Sprogstøtte er en succes

På få år har Århus Kommune mere end halveret antallet af modtageklasser til tosprogede børn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De tosprogede børn taler nu så godt dansk, at stadig færre skal i modtageklasse, når de begynder i skole.

I Århus har kommunen reduceret antallet af modtageklasser med 70 procent fra 1997 til i dag. Faldet tilskrives den tidlige sprogstøtte i børnehaverne. Indtil 1998 kunne kommunerne tilbyde sprogstimulering. I dag skal de tilbyde støtte til sproglig udvikling, fra børnene er fire år.

'Loven siger ikke noget om, hvordan det skal foregå, men vi har udviklet en lang række materialer, som pædagogerne kan bruge til at udvikle børnenes sprog. Det foregår på særlige hold, for det er vores erfaring, at det ikke er nok at lade sprogstøtten glide ind i børnehavens hverdag', siger Lisbeth Pico Stæhr, der leder integrationsenheden ved Århus Skolevæsen.

I Vejle, Svendborg og Korsør mærker man også et faldende behov for at komme i modtageklasse.

'99 procent af de børn, der har gået til den særlige sprogstimulering i mindst to år, begynder direkte i de normale børnehaveklasser. Børnene kan modtage en besked og forstå det, der foregår i undervisningen. Og ikke mindst kan de sige til, hvis der er noget, de ikke forstår', siger Jonna Wrigley, der er pædagogisk-administrativ konsulent i Vejle.

Kommunen har dog ikke oplevet et fald i antallet af modtageklasser. Det skyldes, at der jævnligt kommer flygtninge til byen. Men klasserne er blevet mindre, og det på trods af at der samlet set er flere tosprogede børn i skolealderen end for fire år siden.

Smitter af på adfærden

I Svendborg stimulerer pædagogerne i børnehaverne børnenes sprog ved at arbejde med begreber som tal, farver, dyr og tøj.

'Det er ord, som børnene kender på deres modersmål og derfor kan relatere sig til', siger kommunens skolekonsulent Jytte Stork.

Resultatet er, at kun 16 procent af de tosprogede børn havde brug for at begynde i en modtageklasse, da skoleåret begyndte. For to år siden lå tallet på omkring 35 procent.

Til nytår skal kommunerne tilbyde børnene sproglig stimulering, når de er tre år. Det kan føre til, at børnene får endnu flere begreber på plads. Men børnene bliver ikke kun bedre til dansk. Den nuværende indsats smitter også af på deres adfærd, mener konsulent Linda Rosenkrantz-Theil fra Korsør.

'Jo bedre børnenes sprog er, desto lettere er det at forklare dem, hvorfor vi stiller krav til dem. Mange tosprogede børn er for eksempel vant til, at deres forældre giver dem tøj på, men i børnehaven skal de selv. Det er ikke, fordi pædagogerne ikke kan lide dem, men fordi der kun er to af dem til 20 børn. Den slags praktiske forklaringer kan små børn godt forstå', siger Linda Rosenkrantz-Theil.

Sproget i skolen

I Århus koster ordningen med tidlig sprogstøtte små 14 millioner kroner, men selv om børnene bliver bedre til dansk, betyder det ikke, at kommunen kan spare et tilsvarende beløb, når børnene kommer i skole.

'Børnenes sprog er ikke færdigudviklet, fordi det er godt nok til, at de kan begynde i en normalklasse. Sproget skal hele tiden stimuleres, og der er brug for holddeling for at imødekomme kravet om undervisningsdifferentiering. Børnene har også brug for en sproglig indsprøjtning, når der kommer nye fag på skemaet', siger Lisbeth Pico Stæhr.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS