Børn af flygtninge og indvandrere skal ikke fritages for kristendom og gymnastik. Det kan være med til at gøre det sværere for dem at begå sig i det danske samfund, når de er færdige med skolen.

'De kan en masse ting, men de kan det kun, hvis de lærer at tilpasse sig. Hvis vi i folkeskolen pakker dem ind i vat og særlige hensyn, så gør vi dem en bjørnetjeneste. Vi skal ikke lave skolen om. Skolen skal stå for de værdier, som er vores fælles kulturværdier. Det er en misforstået form for åbenhed at vise særlige hensyn. Jeg synes, det er intolerant at gøre det, fordi de børn skal lære tolerance, men det skal gå begge veje. De skal også vise tolerance over for vores samfund', siger Lise Egholm, skoleinspektør på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København.

Skolen har 603 elever, hvoraf 72 procent er tosprogede. Eleverne kommer fra 38 forskellige lande, men der er flest fra Pakistan og de arabisktalende lande. Det betyder, at hovedparten af skolens elever er muslimer. Alligevel er kun fem elever ud af 398 muslimer fritaget for kristendomsundervisning.

Hvis forældrene vil have deres barn fritaget, bliver de indkaldt til en samtale, først med barnets lærer og bagefter med Lise Egholm.

'Der argumenterer jeg for, at de skal deltage. Jeg siger, at i kristendom taler man også dansk. Hvis de ikke deltager, går de glip af 45 minutter, hvor de kan lære dansk. Da sproget tit er et problem, er det dumt at gå glip af det'.

Hun fortsætter samtalerne med at fortælle, at kristendom er et kulturformidlende fag.

'Jeg har tidligere elever, der kommer tilbage og siger, Lise, hvorfor sagde du ikke, at vi skulle have kristendom? De kommer i gymnasiet, hvor religion er obligatorisk. Religionfaget bygger på, at man kender både det nye og det gamle testamente. De siger, at jeg skal fortælle de andre muslimske børn, at de skal have kristendom. Hvis eleverne senere skal videre med litteratur, billedkunst eller musik, så er kristendom vigtig, fordi hele den vestlige kultur bygger på den kristne tradition. Hvis man skal forstå litteratur, er det nødvendigt at kende baggrunden. Så jeg fortæller, at det er et handicap ikke at kunne faget', siger Lise Egholm.

Forældrenes modargument er ofte, at de er bange for, at børnene bliver forvirrede, når de både hører om islam og kristendom.

'Jeg siger til dem, at er der noget, I lykkes med som forældre, så er det at gøre jeres børn til gode muslimer. Og vi har altså ikke en skjult dagsorden, der går ud på at gøre børnene kristne', siger hun og understreger, at lærerne bruger meget tid i de større klasser på at sammenligne kristendommen, jødedommen og islam.

Brusebad med underbukser på

Det er ikke kun i kristendom, der er sammenstød mellem kulturer. Inspektøren bliver ofte opfordret til at lade de muslimske børn bade alene efter gymnastik. Ifølge nogle tolkninger af islam er det nemlig ikke tilladt at være nøgen sammen med andre.

'Det kunne vi jo godt, hvis der var en eller to muslimer i hver klasse. Så kunne de få lærerens baderum, men vi har 15 muslimer i hver klasse, så kan man ikke gøre det. En lektion varer 45 minutter, hvis alle skulle bade alene, ville der ikke være tid til idræt', siger hun.

Hun fortæller videre, at der i cirkulæret om idræt står, at elever fra 3. klasse skal bade efter idræt. Det skal de også på Rådmandsgades Skole. Som et kompromis får børnene lov til at beholde underbukserne på, mens de bader. Bagefter har de et håndklæde om livet, når de skifter til tørt tøj, sådan at de undgår at være nøgne.

'Så kommer nogle af dem, der er rigtig ortodokse, og siger, at man heller ikke må se på andre, der er nøgne. Så siger jeg til dem, at det er meget uartigt, også for en kristen, at stirre folk mellem benene. I skal bare gå gennem badet, kigge op og tænke på Allah, så er det hurtigt overstået. Det sjove er, at debatten helt er stoppet', fortæller Lise Egholm.

Hjemkundskab er et andet fag, hvor det er nødvendigt at indgå nogle kompromiser. Der er klasser, som i hjemkundskabstimerne er delt i muslimer og kristne. Der laver de kristne børn brændende kærlighed, flæskesteg og andre ting, som muslimerne ikke må spise. I de fleste klasser er der så stor overvægt af muslimer, at de ikke kan deles. Der får alle eleverne halalkød. Undervisningen bliver tilpasset ramadanen, hvor muslimer først må spise, efter det er blevet mørkt. Eleverne bager, så de kan tage brødet med hjem og spise det efter mørkets frembrud.

Svært at finde melodien

Også på Rådmandsgades Skole tager eleverne på lejrskole.

'Det er utrolig sjovt, og især her på Nørrebro er det vigtigt, at børnene kommer ud på landet, men vi har endnu ikke fundet melodien og finder den måske heller ikke. Der er mange, der misforstår ordet og tror, at det er en legeskole, hvor det kun er leg og pjat. Derfor har vi fundet ud af, at det skal hedde studietur', siger Lise Egholm.

Et andet problem er forældrenes frygt for, at døtrene mister deres dyd på lejrskolen.

'Her gælder det om at informere og opbygge et tillidsforhold. Forældrene skal vide, at pigerne sover i det ene rum og drengene i det andet. Derfor forsøger vi at tage afsted med børnene allerede i 2. klasse. Når de så kommer hjem og har haft det godt, får de også lov i fjerde, og så er problemet løst'.

Problemet er bare, at når klasserne skal mødes under uret inden lejrskolen, er nogle elever der ikke.

Forældrenes forklaring er, at de er blevet syge, men Lise Egholm er stensikker på, at det ikke er sandheden.

På Rådmandsgades Skole er der blevet ansat ti tosprogede lærere. Det har lettet forståelsen mellem kulturerne.

'Alle disse sammenstød er blevet væsentlig mindre ved, at vi har fået tosprogede lærere på skolen, som taler arabisk, urdu, tyrkisk og kurdisk. De tosprogede lærere kan forklare tingene til forældrene på en helt anden måde og være garanter for, at det, der foregår, er i orden'.

'Som regel er det nok med en god dialog med forældrene, men der er tilfælde, hvor kæden hopper af. Der bliver barnet simpelthen slidt i stykker mellem de krav, vi stiller som skole, og de krav, forældrene stiller derhjemme. Barnet bliver klemt. Så siger jeg til forældrene, at enten må du gå med til, at dit barn skal lære det her, fordi han er på en dansk skole, ellers må du finde en arabisk skole, hvor du kan gennemføre den ortodokse holdning', siger Lise Egholm og understreger, at formålet med skolegangen er at forberede eleverne til verden uden for skolen.