

“Det er vi lykkedes med. Derfor tror jeg også, at de nye test passer meget bedre til skolens virkelighed og hverdag. De tager fat på de grundlæggende færdigheder i dansk og matematik og ligger tæt op ad den slags test, som lærerne selv har brugt i årevis”, siger han.

De næste store punkter i Sammen om skolen er inklusion og praksisfaglighed, som partnerskabet allerede er gået i gang med at tale om. Dernæst kommer nye beskrivelser af fagene, hvor hvert fags formål skal mere i centrum. Det tager konkret udgangspunkt i lærere, der har fortalt, at der er for mange emner og temaer i læreplanerne, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

Derefter har DLF-formanden et ønske om, at partnerskabet skal se på lærernes personlige overskud – eller rettere manglen på det:

“Der er for travlt og for mange ting, der skal nås i et lærerliv. Når man alt, alt for ofte går hjem fra arbejde og føler, at man ikke har været tæt nok på eleverne, ikke har været tilstedeværende nok, halset af sted, så bliver man træt og synes, det bliver for svært at gøre et godt stykke arbejde. Det får nogle til at stoppe og søge over på friskole eller helt ud af skolen. Vi er nødt til at få skabt bedre personligt overskud hos lærerne”.

DLF vil stadig råbe vagt i gevær

Kunne man så ikke bare have etableret Sammen om skolen i 2013? Jo, hellere end gerne, men det var der ikke politisk vilje til dengang, og det kan ærgre Gordon Ørskov Madsen, som gerne ville have undgået de trælse år. Han understreger også, at lockouten i 2013 bestemt ikke er glemt.

“Det bliver aldrig glemt! Men når politikerne nu faktisk inviterer os ind og lytter og gør alt det modsatte af, hvad de gjorde i 2013, så mener jeg ikke, at der er grund til at holde fast i at rode rundt i den gryde. Det betyder dog på ingen måde, at vi deponerer vores holdninger hos ministeren eller KL, eller at vi mister retten til at forholde os kritisk og råbe vagt i gevær. Det har jeg også gjort helt konkret i forhold til de nationale test, hvor der var politiske partier, som ønskede at fortsætte med de test, vi kender i dag, samme antal og på samme måde. Der sagde jeg, at det kan jeg ikke være med til på vegne af lærerne. Det er hverken godt for skolen eller lærerne. Og så blev der lyttet”.

Processen er langsom, og det er en stor fordel, i forhold til at alle bliver hørt og bliver klogere, mener lærernes formand. Han er dog meget bevidst om, at der kan gå lang tid, før man mærker resultater ude på den enkelte skole, hvor mange har brug for forandring hellere i dag end i morgen.

“Skolen trænger til løsninger, som vi som lærere og de øvrige parter kan bakke op om, for ellers bliver folkeskolen ved med at bliver skubbet i snart den ene og snart den anden retning. Den langsomhed betyder, at vi som organisation og ledelse hele tiden skal have tæt kontakt via vores kredse og tillidsrepræsentanter ud til medlemmerne for at fortælle, hvad der foregår. Det gør vi rigtig meget ud af”.

Samtidig mener Gordon Ørskov Madsen, at samarbejdet får stor betydning i forhold til Lærerforeningens samarbejde med KL, fordi begge parter er interesserede i at finde løsninger.

“Derfor er jeg også overbevist om, at det også kommer til at betyde noget i overenskomstforhandlingerne, for eksempel på efteruddannelsesområdet. Ligesom der ligger et vigtigt samarbejde i forhold til at skabe det overskud i hverdagen, som mangler i dag. Der betyder det utroligt meget, at vi arbejder så tæt sammen, som vi gør, i Sammen om skolen”.

Powered by Labrador CMS