En artikelsamling med bredde, dybde og fylde. Nogle af artiklerne er lette at gå til, mens andre er mere teoretisk baserede og stiller krav til læserens viden om og indsigt i andetsprogtilegnelse.

Selv om antologien mest henvender sig til lærere på Dansk Flygtningehjælps sprogskoler, giver den et godt og grundigt indblik i de krav, der også må stilles til folkeskolelærere, der arbejder med tosprogede børn og unge.

Omdrejningspunktet i bogen er de tosprogede elever, der har svært ved at lære dansk. Spørgsmålene, der stilles i den forbindelse, centrerer sig om, hvorfor det er så svært at lære dansk: Er sproget for svært, gider eleverne ikke, eller er der noget galt med undervisningen? Det er disse spørgsmål, erfarne sproglærere og forskere diskuterer og tager stilling til på forskellig vis.

De varierede måder at diskutere sprogpædagogik på giver læseren redskaber til at skærpe begrebsdannelsen og til at tænke videre med, så den enkelte læser selv kan tage stilling til det eller de områder, hun finder interessant.

Blandt bogens pointer kan nævnes, hvor vigtigt det er, at eleverne bliver aktive deltagere i undervisningen. Det gør de blandt andet ved, at læreren reflekterer over sin undervisning ved for eksempel at stille spørgsmål, der trænger ind i forskellige bevidsthedsområder hos eleverne for dermed at åbne for forskellige abstraktionsformer. Med andre ord skal læreren være åben for forskellige fortolkningsmuligheder og kunne sætte sig i elevens sted. Det understreges i mange af artiklerne, at det er nødvendigt med trygge og meningsfulde indlæringssituationer med genkendelige emner og samtaler, hvis elever skal fungere godt, fordi genkendelsen er forudsætning for erkendelse af og på andetsproget. Her er også tale om materialer som eksempler på at modvirke modstand mod undervisningen, ligesom modersmålets betydning for dansktilegnelsen behandles. Flere artikler præsenterer forskningsområder i spændingsfeltet mellem teori og praksis.

Vigtigt for andetsprogslærere i folkeskolen er budskabet om lærerens bevidste overvejelser over, hvad sprog og sprogtilegnelse er, for at kunne reflektere over egen praksis og for at kunne formulere sig om denne og dermed få udbytte af gode faglige diskussioner.