Eleverne får at vide, hvor mange point de har fået ud af det samlede antal korrekte svarmuligheder, når de afslutter en overgangstest i dansk eller matematik.

Det kan læreren også se, ligesom læreren også har adgang til klassens gennemsnitlige antal korrekte svar.

Men lærerne ved først for alvor, om eleverne har klaret sig godt eller skidt, når landsgennemsnittet for hver årgang bliver meldt ud på mandag.

Ikke til at se, hvordan en elev har båret sig ad

Hvis snittet i en test ligger på 75 point, vil det være underforstået, at elever med flere end 75 point, har klaret sig godt.

Og dog.

I sidste uge problematiserede læsevejleder Stine Schnurre fra Østerhåbskolen afdeling Hatting i Horsens, hvordan tre elever kan opnå samme pointtal i for eksempel testen sprog og forståelse, selv om de fagligt er på forskellige niveauer.

”Der er den elev, som har nået præcis 62 opgaver og har dem alle rigtige. En anden har også 62 rigtige svar, men han har nået mange flere opgaver og har svaret 100 opgaver forkert. Den tredje elev har ligeledes 62 korrekte svar, men han har kun svaret på udvalgte opgaver,” sagde Stine Schnurre til folkeskolen.dk.

Opgaverne i test og sprog er blandede, men man kan ikke se ud af resultatet, om en elev kun har svaret på den ene type opgaver.

Det tog de udskældte nationale test, som overgangstestene i dansk og matematik har afløst, højde for.

Nogle af de elever, som havde løst færrest opgaver, fik resultatet ’fremragende', fordi deres svar var rigtige.

Omvendt fik elever, som havde besvaret mange opgaver, ‘mangelfuldt’, fordi de havde mange forkerte eller havde sprunget mange opgaver over. Det gav lærerne et mere nuanceret billede af den enkelte elev.

Testresultater indplaceres på en skala til foråret

Styrelsen for It og Læring (Stil) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) bekræfter over for Folkeskolen, at skolerne kun får adgang til simple oversigter over fordelingen af testresultaterne på landsplan.

”De simple oversigter vil vise elevernes point opgjort på landsplan i et passende antal intervaller. Det vil for eksempel være muligt at se, hvor mange point (opgjort som interval) de elever i landet, som har opnået flest point, har opnået”, skriver de to styrelser i et fælles svar på, om lærerne får at vide, hvilket niveau den enkelte elev ligger på, eller om de alene får et pointmæssigt gennemsnit at holde elevernes score op imod.

Det sidste er altså tilfældet. I hvert fald indtil testresultater på skole-, kommune- og landsniveau bliver offentliggjort på uddannelsesstatistik.dk i foråret 2023.

”Disse testresultater indplaceres på en skala. Resultaterne vil være baseret på beregninger af elevdygtigheder, som først kan foretages, når den samlede gennemførelsesperiode er afsluttet. I overgangsperioden foretages disse beregninger af elevdygtigheder ikke i testsystemet”, skriver de to styrelser med tanke på, at overgangstestene kun skal eksistere, indtil Folkeskolens Nationale Færdighedstest tages i brug fra skoleåret 2026/27.

Vejledningen har forberedt lærerne

Det bør ikke komme bag på lærere, at eleverne alene får et simpelt pointtal fra overgangstestene, mener de to styrelser.

”Som det fremgår i Vejledning om Folkeskolens Nationale Overgangstest – til lærere i dansk og matematik er dette testsystem mere simpelt og har begrænset funktionalitet sammenlignet med det tidligere testsystem for nationale test".

"Det betyder blandt andet, at der vises færre og mere simple tilbagemeldinger og visninger af testresultaterne. Testresultaterne formidles også over en længere periode, end skolerne har været vant til med de nationale test”, skriver Stil og Stuk i deres fælles svar.

Styrelserne gør samtidig opmærksom på, at overgangstestene er et supplement til de evalueringsværktøjer, skolen allerede anvender.

”Testresultaterne kan ikke stå alene, men bør ses i sammenhæng med den øvrige viden, som skolen har om eleverne”.