Hjælp til dansk og dannelse

10. klasse i Århus skal introducere nydanskere til gymnasiet, så frafaldet bliver mindre

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stadig flere tosprogede søger ind på de gymnasiale uddannelser, men for mange falder fra undervejs, fordi deres kendskab til dansk sprog og kultur ikke er godt nok. For at give dem en bedre start tilbyder Tovshøjskolen i Brabrand ved Århus nu en særlig 10. klasse.

16 elever har meldt sig fra næste skoleår. 11 af dem går nu i 9., en enkelt i 10. klasse. 14 af dem har en anden etnisk baggrund end dansk, selv om tilbuddet i princippet også gælder danskere.

Ud over de obligatoriske 14 timer består forløbet af fire-ti timers tilbudsfag og ti timers valgfag. Det er de sidste, der er det nye, og som skal forberede deltagerne til gymnasiet, hf, hhx eller htx.

Ifølge skolens oplæg drejer det sig om 'dannelsesfag bestående af elementer fra dansk, samfundsfag, historie, religion, naturfag og musik'. Hensigten med de ti timer er, at 'de begreber, væremåder, værdier og viden, der ligger i dansk kultur, dagligdag, sprog og litteratur, skal synliggøres'.

Et led i denne 'gymnasiale introlinje', som Tovshøjskolen kalder den, er ti ugers brobygning til de uddannelsessteder, eleverne vil søge ind på. Det vil sige, at de placeres der for at indsnuse atmosfæren og prøve arbejdsformen.

Skriftligt underskud

Ideen til forsøget kommer fra Uddannelsesrådet i Århus. Her sidder Pauli Johansen, Tovshøjskolens leder, som folkeskolernes repræsentant.

'Vi ser, at for mange af dem med en ikke-dansk baggrund, der begynder på en gymnasial uddannelse, ikke gennemfører den. Meget groft kan man inddele dem i tre grupper: En tredjedel kører igennem uden problemer, en tredjedel har de intellektuelle forudsætninger og er afgjort gymnasieegnede, men mangler en del i dansk sprog og dansk kulturforståelse, mens den sidste tredjedel aldrig burde have valgt den skoleform. Det er specielt manglen på skriftlighed i dansk, som rammer nogle af de gymnasieegnede. De bliver overraskede over, hvor meget der skal skrives. Men det er dem, vi skal hjælpe. For mange af dem er meget dygtige og meget arbejdsomme', siger han.

'Gennem samarbejdet med gymnasierne skal vi på den nye linje introducere dem til den arbejdsmåde og det tempo, man bruger de steder', siger Pauli Johansen. Men introklassen skal også være en mulighed, en elev kan vende tilbage til, hvis han eller hun kører fast i 1.g.

Besværligt og tidskrævende

Anders Østergaard, rektor for Langkær Gymnasium i Århus-forstaden Tilst, har som medlem af Uddannelsesrådet søgt at få en model igennem, han opfatter som mere ideel, nemlig en fjerde gymnasieklasse for tosprogede, en 0.g. Men det er ikke lykkedes på grund af usikkerhed om finansiering og principielle betænkeligheder ved at indføre et ekstra, elvte skoleår. Nu ser han hen til introlinjen med positive forventninger.

Netop hans skole har erfaring med tosprogede, som der er 12-15 procent af. Man har hvert år siden 1997 modtaget dem på fire uges brobygger-besøg. Og man kan se, at de tosprogede har en lidt ringere gennemførelse.

'Op mod hver tredje af dem er psykologisk meget motiverede til at gå i gymnasiet og også intellektuelt godt rustede til det. Men når de ikke kan nok dansk, bliver det meget besværligt og tidskrævende for dem at forberede sig til og deltage i de fleste skolefag', siger Anders Østergaard.

Han vil ikke anklage folkeskolen for ikke at have gjort det godt nok. Men må bare konstatere, at beherskelse af særligt skriftlig dansk ikke slår til hos en del af hans nydanske elever.

'Hvis vi kan styrke de tosprogede i de gymnasiale uddannelser, kan vi give andre nydanskere gode rollemodeller. Og det vil være positivt for hele samfundet', mener han.

I Undervisningsministeriet har man ikke kendskab til andre 10.-klasse-tilbud i Danmark, som er gymnasieforberedende for nydanske elever.

Karl Jack er freelancejournalist

Mægtigt

'Det er en mægtig god idé'.

Sådan lyder den spontane kommentar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs, da Folkeskolen præsenterer hende for den gymnasieforberedende 10. klasse i Århus.

'Det er fint, at tilbuddet ligger inden for folkeskolens rammer', siger ministeren.

'De unge af anden etnisk baggrund end dansk har brug for et sådant koncentreret tilbud i dansk sprog og kultur. Forståelsen for de to ting vil blive fremmet, og de får bedre forudsætninger for at komme videre i uddannelsessystemet. Samtidig reduceres risikoen for frafald'.