Når man ankommer til Odinskolen i Odense-bydelen Vollsmose bliver man taget imod af en robot, der byder velkommen.

Ved at trykke på en skærm på dens bryst kan man få oplysninger om, hvor hvad er placeret på skolen, der er renoveret for 75 millioner kroner.

I processen har skolen fået prædikatet 'Verdens Bedste Robotskole', og i torsdags fik velkomstrobotten lov til at dele rigtig mange hilsner ud, for her var der inviteret til officiel indvielse .

Lokal og national presse står i kø for at interviewe de fremmødte lokalpolitikere, skolelederen og naturligvis eleverne, der i skolens nye robotlab fremviser deres evner til at programmere alt fra den simpleste ozobot til komplicerede Lego-robotter.

I skolens åbne atrium triller en robot med to store skærme rundt med lykønskninger til skolen for nu at kunne kalde sig verdens bedste robotskole.

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Susanne Crawley Larsen (R) er dukket op både for at holde tale og for at klippe snore.

Begge lægger de vægt på, at selvom skolen nu er en robotskole med en række partnerskaber med byens succesfulde robotvirksomheder, så er formålet ikke, at den skal levere arbejdskraft til dem.

”Den danske folkeskole uddanner ikke til bestemte erhverv. Den uddanner til videre uddannelse, til at have mod på fremtiden og at have lyst til at lære”, siger Susanne Crawley Larsen og tilføjer:

”Teknologi er noget, man får brug for at vide noget om, ligegyldig hvor man ender henne. Håbet er, at eleverne fra Odinskolen også bliver verdens bedste sosu-assistenter, fordi de kan udtænke løsninger med og har en kritisk sans over for teknologi. At de behersker den i stedet for at lade sig diktere af den”.

Partnerskaberne har dog også til formål at præsentere eleverne på en skole i en historisk belastet bydel for lokale iværksættere, der har skabt succesfulde virksomheder, understreger rådmanden.

”Det her er ikke en skole, der er vant til at have mennesker på besøg, der er lykkedes. Partnerskaberne skal vise, at selv om man nu er en lille odenseansk pige eller dreng, så kan man drive det vidt”.

Hver tirsdag er teknologitirsdag for lærerne

Selv om det er i dag, skolen officielt indvies som Verdens Bedste Robotskole, har den haft hele skoleåret til at vænne sig til tanken.

Siden sommerferien har hver tirsdag været ’teknologitirsdag’, hvor personalet sammen har kunnet ”udfordre” forskellige teknologier, som skoleleder Lars Breinholt Søndergaard formulerer det.

Der er blevet projektansat en robot- og teknologivejleder, der vejleder lærerne i at undervise med teknologi.

Tirsdag eftermiddag brød en af skolens lasercuttere sammen. Og selv om det gav anledning til let panik, at den skulle repareres inden den stort anlagte indvielse, anså skolelederen det som en vigtig milepæl.

"For mig er det et sundhedstegn, når teknologierne går i stykker. Det betyder, at de bliver brugt”, siger han.

Skoleåret er også gået med at få partnerskaberne på plads med de lokale robotteknologivirksomheder. Dem har skolen helt frie hænder til at takke ja eller nej til. Og det er skolelederen glad for.

”Det er vores elever, der skal lære noget af det, der kan bringe dem godt gennem ungdomsuddannelser og andet", siger han.

Som led i partnerskabet med Universal Robots har skolen fået et eksemplar af firmaets højteknologiske robotarm.

"Hvis vi skal have den stående i en montre, og derigennem promovere teknologi vi knapt forstår, så skal vi være helt sikre på, at partnerskabet har en overbygning, der giver værdi for vores elever”, siger Lars Breinholt Søndergaard.

Da det kræver kompliceret matematik i form af vektorregning at kunne programmere en robotarm, er det kun et talenthold på skolen, der i sidste ende bliver i stand til at bruge den.

Det lærer eleverne gennem et samarbejde med Odense Tekniske Gymnasium.

Robotarmen bliver dermed et symbol på den progression, der kommer til at være, fra man begynder med meget simpel kodning i børnehaveklassen, til man på talentholdet kan programmere på meget højt niveau.

”Det er der, partnerskaberne bliver unikke. Vi har sådan set teknologi nok, så det handler ikke bare om at få hardware ind ad døren. Det spændende er, hvad vi kan gøre med den”, siger Lars Breinholt Søndergaard.

Han har insisteret på, at eleverne ud over at blive præsenteret for en masse teknologi får mulighed for at interviewe de ansatte, når de besøger robotvirksomhederne.

”De får mulighed til at spørge til deres håb og drømme – og at spørge kritisk til for eksempel de arbejdspladser, der forsvinder til automatiseringen. Vi skal også have fokus på, hvad teknologien gør ved os, hvis vi ikke er modige nok til rettidigt at spørge os selv, hvad vi ønsker, den skal gøre for os”, siger han.

Men hvad vil det så sige at være Verdens Bedste Robotskole? Ifølge Lars Breinholt Søndergaard kommer titlen med meget få krav som vedhæng.

”Det meste af rummet fra overskrift til virkelighed er efterladt til os at udfylde. Vi har hænderne fri til at forsøge os med vores egen taksonomi. Vi har hænderne fri til at sige nej tak til partnerskaber, vi ikke synes giver værdi”, siger han.

Allerede nu har et hold af 6. klasse-elever på skolen repræsenteret Danmark ved World Robot Olympiad i Tyskland. Og skolelederen vedstår sig gerne, at han ønsker at deltage i mange flere af den slags konkurrencer:

"Men det er ikke et succeskriterie, at vi vinder. Der kommer ikke nogen og tjekker, at vi er verdens bedste".

Robotter hjælper Ronja Røverdatter

Men det kan også være angstprovokerende at blive udnævnt til verdens bedste robotskole, uden nogen nærmere definition på hvad det vil sige.

Det fortæller dansklærer Lisa Schøsler Hansen, der dog nu føler, at der begynder at være indhold under overskriften.

Ambitionen er at få teknologiforståelsen ind i fagene uden at være påklistret. Her spiller robot- og teknologivejleder Kasper Fallesen en nøglerolle.

Han har sammen med Lisa Schøsler Hansen kørt et forløb om novel engineering i dansk. Her er ideen, at eleverne skal løse et problem for en hovedperson i en roman ved hjælp af teknologi.

”Det kan gøres på mange måder, og også mange måder der ikke kræver teknologi. Men vi lægger det ind som et benspænd, at det skal være nogle robotter, der programmeres til at løse en af hovedpersonens udfordringer”, siger Kasper Fallesen.

I forløbet kunne Lisa Schøsler Hansen se, at eleverne levede sig mere empatisk ind i personkarakteristikken, fordi de skulle sætte sig ind i hovedpersonens problem med henblik på at løse det.

Og så kunne hun se, at det gav en ny type redskaber, der talte mere til nogle af de elever, der ellers kan have svært ved abstrakt analysearbejde.

”Det bliver mere konkret, at man skal gøre noget for at løse et problem. Det praktiske element tiltaler nogle elever, der bliver koblet af, hvis man alene arbejder oppe i hovedet”, siger hun.

Forløbet tog væsentligt længere tid at forberede og gennemføre end et normalt forløb om personkarakteristikker. Og Lisa Schøsler Hansen kunne godt ønske sig mere tid til at sætte sig ind i teknologierne.

"Man får lidt sved på panden af at skulle repræsentere verdens bedste robotskole, når man jo også samtidig 'bare' er en skole, hvor tusind andre ting skal fungere", siger hun.

Kasper Fallesen håber, at lærerne, netop fordi de kan se, at undervisningen taler til flere typer af elever, får mod på at kaste sig ud i undervisning med teknologi på egen hånd.

Men han indrømmer også, at hans største bekymring er, ”at bolden bliver tabt”, den dag den projektansatte robot- og teknologivejleder eventuelt ikke er på skolen længere.

”Nu bruger man mange penge på de fysiske rammer. Men man skal ikke underkende, hvor meget overskud det kræver af lærerne at kunne kaste sig ud i noget nyt. Det er nødvendigt, at man får tid til at lave nogle fejl og skæverter. Det presser i hverdagen”, siger han og tilføjer:

”Vi går efter lav indstigning og højt loft. Og vi må aldrig glemme den lave indstigning. Hvad vil det sige at være verdens bedste robotskole? I hvert fald ikke at det er for eliten. Vi skal have alle med – også personalet. Vi holder på, at det er et maratonløb, vi er ude på – på vej mod at blive verdens bedste”.

Lisa Schøsler Hansen tilføjer:

”Det kræver, at der er en som Kasper, der hjælper en igennem første forløb, så man kan få lov at dumme sig. Når jeg så skal køre det selv næste gang, er det forhåbentlig lidt mindre 'farligt'".

"Men man skal kunne se, at det giver værdi til undervisningen. Vi ved jo godt, at eleverne er bedre end os til ny teknologi, så vi skal have noget andet at byde ind med. Vi skal kunne didaktisere brugen af den”.