På baggrund af Naser Khaders bogsucces fra 1996: 'Ære og Skam', og dens store udbredelse som studiebog på en række undervisningsinstitutioner i Danmark har den etnisk danske muslim Aminah Tønnsen skrevet en kritisk analyse af bogen, hvor hun punkt for punkt retter de - efter hendes synspunkt - mange faktuelle fejl og mangler om Islam og Koranen. En af de væsentlige kritikpunkter, som Aminah Tønnsen rejser, er, at Khader øjensynligt ikke er interesseret i at få rettet de fejl, der er i bogen, og heller ikke har været interesseret i at kontakte de korankyndige eller debattere med andre herboende muslimer, som for eksempel foreningen FASM.

Efter Tønnsens udsagn betragter Khader islam udefra, og ikke indefra som en muslim, og hans udsagn i bogen fra 1996 om både islam, kristendom og jødedom er desuden fuld af misforståelser, fordomsfuldhed og overfladiskhed. Khader mangler generel kildekritik, respekt for de troendes følelser, fordi alt, hvad der kan sammenblandes, bliver sammenblandet, mener Tønnsen.

Desuden beskyldes Khader for at betragte religionerne som statiske fænomener, og de eksempler, som gives, kritiseres for at være forældede. Der skelnes hos Khader ikke mellem forskellige former for religion i tid, retning og geografi, hvilket kan give misforståelser, når han sammenligner de kristnes og jødernes Bibel med Islam, og ikke yderligere skelner mellem de forandringer, reformatorerne gennem tiderne har påvirket med. Derfor har Tønnsen søgt teologisk assistance hos både Aron Skop og hos dr.theol. Lissi Rasmussen.

Desuden viser Tønnsen en særlig forargelse over, at Khader tilsyneladende ønsker, at de herboende muslimer bliver 'kulturelle muslimer', og dyrker deres tro, sådan som der i medlemmerne af den danske folkekirke findes såkaldte 'kulturkristne'. At tro skal være en privat sag - 'uden et synligt religiøst fællesskab, og uden nogen særlig betydning for menneskers liv og for samfundet som sådan' - er store krav at stille til en muslim. Kræver man af en muslim, at han/hun ikke må vise sit trostilhørsforhold, vil det for mange være som at fratage dem deres identitet og livsgrundlag.

Sådan som jeg ser Tønnesen og Khaders bøger, så har de vidt forskellige udgangspunkter og livssyn. Tønnsen er som kvinde født i Danmark af etinisk dansk-kristne forældre, og har været vant til selv danne sig sine egne meninger og til selv at søge viden om det, hun ikke forstår. Khader derimod er andengenerationsindvandrer med en etnisk-muslimsk opdragelse, og kender først og fremmest islam som vaner. Så set i kontrasten repræsenterer Tønnsen nok en mere intellektuel islam, hvormed Khader skriver mest om den folkelige og traditionelle islam. Der skal være plads til dem begge i den danske debat.

Bogen henvender sig til alle, der har læst - eller er interesseret i at læse - Naser Khaders bog: 'Ære og Skam', og Tønnsens bog: 'Ære og Skam', er nu et uundværligt appendix til denne bog, og bør derfor altid bruges sammen med Khaders bog, når denne bruges som undervisningsbog. Et flot, grundigt og sympatisk arbejde af Aminah Tønnsen.