Isfabrikkens grund er på 1240 kvadratmeter og må kun bebygges på maximum 50 procent af arealet. Og fabriksbygningen må ikke have en ret vinkel.

Deltagerne i workshoppen på lærerkonferencen "Naturfagene ud af boksen" på Insero i Horsens går i gang. Tre elever fra 6.a på Skibet Skole går rundt og viser deres tegninger af isfabrikker. De tre elever er i hver sin gruppe, når de arbejder med praktisk matematik, men i dag er de hjælpelærere og oplægsholdere sammen med Anita Ousen og Anette Bjerregaard, der er uddannet lærere. Anita Ousen har nogle timer på Skibet Skole, men ellers arbejder de to som projektledere i Mindthefuture, der udvikler undervisningsforløb som understøtter entreprenørskab og innovation.

Sammenlignende studier om forbrug af toiletpapir på Stevns

En gruppe deltagere tegner en vaffel med tre kugler. Det er deres isfabrik. Men efter et øjebliks tøven, beslutter de at det bliver en vaffel med én stor kugle is, fordi så kan de klare byggeriet med en kegle og en halvcirkel. Anita Ousen fortæller, at nogle af eleverne i 6.a byggede i etager, fordi de fik så godt gang i produktionen, at de havde brug for mere plads.

Hamrende uretfærdigt

Startkapital og antal af ansatte på fabrikken klares med terningekast, og i en gruppe på fire skal rollerne fordeles - én er øverste chef, én er regnskabschef, der skal være en personalechef og en reklamechef.

Innovation er at lære at tænke kreativt

"Jamen, det bliver jo meget forskelligt efter hvad man slår med terningerne", lyder en indvendigt fra en lærer.

"Ja, det eneste, jeg kan love, er at det er hamrende uretfærdigt", lyder svaret fra Anita Ousen.

Der er bygget benspænd ind i matematikken og isproduktionen. Kommunen kommer forbi, hvis man er for længe om at få bygget fabrikken, og så får man en bøde, fortæller de tre elever.

Pludselig bliver det for eksempel tordenvejr, og det giver strømsvigt på fabrikken. Hvad gør man så?

"Vi købte solceller og lagrede strøm op", fortæller Mikkel fra 6.a.

"Min gruppe byggede vindmøller udenfor fabriksområdet", siger Clara.

"Vi lavede en app, der fortalte, når der var strømsvigt, og så kørte produktionschefen hen på fabrikken og startede nødgeneratoren", fortæller Anna.

En løst opgave udløser kapital

Når arbejdet med isfabrikken kører i klassen, er de næste opgaver hemmelige. En opgave bliver først frigivet, når den forrige er løst tilfredsstillende. En løst opgave udløser penge til fabrikken. Man kan få 500.000 kroner for en rigtig opgave.

Elever regner og designer i blik

Undervejs kan eleverne købe konsulenttid hos lærerne. De får hjælp til mødet med banken og med revisor.

Anna fortæller, at i hendes gruppe er de alle ordblinde, så de får læst opgaverne op og får ind imellem nogle lettere opgaver, end de andre grupper.

Grupperne er sat forskelligt sammen, og Anita Ousen fortæller, at Claras gruppe er hurtigløbere, så de får ofte nogle sværere opgaver, der rækker ud over 6. klasses pensum.

Alle opgaver er udformet efter Fælles Mål.

De tre elever fortæller, at klassen også skulle udvikle forme til deres is og afprøve isopskrifter. De havde læst isopskrifter, ganget portionen op og regnet på prisen. De købte ind og gik i hjemkundskabslokalet for at producere deres is. Det skulle være en ny is, der var børnevenlig.

"En gruppe lavede vandmelonis, og det gik fint. En anden gruppe havde tænkt, at der både skulle være noget sundt og noget usundt i isen, så de havde tænkt sig en vandmelonsorbet med chokolade. I skal forestille jer, hvordan det så ud, da vandmelonsorbet blev blandet med den varme chokolade. Det var ret ulækkert at se på", forklarer Anita Ousen, og eleverne nikker.

"Eleverne i den gruppe havde samarbejdet godt, de havde klaret indkøbene fint og designet flotte forme til deres is, men der var ingen, der ville købe den is, så dér mislykkedes det".

Is og konkurrence motiverer

De to lærere fortæller, at forløbet med isfabrikken kan udvikles og køre meget længe, men de har altid nogle lektioner ind i mellem, hvor de for eksempel holder kursus i procentregning eller ligninger. På en uge kan de have op til fem lektioner samlet, men det kan også være meget mindre, og isfabrikken kan holde pause, når der er behov for dét.

Engineering - byg et jordskælvssikret hus

"Vi har lært meget om målestoksforhold og så de fire regnearter - addition, substraktion, multiplikation og division. Det er også godt, at vi lærer om, hvordan det er i den virkelige verden", siger Mikkel.

Clara mener, at de vil være bedre stillet, når de flytter hjemmefra og skal indrette deres eget værelse eller lejlighed, fordi de har indrettet kontorer og fabrik.

Workshopdeltagerne spørger, hvordan lærerne får eleverne med på alt det svære med geometri og målestoksforhold.

"Det er, fordi det handler om en isfabrik. Det motiverer, og det samme gør konkurrenceelementet. Vi skal passe på ikke at dræbe matematiklysten hos dem, der synes, det er et svært fag. Men der er mulighed for rigtig mange forskellige slags opgaver. Ind imellem kommer Skat på besøg og skal kigge på regnskaber og der kan ske så meget", siger Anita Ousen.

"Jeg er også lærer i naturfag, så eleverne har bygget modeller i piberensere og sugerør, og nogle af dem har arbejdet i GeoGebra. Det er meget differentieret, og vi arbejder meget med, hvordan vi giver feedback. Hvis noget går galt, kan man jo lægge vægt på, at det var flot, at eleverne kastede sig ud i noget, der var så svært".

For de to lærere er det vigtigt, at praktisk matematik ikke blot er en emneuge, men noget der indgår i dagligdagen. I Mindthefuture har de udviklet undervisningsforløb til Fonden for Entreprenørskab og Edison-konkurrencen. Nogle forløb kan downloades gratis.

Mindthefuture tager ud og holder oplæg. De har også et forløb, hvor indskolingselever indretter et legelokale med firkanter.