I mandags mødtes undervisningsministeren med forligskredsen og skolens parter for at tage hul på en diskussion om, hvordan man får mere praksis ind i skolens undervisning. Danmarks Lærerforening (DLF) havde inviteret repræsentanter fra fire af de faglige foreninger for at sikre, at de ideer, politikerne får på bordet er så tæt på skolens hverdag som muligt.

”Ministeren har inviteret til den her møderække ud fra en fælles betragtning om, at skolens undervisning af forskellige grunde er blevet mere bogligt orienteret, og at der er blevet mindre plads til praksis- og anvendelsesorienteret undervisning. Det er hele grundlaget for Sammen om Skolen, at vi inddrager erfaringer fra lærere, skoleledere og forskere, så politikerne kan bruge den viden i deres forhandlinger som grundlag for konkrete tiltag, som vi så gerne skal kunne bakke op om. Derfor er den her slags møder så vigtige”, fortæller formand for DLF Gordon Ørskov Madsen.

I 2017 kom den lov, der indførte en praksisfaglig vurdering i uddannelsesparathedsvurderingen. Siden har to yderligere love understreget, at folketingspolitikerne er rørende enige om, at praksisfaglighed skal være en vigtig dimension i skolen. Formålet er tvedelt. Dels handler det om selv skolens undervisning, hvor man med praksisfagligheden håber, at skolen ”i højere grad end i dag fremmer flere forskellige aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse”, som det lyder i aftaleteksten om øget praksisfaglighed i skolen. Dels er der det politiske mål om, at flere unge vil få øjnene op for erhvervsuddannelserne, og det håber man også vil ske med en tættere tilknytning til praksis.

Test og emnetrængsel gør skolen for teoretisk

Men hvis alle er enige om, at skolen skal være anvendelsesorienteret, hvorfor er den det så ikke? Gordon Ørskov Madsen mener, at det er en konsekvens af to bevægelser i skolen:

”Den ene bevægelse handler om, at vi har testet eleverne massivt, og det har fået undervisningen til at bevæge sig i retning af det, man kan teste – de boglige færdigheder. Eksamensformerne har også betydning. Når de er meget teoretiske, betyder det, at du er succesfuld i skolen, hvis du klarer dig godt i teoretiske sammenhænge. Den anden bevægelse er, at der er blevet lagt flere og flere emner og temaer og faglige mål ind i hvert fag, hver gang der opstår en ny udfordring i samfundet. Lige nu er det grøn omstilling og teknologiforståelse. Når det hele bliver proppet ind i fagene, så ender det med, at lærerne er nødt til at skøjte igennem for at nå det hele, og så er der ikke plads til fordybelsen og det anvendelsesorienterede. Det tror jeg ikke var det, politikerne ønskede. Og det er helt sikkert, at det ikke har været det, lærerne har ønsket”.

Han er meget tilfreds med, at man nu stopper op og overvejer, hvilke konsekvenser der kommer af de beslutninger, der er taget på Christiansborg, så skolen kan præsentere eleverne for undervisning, der er bredere fagligt forankret og tager højde for både det teoretiske og det anvendelsesorienterede i fagene.

”Folkeskolen har en bred dannelsesopgave, og det betyder, at vi netop skal udfordre alle elever bredt, derfor er det ikke tilstrækkeligt, at eleverne tilegner viden ved at læse, de skal også have tingene ind gennem hænderne og arbejde praktisk og værkstedorienteret uanset om de bagefter vælger at gå på gymnasiet og derefter læse jura eller de skal tage en erhvervsuddannelse og være smed eller maskintekniker”, siger Gordon Ørskov Madsen.